↩ Hun gik hen mod Døren og begyndte at presse den op. Tangloppen, som imidlertid havde faaet Tøflerne paa, sprang hen for at hjælpe. Der var meget af et Smil i hans græmmede Ansigt, da hun var gaaet. Der var nok et Smil over dem alle. Noget af hendes Latter, der hev i Struben, hang endnu som en Tone i Kardemommeduften. Et Syn var kommet og gaaet. De lurvede Mænd var blevet andagtsfulde.