↩ Store Sejl dukkede op bag Horisonten. De stod der som et ondt, et altfor tydeligt Tegn. De gamle Koner førte an i Jammeren. Dette maatte være Ufredsskibe! De klynkede og smaagræd, klaprede med Tænderne og søgte at varme deres forfrosne Hænder under Søndagsforklæderne.