Ulfeldt, Leonora Christina Uddrag fra Jammers Minde og andre selvbiografiske Skildringer

Canzeler...sagde: Selvbiografien gengiver hans Ord saaledes: »Frue, Hans Majestæt, vor Suveræn, har store Aarsager til at handle saaledes med Eder, hvilke I kender«. Hun svarede: »Jeg ved ikke, hvilken Aarsag Hans Majestæt har, men at jeg er ulykkelig og medhandles saare ilde, det ved jeg.« Han sagde derpaa: »Hans Majestæt har Mistanker til Eders Person«. Hun svarede: »Det er en stor Ulykke for mig, men jeg vil haabe, at Hans Majestæt vil lade sig informere og tabe sine Mistanker«. Derpaa stillede Reedtz - uden at Rantzaus Indblanding nævnes -de i »Jammers-Minde« nævnte Spørgsmaal l-4 og 6. Men hertil føjer Selvbiografien: »Om hun endnu havde Breve hos sig?«. Hertil svarede hun, at man i England havde frataget hende hendes Breve (sml. S. 339), og at hun for 3-4 Timer siden paa Skibet havde givet en Kaptajn Resten af de Papirer, hun havde (sml. S. 109). Spørgsmaalet om, hvem der besøgte hendes Mand i Brugge, anføres i Selvbiografien først under 2. Forhør. Som sine Korrespondenter i Danmark nævner L. Chr. Rantzau og Gabel (der udelades i »Jammers-Minde«) samt »to Damer og en Kavaler, den sidste havde faaet et Brev fra hende«. - med min Mand i Frankerige : Se S. 43, 335 f. - Borri: Francesco Giuseppe Borri (Burrus) (1627-95), italiensk Læge, Alkymist og Sektstifter. Han var 1667-70 i Kong Frederik III.s Tjeneste og arbejdede bl. a. i »Guldhuset« i Rigensgade paa at lave Guld af Sølv fra Kongsberg Sølwærk. Han var sat i Band og dømt som Kætter af Paven og endte sine Dage som Livsfange i Engelsborg i Rom. - i Engeland: Se S. 43 f f., 338 ff. - Casetta : Jan Marcus Cassetta. Se S. 43 ff., 155, 338. - Frants: Frants Henriksen. Se S. 46 og 156 med Note. - tvende Brødre af de Arander: Francesco d'Aranda (d. 1663), flere Gange Borgmester i Brugge, og hans Broder Emanuel d'Aranda, Auditør i samme By. En tredie Broder Bernardo d'Aranda (1608-58) havde i Aarene efter 1641 været Ulfeldts Sekretær og kom atter til Danmark 1657, da Ulfeldt opholdt sig i den svenske Hær for Frederiksodde. - Ognati: vistnok Marcus Albertus Ognate, før 1660 flere Gange Borgmester i Brugge. - Hr. Hendrik Bjelke: Henrik Bielke (1615-83), 1657 Rigens Viceadmiral, 370 1660 Rigsraad, Dec. s. A. Præsident for Admiralitetet, 1662 Rigsadmiral. Han var gift med Edel Christoffersdatter Ulfeldt (1630-76), en Søster til L. Chr.s Svoger Ebbe Ulfeldt (sml. S. 319) og vedblev til 1663 at staa i venskabelig Forbindelse med Ulfeldt's Hus. Sml. S. 314, 335.