↩ Men i de romancer som er viet til selve konfrontationen mellem Helge og Oluf, optræder de to som selvstændigt handlende personer. I »Helge reiser til Dronning Oluf« optræder dronningen ikke som Tangkjærs redskab, hun handler som hun gør, fordi hun er den hun er. Og tilsvarende er Helges handlinger i »Helges List« og »Jagten« helt hans. Det er ham som lægger fælden for hende, fanger hende i den, bortfører hende til sit skib, holder hende 169 fangen der i tre uger og voldtager hende. Naturligvis har Tangkjær forudset dette forløb og i den forstand styrer hun det. Men hun griber ikke ind i det, det vil sige Helge handler her frit. Han er sin egen herre og ikke den afmægtige i skæbnemagtens hænder. Men i sin frihed binder han sig yderligere til den tragiske skæbne han gav sig ind under i Frodes Drapa.