↩ Dagen efter er der „Frokost i Binghamton.“ Med Priserne fra det gamle Danmark endnu i sit Hoved udbryder Aage: „Naada, hvor Emigranterne bliver trukket op! Ussel Kaffe 10 Cent. Et Stykke Skinkebrød, næsten intet Smør, samme Pris.“ Vejret 20er „mildt, men lidt taaget. Naturen ensformig, store Engstrækninger med sparsom Vegetation; gold og barsk Natur, udpræget norsk. Temmelig høje, kratbevoksede Bjærge, rød- og gulmalede Bjælkehuse. Efteraarsstemning over Landskabet, Træerne staar med guldgule Blade. Elmira stor Fabriksby. Husene spredte. Hver Mand sit Hjem. Kl. 10½ forlod alle mine Rejsekammerater Vognen, der fyldtes med en Hoben snavsede Bondekoner med savlende og skraalende Unger. I Buffalo 12½ Skifter Tog, 2 haardkogte Æg, et Par Kager. Elendigt! Nu er der kun en fra Skibet tilbage, en lille troskyldig Nordmand, ellers lutter Italienere og Polakker, rene Banditter at se til. De sendte den halve Dollar, hvoraf jeg betalte Frokosten, saa kærlige Blikke, at jeg blev uhyggelig til Mode. Kører langs Sydsiden af Eriesøen. Megen Skov i Efteraarspragt. Landskabet har en udpræget dansk Karakter. Mange store Farme. Majsen staar endnu mange Steder paa Marken i snavsetgule Neg. Vi er i Reklamernes Land, hele Gavle er overmalede med: Doktor Monktons pills cure weak women [Dr. M.'s Piller helbreder svækkede Kvinder], eller Owl Cigar 5 Cent etc. Kl. 9 forlod Nordmanden mig i Cleveland. Alene mellem Italienerne. Kosteligt at se disse Lazzaroner slænge sig paa Fløjlsstolene.“