↩ Men hvor smukt der end er, finder Poul alligevel, særligt nu om Foraaret, hvor alting begynder at spire frem, en stærk Længsel efter „den herlige danske Natur, som intet andet Sted har Mage til; hvilket Sted har Bøgeskove saa smukke som gamle Moder Danmark, hvem har saa smukke Bælt- og Kystpartier som Danmark? Jeg siger, ingen, ingen véd, hvor smukt der er derhjemme, før de kommer ud i Verden; da de vilde finde, at det Land, de er født og opvokset 224i, er det kæreste Land, og jeg er stolt af, at det Land, som er mit Fødeland, hedder Danmark, og Dansk er jeg lige ud til Fingerspidserne og vil altid være det, selv om jeg aldrig har det saa godt her i mit nye Fædreland U. S. A., „som har mig og holder mig fangen“.“