Ingemann, B. S. Uddrag fra Valdemar Seier

↩ »Vel, Greve! I har bundet den største og stolteste Heltesjæl, jeg kjender - sagde Hertugen med et ædelt Udtryk i det alvorlige Ansigt - jeg maa hade ham til Døden, det er sandt; men jeg har dog altid æret hans Sjælsstyrke; jeg beundrer ham endnu i hans Ydmygelse og Selvbeherskelse, som jeg beundrede ham i eders Lænker. Det Samvittighedsbaand, hvormed I bandt hans Villie, det bryder han visselig ikke egenmægtig; men det undrer mig kun, at I er saa vis derpaa, Grev Henrik!«