↩ Nu ligger byen slet ikke på jorden længere; der er også himmel neden for den, den hænger jo i luften, en sort, symmetrisk silhuet, kirketårn opad, og kirketårn nedad, skorstenenes mørke linjer op i rødt og ned i rødt, og når øjet følger med fjorden udefter, blir silhuetten tyndere, en forsvindende landstribe med rødt under og rødt over rødmer selv langt hen i aftenen og ender til sidst som en stribe røg — —