Jacobsen, J. P. Uddrag fra Lyrik og prosa

Skrevet ca. 1867-1870. Trykt første gang i sin helhed i Digte og Udkast. »En Arabesk« udkom tidligere i Vilhelm Møllers Dansk Folkekalender 1883 (1882). »Udlændinge« blev 1869 indsendt til Illustreret Tidende, men uden at blive optaget. Et længere, ufuldendt udkast til en sagapastiche kaldet »Kormak og Stengerde« - en fri gendigtning af den oldislandske Kormaks Saga - afslutter originalmanuskriptet til En Cactus springer ud. Det er ikke medtaget her, da det ikke skønnes at bidrage til ret meget andet end en - omstændeligt etudeagtig - konstatering af, at JPJ ofte tog afsæt i allerede eksisterende tekstlige forlæg, og at han var meget optaget af gammelnordiske tekster.