Indhold
-
Frygt og Bæven
- Tre opbyggelige Taler
-
Sygdommen til Døden
- Første Afsnit Sygdommen til Døden er Fortvivlelse
- A. At Fortvivlelse er Sygdommen til
Døden
- A. Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, i Selvet, og kan saaledes være et Tredobbelt: fortvivlet ikke at være sig bevidst at have et Selv (uegentlig Fortvivlelse); fortvivlet ikke at ville være sig selv; fortvivlet at ville være sig selv
- B. Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed
- C. Fortvivlelse er: »Sygdommen til Døden«
- B. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed
- C. Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser
- Fortvivlelsens Skikkelser maae...
- A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke, saa der altsaa blot reflekteres paa Synthesens Momenter.
- B. Fortvivlelse seet under
Bestemmelsen: Bevidsthed
- Bevidsthedens Grad er i Stigen...
- a. Den Fortvivlelse, som er uvidende om, at den er Fortvivlelse, eller den Fortvivlede Uvidenhed om at have et Selv og et evigt Selv
- b. Den Fortvivlelse, som er sig bevidst at være Fortvivlelse, som altsaa er sig bevidst at have et Selv, hvori der dog er noget Evigt, og nu enten fortvivlet ikke vil være sig selv, eller fortvivlet vil være sig selv
- Ypperstepræsten - Tolderen - Synderinden
- Efterskrift og noter
- Udgavens noter giver løbende f...
- Efterskrift
- 1. At læse Frygt og Bæven
- 2. Tro og frihed
- 3. Abraham alene i verden
- 4. At få Isak igen
- 5. De pseudonyme skrifter og talerne i eget navn
- 6. At læse Sygdommen til Døden
- 7. Det ubevidste
- 8. Mellem himmel og jord
- 9. Kierkegaard mellem fortid og fremtid
- 10. Manuskripter og tekstkritik
- 11. Litteraturliste
- 12. Tillæg Ny »Frygt og Bæven«
- Noter
- Indhold
Alle forekomster
↩ Og sandeligen det er dog just ikke saa ganske sandt, Det der tales om, »at det da følger af sig selv at en Lidende saa gjerne vil hjælpes, naar blot Nogen kan hjælpe ham« - det er langtfra saa, om det Modsatte end ikke altid er saa fortvivlet som her. Sagen er denne. En Lidende har gjerne een eller flere Maader, paa hvilke han kunde ønske at hjælpes. Bliver han saaledes hjulpen, ja saa vil han gjerne hjælpes. Men naar det i dybere Forstand bliver Alvor med at skulle hjælpes, især da af en Høiere, eller den Høieste - dette Ydmygende at maatte tage mod Hjælpen ubetinget paa enhver Maade, at blive som et Intet i »Hjælperens« Haand, for hvem Alt er muligt, eller blot det at maatte bøie sig for et andet Menneske, saalænge man søger Hjælpen at maatte opgive at være sig selv: o, der er vistnok megen, endog langvarig og qvalfuld Lidelse, i hvilken dog ikke Selvet ømmer sig saaledes, og som det derfor i Grunden foretrækker med Bibehold af at være sig selv.