Indhold
-
Valdemar Seier
- Første Deel
- Anden Deel
- Samme Dag, da Junker Strange m...
- Ved Grevehoffet i Schwerin hav...
- Vinteren kom og nødte Valdemar...
- En klar Vinterdag sad Bisp Val...
- Over en Maaned var forløben. B...
- Som Bisp Valdemar en Dag stod ...
- Paa Schwerin Slot holdt sorte ...
- Kong Valdemar havde imidlertid...
- En Dag sad Dronningen i Fruers...
- Medens Kongen og Grev Albert f...
- Over to mærkelige Aar vare for...
- I Riddersalen paa det grevelig...
- Fjorten Dage efter reed Junker...
- Tredie Deel
- Fra Kong Valdemars og Dronning...
- Denne oprørende Tildragelse ha...
- Ved Lyndanisse, ikke langt fra...
- Fire Uger derefter stod Jomfru...
- Tre Maaneder vare forløbne sid...
- Grev Henrik fortsatte imidlert...
- Paa Veien fra Slesvig, hvor Va...
- Over tre Aar vare forløbne sid...
- En større Forfærdelse og en me...
- Nitten lange Maaneder vare næs...
- En klar Frostmorgen i Januar M...
- Tæt ved den lille Stad Møln i ...
- Det var ikke blot Carl af Rise...
- Kongen var kommen tilbage til ...
- Den Tidende, som satte Alle sa...
- Paa Grændsen af Nordalbingien ...
- Da Grev Otto var ført bunden b...
- Efter den Tildragelse foregik ...
- Det var en stille stjernelys V...
Alle forekomster
↩ Saaledes tilbragte de en Stund sammen blandt Gravene i Andagt og Bøn, og Carl begyndte at blive fortrolig med Stedet og dets høitidelige Alvor. Hvad Saxo ofte før havde sagt ham, gjentog han her og erindrede sin Lærling om, at en tilkommende Ridder maatte elske Gud fremfor Alt og frygte ham alene og saa hverken skjelve for Levende eller Døde. »Har du nu Mod til at vaage her ene i Capellet til Hanegalet?« spurgte han tilsidst.