↩ Den nye Vaagøpræst rejste sig og hilste lidt fortumlet Enken paa Kaldet. Han var overrasket og blændet. Barbara vekslede Haandtryk med ham uden at ænse ham altfor meget, men hendes Naturlighed var saa fuldkommen, at det virkede beroligende paa ham. Ja, alle var beroligede. Lagmanden smilte op af sin Godmodigheds stille Dyb, Hr. Wenzel var venlig, omend med Reservation paa Himmelens Vegne, Anna Sophie var oprømt og Handelsforvalteren galant indtil det geskæftige. Men hans blodløse Kone, Fru Mathilde, sad med Øjnene paa Stilke og slugte Barbara og al hendes Gøren og Laden med Nysgerrighedens vildeste Dæmoner i Blikket. Dog, det var der ingen der ænsede, for alle ænsede kun Barbara.