↩ Den femte Dag kom Landprovsten, Hr. Anders Morsing, med Baad fra Næs. Hr. Poul havde hørt, at denne Mand engang havde været trolovet med Barbara, men at han havde brudt med hende inden Brylluppet. Det sidste forekom troligt nok, naar man sáa ham. Han var en Mand af Myndighed, høj af Vækst og med et hvast Ansigt. Hvad Øjenleg mon han vel nogensinde kunde have haft med Barbara? Hans Blikke var som Staal, saa overvættes blaa og faste, at enhver, han talte med, maatte føle det, som blev han beskuet langt ind i sin Samvittighed. Men omkring hans Mund spillede et lille Smil, som paa en Gang var barsk og sødt.