↩ „Christian har været flink i Aar,“ hedder det videre i det næste Brev af 17. Juli s. A., allerede „brækket 2775 acres Land! Det er storartet! Desværre gaar al Fortjenesten til at betale gammel Gæld, men det er jo altid en god Ting at være uden Gæld foruden alle de mange Ting, han har at anskaffe. — Det lader, som om Christian opper sig nu; det hjalp, tror jeg, at han i Vinter følte, hvor nær jeg var tabt for ham for bestandig ... Hvad vilde jeg ikke give for at have Dig hos mig min Bryllupsdag! Jeg antager, at det bliver saaledes: Kl. 11 tager jeg herfra og er da i den lille By Kl. 8 Aften — der møder Christian med 2 Vidner, vi gaar lige til Præsten, bliver viede og kører i Maaneskin hjem l½ danske Mil. Det bliver vor Bryllupshøjtid. Tænk paa mig! — Kl. 8 Aften er det desværre Kl. 2 Nat hos Dig! saa Du sover vel. Og naar vi skal til at sove, da er det Tid til at staa op snart hos Dig. — Mon det virkelig skal være muligt, at jeg skal blive gift nu om 3 Maaneder! Saa mange Aar har jeg ventet paa den Stund, at jeg næsten ikke kan tro, at den nogen Sinde kan komme.“