BRUDSTYKKE AF EN FORTÆLLING (2)

✂ Denne stillestaaende lille Fortælling fra Aarhundredets Begyndelse, den Gang vore Bedsteforældre vare raske og varmblodige nygifte Folk, er bygget paa Breve og Dagbogsblade, paa Miniaturportraiter og Stambøger, og Helten hedder Avgust, mens hun hedder Rosalie, og de boer paa Frederiksdal.

✂ Men husk nu paa, at det var ganske andre Tider den Gang og ganske andre Mennesker. Bare nu det, at Mandfolk kyssede hinanden og gik og viste deres Lægge frem i Silkestrømper og sad og sang over deres Vin, bare det, at det ikke var een af hver femogtyve Damer, der kunde spille, og hvis hun kunde, saa i Almindelighed paa Guitar.

✂ Det er blot for at vise Afstanden, at nu netop det bliver fremhævet, og ikke fordi det faar noget at sige i Historien.

✂ Derimod noget Andet: tænk en Gang over, hvad Hjemmet var i de Dage. Man kan ikke sige, at det nu kun er det Sted, hvor man gaar hen for at sove og sidde til Bords, men det er ganske vist ikke det snevre altopslugende Fædreland, som det den Gang var. Livet udenfor er nutildags ikke Trapezunt, Sahara, Planeten Mars eller Melkevejen, det

✂ er Alfarveje nutildags, gamle velbekjendte Veje, der løbe sammen til et Torv i vore Dagligstuer; men i gamle Dage, da var Livet. udenfor noget, man rejste t i l og kom hjem fra, eller fik det i en Samtale Lov til at komme indenfor Ens Døre, var det som. en Mappe med kurieuse Kobberstik, man tager frem af et Skab, naar Børnene er kommen i Seng. ....