↩
Af disse Forsøg har Steinach og efter ham flere andre Forfattere draget den Slutning, at den homosexuelle Mands Testikler indeholder dels Celler, der producerer de normale mandlige Hormoner men tillige Celler, der producerer hunligt Hormon, ja han har endog ment mikroskopisk at kunne demonstrere disse Celler, som han benævner »F-Celler«. Disse Undersøgelser, der har vakt en vis Opsigt, udmærker sig mest ved den forbløffende Kritikløshed, hvormed de er gjort, og ved den slet begrundede Frejdighed, hvormed Konklusionerne 107
drages. De anatomiske Angivelser er ikke bleven bekræftet af nogen, der har gjort Undersøgelserne efter. Ikke desto mindre vil flere Kirurger have set et godt Resultat af Forsøg paa at »helbrede« homosexuelle Mænd ved operativ Fjernelse af Testiklerne og Indplantning af »normalt« hormonproducerende Testikler fra andre Mennesker (fjernede f. Eks. paa Grund af abnormt Leje, i Bugvæggen eller undre Steder). Disse Resultater lader sig for Tiden slet ikke vurdere, dertil er Tilfældene alt for faa, og vi er inde paa et Felt, hvor Suggestionen af Patienterne kan tænkes at spille en vis, i al Fald midlertidig Rolle; der foreligger nemlig i Litteraturen ogsaa Beretninger om homosexuelle, der er bleven »helbredt« under Hypnose ved suggestiv Paavirkning etc. Forsøgene gør saaledes paa ingen Maade Homosexualitetens Væsen klarere, kun saa meget kan siges, at det sikkert blot er naivt at mene, det hele er et Spørgsmaal om Hormoner fra Kønskirtlen. Hormonproduktionen er kun en enkelt Faktor blandt de Aarsager der bestemmer Kønsdriftens Styrke og Retning. Hertil kommer efter al Sandsynlighed arvede Ejendommeligheder af Hjernens og andre Organers Bygning og 108
Reaktionsmaade og endelig Indflydel sen af de Vilkaar (fysiske og psykiske), hvorunder hele Udviklingen fra den spædeste Spire indtil Kønsmodenheden har fundet Sted. El Spørgsmaal, der tidligere har været meget drøftet: om Homosexualiteten er en medfødt (arvet) eller en erhvervet Ejendommelighed har mistet meget i Interesse, efter at det er bleven klart, at disse to Muligheder ikke kan stilles op mod hinanden som Alternativer. »Arvede« og »erhvervede« Aarsager gaar sikkert oftest Haand i Haand. Ved Brud paa den normale Korrelation mellem de enkelte Organer, vel oftest medbragt som Arv fra Forældrene, opstaar en større eller mindre Disposition til Kønslivets Afvigelse fra det normale. Vilkaarene hvorunder Udviklingen foregaar kan da enten styrke eller hæmme den afvigende Tendens, thi ingen vil vistnok med Rette kunne bestride, at Kønslivets hele Udformning i høj Grad er underkastet Paavirkning fra Kaarene. Der findes dog utvivlsomt talrige homosexuelle, hvor Dispositionen er saa stærk, at den under alle Omstændigheder maa slaa igennem. Disse Mennesker er ofte allerede i Barneaarene, endnu før den erotiske Følelse 109er vaagnet, særprægede paa en saadan Maade, at man meget vel kan betegne deres Ejendommelighed som medfødt eller rettere arvet, et Analogon til andre »arvede Egenskaber«.