Fjorten eventyr og fortællinger

Noter

Det høie Spil

7

reiser ... paa din Konst: rejser for at videreuddanne dig og leve af din kunst. - Tokaier: ungarsk vin.

8

artigt: morsomt. - Prakkere: tiggere, fattigfolk.

9

Lapperie: ragelse. - (Guld)børs: pengepung.

10

tvende: to. -forspilt: spillet bort. - stadig: stabil. - Forord volder ingen Trætte: Forhåndsaftale giver ikke anledning til uenighed, tværtimod.

11

galloneret: iført tjenerdragt med besætninger.

12

fort: af sted. - knibe: spare.

13

Frokost: morgenmad. - lod Fiolen ... sørge: bekymrede sig ikke om fremtiden. - Skofte: groft, hårdt brød.

14

Dulcineer: elskede kvinder, opr. Don Quixotes elskede i Cervantes' roman, udgivet 1605-15.

15

lumpe: behandle foragteligt.

16

Velskland: Italien.

17

Johannitterridder: medlem af den gejstlige ridderorden Johannitternes højeste klasse, der aflagde løfte om seksuel afholdenhed. - Belsebub: nytestamentlig betegnelse for de onde ånders fyrste, bl.a. Mattæus 10,25. -Holger Danske: Den danske nationalhelt stammer opr. fra en række middelalderlige franske heltedigte, der dannede grundlag for en prosaroman. I Danmark kendtes han siden senmiddelalderen fra folkevisen om Holger Danske og Burmand. I 1534 udgav Chr. Pedersen Kong Olger Danskis Krønicke, der siden udkom utallige gange og oplevede en umådelig popularitet. Denne folkebog er grundlaget for Ingemanns Holger Danske fra 1837. -færdig: nær ved.

18

Stente: overgang over et gærde.

21

konstigt: underligt.

22

Skranken: turneringspladsen.

23

med Tugt: med forlov.

25

noksom: tilstrækkeligt. - overtydede: overbeviste. -graahærdede: gråhårede.

26

aagre... Pund:jf. Lukas 19,11-27.

27

Mestermanden: bødlen.

28

allerhelst: især.

29

eders Ord i Æren: udmærket.

30

Delinkventen: forbryderen, der skal straffes, spec. henrettes.

31

Terne: tjenestepige. - idelige: vedvarende.

32

Avalun: i den keltiske tradition evighedsøen, hvor heltene lever lykkeligt hos smukke feer, bl.a. Morgana; Avalun knyttedes tidligt til Holger Danske, der fortælles i orienten at have naet Avalun, hvor alle sorger 250 glemmes og tiden går i stå. Avalun kan vise sig hvor som helst. - Melior: alm. fenavn i middelalderens franske ridderdigtning, forekommer også i de danske folkebøger.

33

prud: herlig.

34

Frispads: ret til at spøge dristigt.

35

Koglerier: hekserier, blændværk.

37

forekomme: opfylde på forhand. - Tavlebord: bord til terningspil.

38

alt: allerede, -jo: ikke. - (Troldoms)ziffre: tegn.

39

din Gjeld: gælden til dig. - den Steen ...: Iflg. folketroen kaster St. Peder hvert år den 22/2 en varm sten i vandet, for at det kan blive tøvejr. Formentlig er det denne forestilling, Ingemann har digtet videre på. - Fimbul: Ordet indgår i oldislandske ord, hvor det har forstærkende betydning, kendtest i Fimbulvinter om den lange, hårde vintertid, der iflg. den nordiske mytologi går forud for verdens undergang. - Forborgne: skjulte, okkulte, -forklaret: forvandlet til noget overjordisk.

40

paadet: for at. - Ancona: by og provins i det østlige Mellemitalien, især kendt for valfartsstedet Jomfru Marias hus i Loreto, iflg. legenden Jesu barndomshjem, som af engle bragtes fra Nazareth til Loreto i 1295.

41

St. Peders Stol: pavestolen. - de Viises Steen: iflg. alkymisterne midlet til at opna den dybeste indsigt i naturens hemmeligheder. - Viislinge: vismænd i egen indbildning. - infernalske: djævelske.

Sphinxen

42

Sphinxen: det kvindelige fabeldyr med menneskehoved og dyrekrop, der iflg. den græske mytologi holdt til ved Theben og dræbte de vejfarende, der ikke kunne løse den gåde, sfinksen stillede dem; da Ødipus løste gåden, styrtede sfinksen sig i afgrunden og døde. Betegnelsen sfinks anvendes siden oldtiden om de ægyptiske figurer, der forestiller en liggende løvekrop med menneskehoved. - Callot: fransk maler og raderer, 1592-1635, især kendt for sine barokt-humoristiske folkelivsskildringer og sine billeder af krigens rædsler. - Hojfmann(ske): E.T.A. Hoffmann, tysk romantisk forfatter, 1776-1822. I 1814-15 udgav han Fantasiestücke in Callot's Manier. - Spitsborger(stokke): indskrænket, snæversynet borger. - gammeltydsk Kofte: klædedragt, der efterlignede det 16. årh.'s tyske tøj, og som opstod i forbindelse med middelalderbegejstringen fra ca. 1780 og frem. - Groschen: tysk mønt indtil 1875. - allamodiske: moderne.

43

Handsel: lykkevarslende penge fra dagens første kunde. - Træbul: træstamme. - selvanden: i selskab med en anden.

44

guldvirket: guldbroderet.

46

Mærkværdige: bemærkelsesværdige. - som Adam ...: jf 1. Mosebog 3,23f - visse sælsomme Billeder...: Den følgende beskrivelse minder meget om 251 Hoffmanns karakteristik af Callots kunst i den første tekst i Fantasiestücke: Jaques Callot. - huldsaligt: meget venligt.

47

glimrende: skinnende. - der goldene Topf: første fortælling i tredje bind af Fantasiestücke; herfra har Ingemann lånt flere af motiverne i Sphinxen. -Studenten Anselmus: hovedpersonen i Der goldenc Topf - prostituert: gjort latterlig. - indlade: give adgang. - Eventyret om den skjønne Melusina: den middelalderlige fortælling om den forheksede Melusina, hvis underkrop hver lørdag aften forvandledes til en slanges. Fortællingen udkom første gang på dansk 1613 og genoptryktes jævnligt til 1877. -Maaneskinslampes: svagt lysende natlampes.

48

betog: fratog.

49

teer: opfører. -fort: videre. - Forbud: forvarsel. - daarlige: tåbelige.

50

Phaetonner: (fr.) lette firhjulede vogne. - Vienervogne: den fornemste type kalechevogne.

51

ab esse...: (lat.) Det er gyldigt at slutte fra en tings virkelighed til dens mulighed; logisk grundregel af uvis oprindelse. - noksom: tilstrækkeligt. - hvor: hvordan. - Kaprioler: (fr.) spring med strakte bagben og stærkt bøjede forben.

52

vælige: livlige. - Cypria: (lat.) den cypriotiske, tilnavn til kærlighedsgudinden Venus/Afrodite, der iflg. myten førtes til Cypern efter sin fødsel fra havets skum.

53

Skalmeier: træblæseinstrumenter. - Romeos Scene...: den scene af Shakespeares Romeo and Juliet (ca. 1595), hvor Romeo finder sin tilsyneladende døde elskede og begår selvmord.

55

lucida intervalla: (lat.) lyse mellemrum, forbigående bedring. - Tant: vrøvl. - Hjeroglypher: (gr.) de ægyptiske skrifttegn, som endnu ikke var tydet, da Sphinxen udkom; først i 1822 fremlagde Champollion sine banebrydende tolkninger.

57

Casus: (lat.) begivenhed. - Excellence: titel for personer af høj rang. - Høihed: titel for personer af fyrstelig rang. - naturlige: uægteskabelige.

58

Pygmaleon: iflg. sagnet en konge, der forelskede sig i et elfenbensbillede af en ung kvinde, han selv havde skabt; på hans bøn gav Afrodite billedet liv, så han kunne gifte sig med hende (Ovids Metamorfoser X, 243-97). - Elias: den gammeltestamentlige profet, der for til himmels i en ildvogn (2. Kongebog 2,1-11).

59

Kabinet(sordre): regering. - Ophævelser: foranstaltninger. - Kronpretendent: person, der gør krav på kronen. - Skaadet: skodden.

62

Machbeth: Shakespeares skuespil, sandsynligvis fra 1606. - Candidatus Philosophiæ: (lat.) titel på den, der havde bestaet examen philosophicum, den første prøve ved universitetet.

66

fripostig: næsvis.

68

Allegorie: (gr.) udførlig symbolsk fremstilling. - Melpomene: iflg. den græske mytologi musen for tragisk digtning, oftest afbildet med en tragisk maske. - Gratier: (lat.) iflg. den græske mytologi gudinder, der sammen med muserne glæder guderne ved deres dans.

252

69

forholde: nægte. - Gak: gå (bydemåde). - Attraa: begær. - som Machbeth ...: I indledningen til Shakespeares Macbeth møder titelpersonen på en hede tre heksesøstre, der spår ham, at han skal blive konge. Derved vækkes hans magtbegær.

70

skuffe: føre bag lyset. -gesvindt: hurtig.

72

(Guld)karm: vogn.

Moster Maria

73

Manden med det blaa Skjæg: Eventyret om ridder Blåskæg, der dræbte sine koner, undtagen den sidste, som opdagede hans forbrydelser, indgår bl.a. i Perraults berømte eventyrsamling Les Contes de ma mè232re l'Oye, 1697. - Gitte: Ingemanns mor, Birgitte Swane, iflg. hans Levnetsbog I, 1862 s. 27. - Moster Maria: Hendes historie meddeles a.a. I s. 27-30. -Hans: Ingemanns morbror, hvis hjem beskrives a.a. II s. 57f. - tør: må. -Scheherezade: fortælleren i den persisk-arabiske eventyrsamling Tusind og en nat. - rare: mærkelige, interessante.

74

Søster: Ingemanns mormor, Johanne Marie Harboe, jf. Levnetsbog I s. 13 og 21-27. - Capitainen: Ingemanns morfar, skibskaptajn Lars Hansen Swane, jf. a.a. s. 13.

75

temmeligt: ret stort. - den store ulykkelige Røver...: muligvis Rinaldo Rinaldini i C.A. Vulpius' meget populære roman af samme navn (1797-99), hvor det berettes, at Rinaldo forstødes af sin senere kone, da han åbenbarer sin identitet; Rinaldo skildres gennemgående som en splittet person, der lider ved den profession, han dog ikke kan løsrive sig fra.

76

sortsmudset: sortladen p.gr.a. skægvækst (ikke nedsættende). - Curator: person, der af det offentlige var udpeget til at forvalte en umyndigs formue. -forekommende: elskværdig. - artige: dannede, fine. - Stokværk: etage. - Stranden: i København strækningen langs kanalen fra Stormbroen til Holmens Bro. - Forbindtligt: venligt.

77

lide: stole. - Myndling: den umyndige, hvis interesser varetages af formynderen. - Krøllepapiir: papir, der bruges til papillotter.

78

Priis: den portion snustobak, man holder mellem fingrene. - opvarte: beværte, traktere. - Collegium: ministerium. - Pathetisk: følelsesfuldt. - Poeter og gale Mennesker: Sammenstillingen er traditionel, jf.f.eks. Platon Phaidros 245 A.

79

Commission: pålæg om at handle på en andens vegne. - anbefale mig: tage afsked..

84

betaget: frataget. - Demant(ring): diamant.

85

oppebie: afvente. - overtydet: overbevist. - Borgen: sikkerhed.

86

Atlasle(es-Kjole): glinsende stof, især silke. - Kongebrev: bevilling til at indgå ægteskab i hjemmet og uden forudgaende lysning. - tækkeligst: nydeligst, behageligst. - bivaane: overvære.

253

87

spørges: blive kendt. - Øretuderiet: bagvaskelsen. - braser op: manøvrerer, så at vinden kommer forind på sejlene og derved standser farten. - Takkelasen: rigningen. - Dravat: hvirvelstorm.

89

Tycho Brahes Dag: en af de 32 årlige ulykkesdage, som Tycho Brahe skulle have beregnet.

92

Anstød: anfald. - rasende: vanvittig. - artigt: fornemt. - Werther: Goethes Die Leiden des jungen Werthers, 1774. - Sigvarth: den sentimentale roman Siegwart, eine Klostergeschichte, 1776 og 1777, af J.M. Miller (1750-1814).

Det forbandede Huus

96

Adresse-Avisen: Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger, der udkom fra 1749 og især indeholdt annoncestof - bringe Noget ud af: drive det til noget, tjene på.

97

Vartov: institution for fattige gamle i Farvergade i København. - Bodmerie: lån mod ret til en del af et skib og dets ladning, hvis skibet når godt frem. - Daarlighed: tåbelighed. - Artighed: høflighed.

98

de Druknedes Dødningehuus: det hus, hvor de lig, der var fundet i havnen eller Kalveboderne, blev henlagt til identificering. - styrtet sig i Stranden: druknet sig. - Kalleboe Strand: sundet mellem København og Amager.

99

Boskab: indbo. - Dragkisten: kommoden.

100

Vindovnen: kakkelovn, hvor ilden får næring ved trækken fra stuen. - forekommende: elskværdig.

101

udrydde: tømme. - honette: (fr.) ordentlige. - konstige: kunstfærdige. - Fjælen: brættet.

102

Søg og du skal finde: efter Mattæus 7,7. -fattedes: fejlede.

103

Sorg: bekymring. - bank og dig skal oplades: efter Mattæus 7,7. - dig skal oplades: der skal lukkes op for dig. - sørgede for: bekymrede sig for.

105

Slutteriet: gældsfængslet.

106

Hjelp os ...: vægterverset til kl. l, hvis sidste del straks følger; tidsangivelsen (linie 5) er udeladt. Vægterversene tryktes første gang i 1686. -Evangelium: (gr.-lat.) egl. glædeligt budskab.

107

Lønskabet: det skjulte skab. - saa er Herren ... Ende: efter Mattæus 28,20. -Vel er der en Tid... Ulykke: efter Prædikerens Bog 8,9. - men et Menneske ... Dag: efter Prædikerens Bog 8,8.

109

ajhamret: hamret færdig.

111

husvalede: opmuntrede. - Forjættelser: løfter. -forsagede: mistede modet.

Varulven

113

kaster... op: slår op. - Ordbogen: Christian Molbech: Dansk Ordbog, 1833, hvorfra det følgende er citeret. - N.S.: nedersaksisk, dvs. plattysk. - Laudab. p. c.: forkortelse for laudabilis præ ceteris (lat.), rosværdig frem for 254 andre, dvs. første karakter med udmærkelse. - Examen philosophicum: (lat.) den første prøve ved universitetet. - Almuesagnet: Oplysningerne stemmer med fremstillingen iJ.M. Thiele: Danske Folkesagn I, 1818 s. 133f.

114

Skoveensomheds-: modebegreb i romantikken, fra L. Tiecks Der blonde Eckbert, 1796, oversat af Oehlenschlager i Eventyr af forskiellige Digtere, 1816. - Folkeballader: folkeviser. - Ellepiger: De fortryllende elverpiger, der vil lokke især unge mænd i fordærv, optræder i flere folkeviser, feks. Elvehøj, Elveskud (Danmarksgamle Folkeviser, v. Sv. Grundtvig, Axel Olrik m.fl. nr. 46, 47). -forlovet i 8 Aar: Langvarige forlovelser var almindelige i borgerskabet, jf J.L. Heibergs kritik af forholdet i vaudevillen De Uadskillelige, 1827.

115

Bras: bratsch. - Nebukadneser: konge af Babylon, ca. 600 f.Kr. Iflg. Daniels Bog 4 skulle han have levet en tid udstødt af menneskenes samfund som et vildt dyr. - Kipper: knejper, bordeller.

116

sædelig: moralsk. - naturalistiske: udtryk for den opfattelse, at der ikke findes noget højere princip end naturen; den kristne tro på åbenbaringen i gudmennesket Jesus Kristus må således forkastes og Jesus opfattes som historiens største menneske. - assimilere sig: smelte sammen med. - stoiske: rolige (egl. i overensstemmelse med den antikke filosofi stoicismen).

119

Vampyrer: gengangere, der suger blodet af mennesker og dyr. - efterhænge: hengive sig til.

120

mærkelig: mærkbart. - Kobler: person, der formidler kontakt til prostituerede.

121

Atlas: iflg. den græske mytologi den kæmpe, der bærer himlen, ofte i form af et bjerg; byrden tvinger ham i knæ. - Pleiademes: Atlas' døtre, der af sorg over deres faders byrdefulde skæbne blev forvandlet til stjerner.

122

Skuffelse: bedrageri, illusion. - Phantom: fantasibillede.

123

friste: udholde. - med aftrukken Laas: afskudt. - Rendekugle: lille kugle.

124

Ziffre: hemmelige tegn. - Hobo: obo, træblæseinstrument.

Glasskabet

125

afsee: undvære.

126

idelig: bestandig. - Betjent: tjener.

Selv-Citationen

128

Selv-Citationen: åndemaningen. J.M. Thiele meddeler, at han i 1816 fremmanede sig selv under mystiske omstændigheder, der har mange lighedspunkter med Ingemanns fortælling (Af mit Livs Aarbøger. 1795-1826, 1873 s. 109-113). - de Hofmanske Fantasier: den tyske romantiker E.T.A. Hoffmann (1776-1822) udgav i 1814-15 Fantasiestücke255in Callot's Manier; dobbeltgængere, møder med ander og lignende fænomener forekommer hyppigt i disse forestillinger. - (Selv)magnetisme: fremgangsmåde, hvorved en persons dyriske magnetisme, dvs. modtagelighed for og forbundethed med himmellegemerne og omgivende væsener, overføres til en anden, der hypnotiseres; selvmagnetisme må da nærmest besta i at bringe sig i en tilstand, hvor mån er åben over for normalt skjulte kræfter i selvet. - den animalske Magnetisme(s): betegnelse opfundet af lægen F.A. Mesmer (1734-1815) for den gensidige indvirkning mellem himmellegemer, Jorden, dyr og mennesker, som minder om magnetismen.

129

Walchendorphs Collegium: studenterkollegium i St. Peders Stræde i København, grundlagt 1588; Ingemann var alumne her 1811-16.

130

Materie: emne. - philistrøst: småborgerligt, andløst. - Vægteren ...: Det offentlige vægterkorps i København fungerede indtil 1862; en af dets opgaver var at udråbe hvert timeslag ved at synge vægterversene. - Vægtersangen: Første halvdel af vægter verset til kl. 12 lyder: »Det var om Midnats Tide/ Vor Frelser han blev født,/ Til Trøst al Verden vide,/ Som ellers var forødt.« Vægterversene kendes siden 1686. - Nørreport: Byens porte låstes ved midnat; først 1821 åbnedes Nørreport for nattrafik mod gebyr. Nørreport blev revet ned i 1856 i forbindelse med sløjfningen af voldene. - Assistentskirkegaarden: den kirkegård, der 1760 anlagdes på Nørrebro uden for volden.

132

Reminiscents: erindring.

Niels Dragon

133

Frederiks Hospital: hospitalet mellem Bredgade og Amaliegade i København, grundlagt 1752. - chirurgiske Candidater: Indtil 1838 var den kirurgiske og den medicinske uddannelse i Danmark adskilte. - Kjønnet: kvinderne.

134

fattes dig: fejler du.

135

Ran: Her er egl. tale om ligrov, ulovlig fjernelse af liget. - Anatomien: ituskæringen af et lig for at undersøge de indre dele.

De fortryllede Fingre

136

Volmerslot: sandsynligvis Gurre Slot, der i folkemunde havde navn efter sin formodede bygherre Valdemar Atterdag, hvis romantiske tilknytning til stedet flere gange er behandlet i den danske litteratur. - Skifting: iflg.. folkeovertroen et barn, der af overnaturlige væsener blev lagt i vuggen i stedet for et udøbt barn. - skjærere: lysere. - Ugleungen ...: Det eventyr, der hentydes til, er ikke identificeret.

137

Johannisurter: eller St. Hansurter, der helst skulle plukkes ved sankthans, 256 brugtes dels som lægeurt, dels til at tage varsel om ægteskab og død. -Kilden: Omkring de gamle hellige kilder udfoldede der sig et muntert folkeligt liv, især sankthansaften.

138

Fugl Phoenix: i den antikke mytologi en fugl, der brændte sig op i sin rede, hvorefter en ny føniks opstod af asken; iflg. folketroen havde dens sang helbredende kraft, men traditionen om dens fjers magt har ikke kunnet efterspores.

139

Kong Salomons Seglbillede: Iflg. gamle jødiske sagn beherskede den israelitiske konge Salomon ved hjælp af sin seglring og en række besværgelser dæmonerne; i middelalderens jødiske mystik, Kabbala, og derefter i folkeovertroen brugtes betegnelsen Salomons segl om magiske figurer, der anvendtes til at mane ander.

140

Hagith: navn på planeten Venus, som forekommer i det magiske skrift Clavicula Salomonis (Salomons nøgle), kendt fra det 17. og l8. årh. Navnet Hagith er hentet fra Det gamle Testamente, hvor en af kong Davids hustruer benævnes sådan (bl.a. 2. Samuelsbog 3,4).

141

Søndagsøie: lommespejl. - Parcel: jordejendom.

142

dadlet: udtalt utilfredshed med. - Uglebillede: grimt ansigt. -formeligt: virkeligt.

143

Thorvaldsens Tilbagekomst: I 1838 vendte Thorvaldsen fra Rom tilbage til København, hvor han fik en enestaende modtagelse, fremstillet i Jørgen Sonnes frise på Thorvaldsens museum (påbegyndt 1846). - Kobbere: kobberstik. - idelig: stadig.

144

curiøst: løjerligt.

146

forsvoret: erklæret for umuligt.

148

den Engel...: Dåbsenglen i Frue Kirke i København var færdig i 1827. -artig: åndrig; elskværdig. - de almindelig ... Studier: examen philosophicum.

149

Skuespil: Omkring 1840 prægedes Det kgl. Teaters repertoire af lystspil med en elegant og vittig, ofte satirisk dialog; blandt de oversatte dramatikere var Scribe (1791-1861) dominerende, blandt de hjemlige J.L. Heiberg. - satiriske Blade: Kendtest af samtidens blade med satirisk indhold er Corsaren (grundlagt 1840 af M.A. Goldschmidt).

150

Werthers Lidelser: Goethes berømte roman fra 1774. - Lafontaines: Den tyske forfatter August Lafontaine (1758-1831) skrev en lang række meget populære sentimentale romaner. - de moderneste Parodier...: sandsynligvis de ironiske viser fra de syngespil og vaudeviller, der opførtes på Det kgl. Teater. - musikalske Genrebilleder: viser af C.M. Bellman (1740-95), i Danmark især kendt via teatret.

151

mærkelig: mærkbar.

154

(Menneske)larve: hylster. - medens: eftersom. - skuffe: bedrage.

155

flaue: åndløse. - Fortepiano: klaver.

156

Beenædder: kronisk betændelse, der fortærer knoglen.

257

Araberen i Constantinopel

161

Stambul(s): tyrkisk navn for Konstantinopel (Istanbul). - Sophiemoscheen: eller Hagia Sophia, opført under kejser Justinian (527-65) som kirke, efter den tyrkiske erobring omdannet til moské. - Seraillets: (tyrk.-fr.) paladsets, specielt om den del, der bebos af sultanens harem. - Fæs: (arab.-fr.) fez, rund skyggeløs filthue. - Kaftan: (tyrk.) lang overklædning. -(guul)blommede: blomstrede. - Entari: orientalsk underklædning.

162

Aftenbakken: flagermusen. - Schavler: (pers.) sjaler.

163

Franker(kappen): i orienten betegnelse for vesteuropæere. - Capidschis: (tyrk.) dørvogtere. -fast: næsten. - dumme: svagtsynede. - Vezirer: (tyrk.) ministre. - Silkesnoren: Som tegn på, at en underordnet burde begå selvmord, fik han sendt en silkesnor at kvæle sig i.

164

Leanders Taarn: fyrtårn på den lilleasiatiske kyst af Bosporus. - Speilet: agterspejlet.

Skolekammeraterne

165

Hospitalet: Frederiks Hospital mellem Bredgade og Amaliegade, grundlagt 1752. - magnetisk Cuur: Den tyske læge FA. Mesmer (1734-1815) udviklede en kur, der bestod i, at lægen eller magnetisøren stirrede på patienten og strøg hen over ham med hænderne. - Frokost: morgenmad. - den animalske Magnetisme: Mesmers betegnelse for den af ham udviklede kur og dens teoretiske grundlag: overbevisningen om den dyriske og den menneskelige krops evne til at træde i forbindelse med himmellegemerne og med hinanden.

166

vor store Dydsmynster: Jesus, der iflg. rationalismen ikke, som kristendommen traditionelt lærer, var gudmennesket, men det fuldkomne menneske. Jesus udførte helbredelsesundere på sabbaten, Mattæus 12,9-14. - Aandens ... Høitid: Pinsen er en mindefest for Helligåndens udgydelse, Apostlenes Gerninger 2,1-13. - chirurgiske Academi: stiftedes 22. juni 1785 som læreanstalt for kirurgerne, der indtil 1838 gennemgik en uddannelse, som var uafhængig af den medicinske. - blommede: blomstrede. - Amanuensis: (lat.) medhjælper. - Agent: større købmand.

167

David Marcks Fabrik: ikke identificeret. - Sybille: en fra antikken overtaget betegnelse for en gammel spåkvinde.

168

Anatom: person, der skærer lig op for at undersøge de indre dele.

169

magnetisk Søvn: den hypnoselignende tilstand, magnetisøren fremkalder hos patienten. - alt: allerede.

170

(Viin)kippen: knejpen. - Camera obscura: (lat.) mørkt kammer; apparat, der kaster billeder op på en væg el.lign. i et mørkt kammer. - Doctor (lat.) doktor i fysiologi og overordentlig professor i den naturlige og overnaturlige magi; titlen er selvskabt, men nok hentet fra et berømt magisk værk, der tillagdes Johann Faust (ca. 1490-1539): Magia naturalis258et innaturalis. - Slutteriet: gældsfængslet. - Garçon: (fr.) tjener. -Johannisberger: en bedre type rhinskvin.

171

Conrector: medforstander ved en latinskole. - brammen praler. - med lange Fingre: tyvagtigt. - hvad fattes dig: hvad fejler du. - somnambul Tilstand: den trance, der indtræder under den magnetiske kur.

172

ætheriske: dels om det overjordiske, ophøjede, dels om den rus, der fremkaldes af æter. - contemplativ: (lat.) beskuende, indadvendt. - potenserede: forhøjede. - Medium: (lat.) hjælpemiddel. - aandigste: åndeligste, flygtigste. - Elementaander: Siden oldtiden antoges alt skabt at bestå af de fire elementer: ild, luft, vand og jord; de ånder, der iflg. de magiske skrifter fra det 16. og 17. årh. er lavest i rang, kaldes elementarander, idet de overvejende præges af ét element. - det ætheriske Fluidum: det uhyre fine stof, der iflg. astronomen C. Huygens (1629-95) skulle fylde verdensrummet og gennemtrænge alle genstande, og hvorigennem lys, (dyrisk) magnetisme og elektricitet skulle forplante sig. - Rapport: (fr.) i den dyriske magnetisme betegnelsen for den vekselvirkning mellem to eller flere legemer, magnetisøren bragte i stand. - Skuffelse: illusion.

173

Mesmerismen: navn på læren om den dyriske magnetisme, efter Mesmer. - Salomon: prises i Det gamle Testamente for sin visdom, magt og rigdom (f.eks. 1. Kongebog 4,20-34); senere opstod der legender om hans magt over ånderne. - Faust: Omkring den historiske Johann Faust (ca. 1490-1539) dannedes tidligt en række legender, der fremstiller hans stræben efter indsigt og hans magt over ånderne, som skyldtes en pagt med Djævelen; siden 1587 er Faust talrige gange fremstillet i litteraturen, kendtest i Goethes værk (et fragment udgivet 1790, 1. del 1808 og 2. del 1832). - de lyksalige Øer: Baggrunden for vendingen er den græske forestilling om de saliges øer og/eller Atterboms digt Lycksalighetens Ö (1824-27 og 1834). - rasende: vanvittig. - Koglerier: hekserier.

174

Livets evige Kilde: Johannes' Åbenbaring omtaler en kilde med livets vand (7,17 og 21,6); i folketroen spiller en sådan kilde, der giver sundhed og ungdom, en væsentlig rolle. - Achates: Æneas' trofaste ledsager i Vergils Æneide. - Pylades: Orestes' ven i den sagnkreds, der gav stof til en række klassiske tragedier. - Nisus og Euryalus: to af de trojanere, der fulgte Æneas, uadskillelige venner i liv og død (Æneiden IX, 222-573). - David og Jonathan: Iflg. 1. Samuelsbog (bl.a. 18,1-4) var David og Jonathan nære venner.

175

fugtler: slår med det flade af klingen. - Satisfaction: (lat.-fr.) æresoprejsning ved duel. - Hans Qyast: nar, pralhans.

176

(Godsintrader: (it.) indtægter. - Hohenstein ... Adolphseck ... Sonnenberg: På sin udenlandsrejse besøgte Ingemann disse ruiner, som han har digtet om i Reiselyren, 1820. - Adolph af Nassau: tysk konge 1292-98. - Sonnenstein: sindssygehospital ved Elben nær Dresden, skildret af H.C. Andersen i Skyggebilleder, 1831. - Vindmager: pralhans.

177

fort: videre. - curiøst: pudsigt.

259

178

den, der præker i en Juleleg: Den såkaldte julebisp udklædtes som præst og parodierede gejstligheden.

179

Torbæle(srytterne): I fiskerlejet Tårbæk var der siden midten af det 18. årh. opført en del lystgårde, og kroen Taarbæksdal var populær blandt københavnerne. - Bellevy: yndet traktørsted og udflugtsmål fra midten af det 18. årh. - Fortunatuspung: I folkebogen om Fortunatus fortælles om hovedpersonens pung, at den i hans og hans børns levetid altid vil rumme et guldstykke. - Epictet: græsk-romersk filosof (ca. 60-140 e.Kr.) af den stoiske skole. - Den Vise ... Konge: Citaterne er næppe ordrette, men tanken findes flere steder i vor vigtigste kilde til Epiktets filosofi, Arrians Diatribai (Samtaler med Epiktet), f.eks. III 9,18 og 22,49. - alt: allerede. - Nymfe: i den græske mytologi laverestående naturguddom, senere brugt om elementaranderne.

180

Laxativer: afføringsmidler. - Louisd'orerne: (fr.) franske guldmønter, præget 1640-1803.

181

Philister(huse): prosaisk, materialistisk borger. - har ... Høiden: er stærkt beruset. - slaae Plader: begå bedrageri.

182

vilde have: mente at have. - medens: eftersom. - Hôtel Du Nord: siden 1797 et af byens fornemme hoteller, beliggende på Kgs. Nytorv. - Wienervogn: den fornemste type kalechevogn. - Magier: troldmand. - Maaneskinslampe: svagt lysende natlampe.

183

skuffende: illusionsskabende. - Skuffelse: illusion.

184

Don Juan: Mozarts og da Pontes opera, der første gang opførtes 1787 og i København 1807. - poculeret: (lat.-ty.) sviret.

185

Fryd dig...: Freut Euch des Lebens eller Lebensgenuss, den populære vise (fra 1793) af Usteri (1763-1827) med melodi (fra 1795) af Nägeli (1773-1836).

186

Spiritus supranaturalis: (lat.) den overnaturlige ånd.

187

Alexander den Store: På grundlag af den eventyrlige erobrers historie (356-323 fKr.) dannedes en række legender, der bl.a. fremstiller ham som en stor vismand; også hans forkærlighed for drikkegilder indgår i overleveringen. - Odin: opnåede iflg. Snorres Edda visdom og digterevne ved at drikke jætten Suttungs mjød. - den store nordiske Konge: Ynglingesaga i Snorres Heimskringla beretter, at sveernes konge Fjølner under et besøg hos kong Frode i Lejre døddrukken faldt i et vældigt mjødkar og druknede. - ham, der i svimlende Begeistring...: ikke identificeret. - Peter den Store: kejser af Rusland, 1672-1725, var blandt overordentlig meget andet også kendt for at drikke umådeholdent. - Mozart: Komponisten W.A. Mozart (1756-91) førte i sine sidste år til dels et vildt liv, præget af druk. - Wessel: Johan Herman Wessel, den norsk-danske digter (1742-85) var bekendt for sit løsslupne levned. - Evald: Digteren Johannes Ewald (1743-81) var notorisk dranker. - Wer nicht...: tillægges almindeligt Luther, men skyldes formentlig den tyske digter J.H. Voss (1751-1826).

260

188

Flauhedens: åndløshedens.

189

Spencer: kort trøje. - Castorhat: hat af bæveruld.

191

Assistentskirkegaarden: anlagt 1760 på Nørrebro uden for Københavns volde.

192

Blendlygte: lygte med et glas, hvis lys kan skjules af en klap. - steengammel: ældgammel. - Rasphuset: fængslet for farlige mandlige forbrydere, der skulle raspe (findele) træ, som brugtes til farvning; arbejdet var hårdt og sundhedsfarligt. - Opstandelsesmand: ligrøver, der sælger de opgravede lig til medicinsk anvendelse; specielt om en engelsk bande i første halvdel af det 19. årh. -gjorde Vind: vigtede dig.

193

En heel Bande Liigplyndrere: Bag beretningen kan ligge mindelser om de i 1804 afslørede gravrøverier på Assistents Kirkegard.

Den Fremmede

196

Koboldernes eller Bjerggnomernes: de ondskabsfulde, dværgagtige bjergånders. - Flor: blomstring. - vilde ... vide: mente at vide. - de italienske Borgerkrige: Især i det 13., 14. og 15. årh. var Italien plaget af utallige indbyrdes krige, ofte ført af lejesoldater under ledelse afmægtige hærførere. - Principe(titlen): (it.) fyrste.

197

vistnok: ganske vist.

198

idelig: stadig, bestandig. - Antiqvar: oldgransker.

199

Mentor: faderlig opdrager og lærer. - Keiseren: Napoleon blev først kronet til kejser den 2. dec. 1804; formelt var han blevet kejser ved en folkeafstemning 6. nov. 1804. - den elysæiske Mark: Les Champs-Elysées anlagdes af den berømte havearkitekt Le Nôtre som en bred allé i 1667; navnet stammer fra 1709. - konstig: kunstfærdig. - Redouter: (fr.) offentlige fester, især maskeballer.

200

Skuffelse: illusion.

201

Grevepladsen: La Place de Greve, pladsen foran Paris' rådhus. - Forestière: It. forestièro (men ikke fr. forestière) betyder fremmed, gæst. - curieus: interessant. - Le vicomte .. .fille: (fr.) (vice)greve de Frimon med sin datter. - Omen: (lat.) varsel.

202

Convenients: god tone.

204

forkrænkelige: forgængelige.

205

de Forklarede: de døde, der har fåaet en overjordisk skikkelse, svarende til deres inderste væsen, jf 2. Korinterbrev 5,1-10.

Pulcinellen

206

Pulcinellen: figur fra den neapolitanske folkekomedie, klædt i hvid dragt med en lang næse; figuren er ubehøvlet og udspekuleret. - Plads Navona: det gamle stadion fra Domitians tid (81-96 e.Kr.). - den heldende261Kirkebygning: Santa Agnese, hvis konkave facade skyldes Borromini og var færdig i 1666. - det store Vandspring: Berninis fontæne med figurer af de fire største floder, der fuldendtes i 1651; det fortælles (uhistorisk), at Bernini for at hane sin rival Borromini lod statuen af Rio de la Plata løfte handen for at holde på kirken.

207

travesteret: omtolket fra tragisk til komisk. - Don Juan: typen på en kvindeforfører og gudsbespotter, første gang litterært fremstillet af den spanske dramatiker Tirso de Molina omkr. 1630, siden talrige gange; den kendteste behandling af figuren er Mozarts opera med tekst af da Ponte fra 1787. - Doctor Faust: en opr. historisk person (ca. 1490-1539), hvis karakter, den lidenskabeligt videbegærlige videnskabsmand, der for at opnå indsigt indgik en pagt med Djævelen, er behandlet mange gange; kendtest er Goethes tragedie Faust, hvoraf et fragment udkom 1790, 1. del 1808 og 2. del 1832. - skuffende: livagtig. - St. Carlo-Theatret: Napolis berømte Teatro San Carlo fra 1737. - Byron: Den engelske digter (1788-1824) havde et blakket ry som melankoliker, udsvævende livsnyder og kritiker af kristendommen.

208

Libertiner(liv): (lat.-fr.) vellystning. - Orvietto: vin fra byen af samme navn i Mellemitalien. - Commandantens Stenbillede...: I Mozarts Don Juan dræber titelpersonen kommandanten og inviterer statuen af ham til middag. Statuen kommer og indbyder Don Juan til sit måltid, hvilket han går ind på ved at trykke statuens hånd. Dette håndtryk er ensbetydende med døden og Helvedes flammer. - (Glas)agraf: (fr.) spænde.

209

Pudelhund: I Goethes Faust fremtræder Djævelen bl.a. som puddel. - Kipper: knejper.

210

annamme: tage. - Hvad der skeer...: Tanken er fremsat af flere filosoffer, i Ingemanns tid bl.a. af J.G. Fichte (1762-1814), der havde stor indflydelse på de tyske og danske romantikere (f.eks. i slutningen af Die Bestimmung des Menschen, 1800). - Cardinaldyder: de syv hoveddyder, der gennemgås i det følgende; de stammer dels fra Platon, dels fra kirkefaderen Ambrosius. - Kong Salomon: er berømt for sin visdom (f.eks. 1. Kongebog 4,29-34) og for sine talrige koner (f.eks. 1. Kongebog 11,1-3). - Alting ... Tant: efter Prædikerens Bog bl.a. 1,2 og 1,17; Prædikerens Bog tillagdes allerede i Det gamle Testamente Salomon.

211

Kong David: var iflg. 1. Samuelsbog 13,14 en mand efter Herrens hjerte; ikke desto mindre bedrev han hor med Batseba og sørgede for, at hendes mand Urias fik en udsat post i kamp, sa at han blev dræbt (2. Samuelsbog 11). - decorerede: nemlig med horn i panden som tegn på konens utroskab. - Dødssynder: Den katolske kirke lærer ud fra Johannes' 1. Brev 5,16, at visse synder fører til tabet af Guds nåde og dermed den evige død, medmindre synderen ved boden modtager tilgivelse for dem; den følgende gennemgang afviger fra den almindelige opstilling af dødssynderne ved at nævne løgnen i stedet for misundelsen. - Superbia: (lat) overmod. - Philister(verden): indskrænket, bornert borger. - 262Luxuria: (lat.) overdadighed. - Libertinage: (lat.-fr.) vellyst, især erotisk. -Padre eterno: (it.) den evige fader.

212

Opfinder af den ædle Presse: Den historiske Johann Faust sammenblande -des ofte med bogtrykkeren Johan Fust (død 1466), der finansierede og efterfulgte Gutenberg og undertiden regnedes for bogtrykkerkunstens opfinder. I hans samtid var det en udbredt forestilling, at han havde lært sin kunst af Djævelen. - den store Bladmagt...: Der tænkes formentlig på pressens rolle ved revolutionerne i 1848 og i almindelighed på dens stærkt voksende udbredelse og indflydelse. - absolute: enevældige. - Souverainer: (fr.) herskere. - Constitution: forfatning. - Cultusminister: kirkeog undervisningsminister. - Acedia: (gr.-lat.) slaphed, livslede. - Indolents: (lat.) sløv ligegyldighed.

213

Bønhase: fusker. - Flikværk: lappearbejde. - Margarita: spiller på Gretchen, en tysk form af navnet; Gretchen er i Goethes tragedie Fausts elskede, som svigtes af ham.

214

Byrons Manfred: dramatisk digt fra 1817. Replikkerne i det følgende er Manfreds afsluttende tale til dæmonerne; Ingemanns gengivelse har en del vendinger til fælles med P.F. Wulffs metriske oversættelse fra 1820.

215

min Sjæls Forstyrrer: den, der ødelagde min sjæl eller gjorde den forrykt.

216

Nemesis: (gr.) den retfærdige gengældelse. - vistnok ganske vist.

De tvende Draaber

217

tvende: to. - Memento mon: (lat.) husk på døden.

218

Skuffelsernes: bedrageriernes. - Løgnens Fader: Djævelen, jf Johannes 8,44. - denne Verdens Fyrste: navn på Djævelen i Johannes, bl.a. 12,31.