Larsen, Karl Uddrag fra Daniel — Daniela

Spørger man, om Homosexualitet er en Abnormitet og i saa Fald, hvorledes denne Abnormitets Væsen er at forstaa, maa Svaret først lyde, at Begrebet Abnormitet jo opstaar ved det foreliggendes Modsætningsforhold til det almindelige. Dette ligger allerede i selve Ordet, der betegner noget som faldende udenfor Normen. Men hermed er ikke givet, at Abnormiteten biologisk eller samfundsmæssig set er Udtryk for en Forringelse. Arterne indenfor Dyre- og Planteriget undergaar i Tidens Løb Forandringer. Disse skyldes efter vor nuværende Opfattelse i første Linie pludselige, som Regel af ukendt Aarsag opstaaede, Ændringer i et enkelt Individs arvelige Anlæg. Ved denne Forandring, Mulation, opstaar noget Nyt, noget fra Reglen afvigende, en Abnormitet. Er nu denne Mutation til Skade for Individet i Kampen for Tilværelsen, hvor denne som i Dyre- og Planteriget foregaar hensynsløst, vil den næppe kunne bestaa i mange Generationer, Individerne udryddes simpelt hen. Er den derimod til Gavn i

        

98 Kampen under de givne Vilkaar, vil den give Individet og dem af dets Afkom, der ejer den, en særlig Chance, og denne nye Egenskab kan da bevirke, at den nye »Race« bliver talrigere og talrigere. Den Egenskab, der først var en Abnormitet, kan da ende med at blive den almindelige, den normale. Saaledes vil f. Eks. i Dyreriget en Mutation, der giver en af Rovdyr efterstræbt Art en ny Farve eller andet Udseende, der falder sammen med de Omgivelser, hvori Dyret lever, bevirke, at den ved Mutationen opstaaede nye Linies Individer vanskeligere opdages af Forfølgerne (Beskyltelseslighed, Mimicry). De muterede bliver da talrigere og talrigere i Forhold til de »normale«, og tilsidst naar de saa stor Udbredelse i det paagældende Milieu, at det nu er dem, der angiver Normen.