↩ Saa fik det da være, at denne Glæde kun blev taget paa Borg, og at hver Dag, der gik paa denne Maade, kun fordyrede den. Han skulde vide at betale, naar Afregningens Time kom. Han tvivlede ikke om, at han vilde være solvent, blev det end nok saa dyrt. Han havde hidtil aldrig tvivlet paa sig selv, han var vant til at gaa for fulde Sejl.