- ↩
- Pernille.
-
»Henrich.«
Her danner nu atter Lucretias mimik en overgang; hun ser vredt på dem begge, da hun ikke synes om, at disse to tjenestefolk befatter sig med hendes sager. Hun bliver derfor atter vred og udbryder:»Hør, Pernille! du est en næse-vis! Er det ikke uforskammet, at en tjeneste-pige tør således tale udi sit herskabs nærværelse? Dersom du åbner din mund, for at tale videre derom, da skal jeg køre dig på døren.«