↩ Samuel var ilde berørt over dette brutale Overfald. Men lidt efter lidt rettede han sig saa nogenlunde. Han satte sig i Gang, stadig lidt bøjet, men i fornyet tragisk Storhed. Og saaledes blev de ved. De andre Mænd skuttede sig i velbehagelig Nevtralitet. De holdt Hænderne for Munden, men Øjnene levede, opmærksomme og forlystede. Gudskelov det ikke var dem, der var i Skudlinjen.