↩ Flere steder i Begrebet Angest fremgår det, at det, at det seksuelle bliver drift, ikke bare er ensbetydende med synd, men også med syndsbevidsthed og dermed ånd. Men på den anden side opereres der flere andre steder med en forestilling om, at synden ikke nødvendigvis er forbundet med syndsbevidsthed, men at denne udebliver (jf. 76) eller er tilbagetrængt (jf 100). Det sædvanlige synspunkt i S.K.s forfatterskab er, at alle, også børn, er syndere, men at kun få når frem til bevidsthed om deres synd (jf Nordentoft 1972 235). I Begrebet Angest må S.K. imidlertid delvis opgive dette synspunkt, nemlig i det omfang han ønsker at overføre syndefaldsmyten på mennesket i almindelighed og derfor må operere med en forestilling om en tilstand for synden. I forbindelse hermed tvinges han til at udskyde syndefaldets indtræden på ubestemt tid, fordi den første synd skal forbindes med bevidsthed om synden og med, at mennesket bliver ånd. Den syndfri tilstand eksemplificeres alene ved menneskets forhold til det seksuelle, hvad enten dette forhold består i ren uskyld, eller er blot blufærdigt eller erotisk, dvs. uskyldigt i forhold til den dynske drift.