↩ de blaae Drenge: drengene på opfostringshuset i København. - Dogmatiker ... rettroende...: her sigtes vist til Ph. Marheineke, Die Grundlehren der christlichen Dogmatik als Wissenschaft, 2. Aufl, Berlin 1827, § 260. M. citerer dog ikke Hegels yndede Bemærkning (se Werke, III, s. 110 f, V, s. 340). - Hegel ... forflygtiget...: jf Werke, VI, s. 55: »Betrachten wir [ ..] den Mythus vom Sündenfall naher, so flnden wir [..] darin das allge-meine Verhaltnis des Erkennens zum geistigen Leben ausgedrückt. Das geistige Leben in seiner Unmittelbarkeit erschemt zunächst als Un-schuld und unbefangenes Zutrauen; nun aber liegt es im Wesen des Geistes, dass dieser unmittelbare Zustand aufgehoben wird, denn das geistige Leben unterscheidet sich dadurch vom naturlichen und näher vom thierischen Leben, dass es nicht in seinem Ansichseyn verbleibt, sondern fur sich ist. Dieser Standpunkt der Entzweiung ist demnächst gleichfalls aufzuheben und der Geist soli durch sich zur Einigkeit zu-ruckkehren.« (Hvis vi betragter [...] myten om syndefaldet nærmere, så finder vi [...] deri udtrykt erkendelsens almengyldige forhold til det åndelige liv. Det åndelige liv i sin umiddelbarhed viser sig til at begynde med som uskyld og naiv tillid; men nu ligger det i åndens væsen, at denne umiddelbare tilstand bliver ophævet, thi det åndelige liv adskiller sig derved fra det naturlige og nærmere bestemt fra det dyriske liv, at det ikke forbliver i sin væren-i-sig-selv, men er for sig [dvs. er bevidst om 188 sig selv]. Denne tilstand af splittelse skal dernæst ligeledes ophæves, og ånden skal ved sig selv vende tilbage til enhed.)