Indhold
-
Valdemar Seier
- Første Deel
- Anden Deel
- Samme Dag, da Junker Strange m...
- Ved Grevehoffet i Schwerin hav...
- Vinteren kom og nødte Valdemar...
- En klar Vinterdag sad Bisp Val...
- Over en Maaned var forløben. B...
- Som Bisp Valdemar en Dag stod ...
- Paa Schwerin Slot holdt sorte ...
- Kong Valdemar havde imidlertid...
- En Dag sad Dronningen i Fruers...
- Medens Kongen og Grev Albert f...
- Over to mærkelige Aar vare for...
- I Riddersalen paa det grevelig...
- Fjorten Dage efter reed Junker...
- Tredie Deel
- Fra Kong Valdemars og Dronning...
- Denne oprørende Tildragelse ha...
- Ved Lyndanisse, ikke langt fra...
- Fire Uger derefter stod Jomfru...
- Tre Maaneder vare forløbne sid...
- Grev Henrik fortsatte imidlert...
- Paa Veien fra Slesvig, hvor Va...
- Over tre Aar vare forløbne sid...
- En større Forfærdelse og en me...
- Nitten lange Maaneder vare næs...
- En klar Frostmorgen i Januar M...
- Tæt ved den lille Stad Møln i ...
- Det var ikke blot Carl af Rise...
- Kongen var kommen tilbage til ...
- Den Tidende, som satte Alle sa...
- Paa Grændsen af Nordalbingien ...
- Da Grev Otto var ført bunden b...
- Efter den Tildragelse foregik ...
- Det var en stille stjernelys V...
Alle forekomster
↩ »I er ædelmodigere, end jeg kunde være i eders Sted, ædle Greve! -svarede Henrik - Med Tangen meente jeg det ikke heller saa lige; jeg vilde kun prøve den unge Herres Standhaftighed, og sætte ham en lille Skræk i Blodet for hans Dumdristighed. Jeg giver Eder mit Ord paa, at han skal behandles som en fyrstelig Statsfange. Men I kan jo Alle vidne for mig, ædle Herrer, at jeg ikke har fængslet Grev Otto af Lüncborg, men kun en omløbende mistænkelig Person, som uden Rimelighed vilde udgive sig for ham.«