Knudsen-Hjortø, Knud Uddrag fra Folk

Dernæst idealerne. Ganske vist ved småfolk ikke, hvad deres idealer egenlig er for noget, og de bruger dem kun ved festlige lejligheder, men de blir alligevel glubende arrige på den, der mener, at de kan leve uden at bruge 24 dette græske ord. Der er ikke så lille en død plet på landets krop, uden at den jo vil forsvare hele landets forråd af idealer. Det er forbavsende, hvor sådan et halvvejs kadaver af et samfund kan blie levende, når der prikkes i dets dødkød, for dødkød er jo aldrig mere dødt, end at det ikke vil skæres væk.