KONG KARL X. GUSTAVS BRYLLUP 1654
✂ Dette Stykke, som i Leonora Christinas egenhændige Nedskrift er bevaret i Rigsarkivet (Geh. Reg. 10. Ulfeldtske Sager, Fasc. 48), er aabenbart blevet til kort efter de skildrede Begivenheder og er hendes ældste kendte fortællende Prosaarbejde.
Side 53:
✂ Overskriften: Disse Ord er affattet i Chifferskrift. De kunde tyde paa, at Stykket er tænkt som Led i en Skildring af, hvad L. Chr. har fundet bemærkelsesværdigt i Sverige i Karl X. Gustavs Regeringstid. Andre Stykker af denne Art synes dog ikke at være overleveret. Nogle Steder, i eller mellem Linierne, staar et NB, et Mærke for L. Chr. selv, paa de Steder, som hun har tænkt sig en nærmere Udførelse af (saaledes S. 54, næstsidste Afsnit, ved Ordene en Text). -
✂ Bryllups- og Kroningsfestlighederne 24.-26. Okt. 1654 er skildret ret udførligt i det store tyske Værk om Datidens politiske Historie «Theatrum Europaeum oder ausführliche und wahrhafftige Beschreibung aller ... denckwürdigen Geschichten . . . Beschrieben durch Joannem Philippum Abelinum«, VII, Frankfurt a. M. 1663, S. 643-45. Karl X. Gustav (1622-60), der forgæves som Pfalzgreve af Pfalz-Zweibrücken og Sveriges Arveprins 343 havde bejlet til sin Kusine Dronning Christina, sendte i Aug. 1654 efter sin Tronbestigelse et Gesandtskab til Hertug Frederik III. af Gottorp (der regerede 1616-58) for at bejle til hans Datter Hedevig Eleonora (1636-1715), en Sønnedatter af Christian IV.s Søster Augusta. I Sept. s. A. sendtes Rigskansler Grev Erik Oxenstierna til Eckernførde med en Eskadre for at afhente Bruden, som ankom til Dalarhamn i Mälaren 13. Okt. Herfra førte Kongen hende 16. Okt. paa sine Galejer til Stocksund, hvorfra Rigsraadet og Repræsentanter for Adelen ledsagede hende til Slottet Karlberg Vest for Stockholm. »Kongen er«, skrev Hofjunker Johan Ekeblad 18. Okt. til sin Fader, »helt lystig og glad over denne unge Fyrstindes Ankomst og helt vel tilfreds med hende. Hun er ogsaa sandelig helt vakker og from og giver godt Haab om sig ...«
✂ I sin ret kortfattede Skildring af Brylluppet udelader L. Chr. visse andet Steds fra kendte Træk, bl. a. den Tale, som Rigskansler Erik Oxenstierna holdt før Vielsen, og som blev besvaret af Hertugen af Gottorps Gesandt Claus v. Qualen. Om hun var Øjenvidne til Vielsen, er tvivlsomt, da den danske Resident Peder Juel 28. Okt. 1654 skrev til Residenten Peder Charisius i Haag, at hun og hendes Søster Hedvig (gift med Ebbe Ulfeldt, se S. 319) »var ikke paa Brylluppet, eftersom man vilde, de i alle Ceremonier skulde gaa nedenfor Dronningens Jomfruer«. Udelukket er det dog næppe, at hun kan have været til Stede i den store Mængde, som i Følge Johan Ekeblad trængtes paa Rikssalen.
✂ Brylluppet, som fandt Sted i Rikssalen i det gamle Stockholms Slot, og Dronningens Kroning, som forrettedes 26. Okt. i Storkyrkan, er skildret af den gottorpske Hofmaler, Rembrandt-Eleven Jürgen (Jurian) Ovens, som ledsagede Hertuginden til Sverige, i to store Malerier, som ophængtes paa Slottet Drottningholm, men hvoraf det første nu hænger paa Nationalmuseum i Stockholm. Andre Malerier af ham forestiller Hertugindens Afsked fra sine Forældre i Eckernførde (Gripsholm) og Udtoget af Kirken 26. Okt. (Drottningholm).
✂ Brylluppet var Indledningen til en politisk Forbindelse mellem Sverige og Gottorp, som man fra den danske Regerings Side saa paa med stor Uro, og som ogsaa bidrog til først at lette Karl Gustavs Erobring af Hertugdømmerne 1657 og senere vanskeliggøre danske Overgreb mod den gottorpske Stat.
✂ Hedevig Eleonora blev Moder til Kong Karl XI. og Farmoder til Kong Karl XII., hvis Nederlag ved Pultáva og Fangenskab i Tyrkiet hun kom til at opleve før sin Død i 80-Aarsalderen.
344Side 53:
✂ Enke-Dronningen: Maria Eleonora (1599-1655), Gustav Adolfs Enke, Christinas Moder. - Erkebispen ved Navn...: Ærkebiskop Johannes Canuti Lenæus (1573-1669). - Dr. Erick: Denne synes ikke at være nævnt i de andre trykte Skildringer af Brylluppet, men der er sandsynligvis Tale om Storkyrkans Sognepræst Dr. theol. Eric Gabrielsson Emporagrius (1606-74), senere Biskop i Strengnäs, der var meget yndet af baade Dronning Christina og Karl Gustav. Han kom senere paa Kant med Dronning Hedevig Eleonora og andre Kvinder i Sverige ved 1669 i en Katekisme at henføre Hustruer under Mændenes Løsøre; Dronningen fik den usømmelige Bog forbudt.
Side 54:
✂ Klokken 6 om Morgenen: Samme Klokkeslet for Gildets Ophør giver Peder Juel i ovennævnte Brev. - Peter Jull: Peder Eriksen Juel til Hundsbæk (1623-56), en ældre Broder til den berømte Niels Juel og den fremragende Statsmand Baron Jens Juel, 1647-55 dansk Resident (Gesandt) i Stockholm. Han var ildeset af Ulfeldtparret, fordi han bl. a. havde til Opgave at udspejde Ulfeldts Forbindelser med den svenske Regering. Det er rigtigt, at han - som han fortæller i ovennævnte Brev -først 26. Okt. fik Bemyndigelse til paa Frederik III.s Vegne at deltage i Højtidelighederne, skønt der allerede 9. Okt. i Flensborg, hvor det danske Kongepar da opholdt sig, opsattes Ordrer til ham herom og til at overrække Bryllupsgaver og Breve; i disse sidste undskyldte Danmarks Konge og Dronning, at de ikke kunde efterkomme Indbydelsen til at være til Stede. Gaverne overrakte Peder Juel efter Kroningen 26. Okt. »i publique [offentlig] audience« -altsaa ikke »en cachet«, som L. Chr. skriver. - 3. Dagen: 26. Oktober. Kroningen foretoges i Storkyrkan af Ærkebiskop Lenæus efter afholdt Prædiken. Om Aftenen afbrændtes der et stort Fyrværkeri, og de følgende Dage afholdtes Turneringer, Balletter, Banketter m. m.