Jacobsen, Jørgen-Frantz Uddrag fra Barbara

Stoffet til Romanen Barbara er hentet fra et færøsk Sagn, „Beinta og Peder Arrheboe“, der bygger paa et Grundlag af historiske Tildragelser. Den smukke, men onde Præstekone Beinta, der er gift flere Gange og volder sine Mænds Ulykke og Død, opfattes af Overleveringen som en nærmest dæmonisk Kvindeskikkelse, en Vampyr, der er ond for det ondes Skyld. Den Barbara, Jørgen-Frantz Jacobsen fortæller om, er ogsaa paa sin Vis en Ulykkesfugl og en Vampyr, men hun er skildret saaledes, at man forstaar hende, kommer til at holde af hende og tilsidst faar ondt af hende. Hun er hverken dæmonisk eller mystisk, men i al sin paradoksale Kvindelighed saare menneskelig. Det samme gælder Bogen som Helhed. Den foregaar paa Frederik den Femtes Tid, men det drejer sig ikke om nogen arkaiserende Skildring, snarere om en moderne, kunde man sige, og Jacobsen bygger hele Vejen paa egne Oplevelser, ikke paa Læsning og litterære Studier. Det er en Bog om Liv og Ungdom, en Skildring, der præges af Skælmeri og Ynde, af Humor og Poesi, men ogsaa har sine Saltkorn af Ironi og en Understrøm af Vemod. Den er skrevet af en Mand, der endnu er ung og spændstig paa Sjælen, men hvis Legeme allerede er nedbrudt og ældet, — en Mand, der trods alle Trakasserier og smertelige Erfaringer aldrig blev bitter, fordi han „paa godt og ondt“ var oprigtig forelsket i Livet i den Form, han havde forefundet det.