↩ Så kunde nu og da et Håndtryk eller en forblommet Tilståelse, hvisket i et heldigt Øjeblik, jage hende Blodet hedt til Hjærtet, og der kunde fare gjennem hende som et Glimt af overstadig Jubel, at nu var det der - nu - nu - - og hun blev vild, kåd, uimodståelig tillokkende i denne pludselige Rus.