↩ Etatsråden så' lidt betuttet ud. Men så kom der et lunt Smil om hans veldannede, fyldige Mund, han trak paa Skuldrene: "Moderen op ad Dage, bade i Sind og Skind - hun bli'er s'gu drøj at kurere! Nå, lad mig så se på dig, Stump," sagde han højt til Margrethe, "du er jo Fandens fin, min Tøs!" Hun drejede sig langsomt rundt, for at han kunde se hende fra alle Sider.