Kierkegaard, Søren Uddrag fra Dagbøger i udvalg 1834-1846

Det Opbyggelige er det eneste, der i Sandhed forener Spøg og Alvor. Det er saaledes en Spøg, der er kosteligere end hele Verden, at Gud i Himlene er den eneste Store, til hvem man frisk væk siger Du, om man er nok saa lille, men denne Spøg er tillige den dybeste Alvor, netop fordi ethvert Msk. gjør det. Det er derimod en saare ufuldkommen, daarlig, msklig Spøg, at en enkelt Yndling tiltaler den jordiske 338 Majestæt med det fortrolige Du, derfor er der hell. ingen Alvor i denne Spøg.