↩ Lagmandens Stemme var dyb og landlig. Den kunde minde om Køer, der sagte brøler i deres Baase, eller om Stalddøres Knirken 30paa Træhængslerne. Ordene faldt enkelt og næsten enfoldigt. Men der var over hans Jupiteransigt et fint behersket Spil af Godmodighed, Satire og Kløgt.