Hjortø, Knud Uddrag fra Grøn ungdom og grå sjæle

Henrik Skages blomstringstid begyndte først rigtigt med hans indtræden i vor klub. Vi kunde med stolthed sige, at vi havde betydet noget for hans udvikling. Han drak mere end vi andre og tog imod alt, hvad der blev budt ham. Torsild, som en af de mer velhavende, optrådte som hans mæcen, trakterede på ham og lånte ham penge. Skage drak meget. Når jeg fra min nuværende respektable stilling ser tilbage på den tid, må jeg kalde det, at han blev forfalden, men det var en 193 borgerlig glose, som vi den gang ikke fandt det passende at benytte os af.