↩ Det blev en større levering af tømmer til godsejeren på Staurupgård, og handelen var snart sluttet. Laursen var en rask mand, der ikke gjorde lang snak om en differens på tyve kroner, når det drejede sig om nogle 43 hundrede; knebne købere vidste det og benyttede sig af det, og godsejeren var en køber af den slags. Bagefter kaffe i kontoret og fin konjak.