Ingemann, B. S. Uddrag fra Valdemar Seier

↩ »Saa er jeg da nu virkelig eders Kertesvend ? ædle Herre!« spurgte Carl, inderlig glad, og kyssede Ridderens Haand; og da Grev Albert bekræftede det og strax satte ham i Arbeid med at gaae Kammermesteren tilhaande med Reisetilberedelserne, klappede lille Rigmor i de smaa Hænder; »seer du, Carl! - raabte hun glad efter Drengen, som løb bort for at udføre sin Herres første Befaling - nu har du ligesaa godt en Fader som jeg; - men jeg har dog to«, vedblev hun og løb hen i Hr. Yvalds Arme.