↩ »La mig tale med ham, jeg er hans ven. Mikkelsen,« siger han indtrængende, »hvor kan en mand som du græmme dig over et smule kvindfolk? Et menneske med din dannelse og din skønhedssans! Hvad var hun for dig, Mikkelsen? Alle dine venner glædede sig, da det blev forbi, derfor bør du også være glad, for vi vil jo kun dit vel. Hade du været en almindelig dumrian, Mikkelsen, så kunde vi ha forstået det —«