↩ Hun trommede med foden i gulvet. Nu var der ikke længere nogen, der prøvede på at stække hendes tunges frihed. Man mærkede, hvordan det søde hos hende var 249 ved at blie til surt, i følge en vis lov om sødt og surt. Denne forandring var især påfaldende, da den lille begyndte at vræle. Den lille var allerede så udviklet, at vokaldannelsen var tydelig. Den vrælede afvekslende på æ og på y, mest på æ.