↩ Phisters Jeppe kan i alle måder stilles ved siden af Lindgreens, ja man må vel sige, at Phisters er finere nuanceret, smagfuldere i det burleske, fuldendtere i det mimiske, det plastiske; men grundtonen, opfattelsen af den hele skikkelse hører Lindgreen til.] Lindgreens og Ryges fremstillinger [har vist ikke været baseret på nogen tidligere skuespillers fremstilling;] thi Lindgreen var et så primitivt, grotesk, sandt og naturfriskt talent, at det næppe engang havde stået i hans magt at optage noget væsentligt efter en anden; ligesom Ryges mægtige, geniale og på studium byggede spil vist helt og holdent var hans ejendom. Med disse fortrinlige fremstillere og fremstillerinder for øje er jeg opvokset, og af dem kunne vist læres en del. Det er fordelen ved at begynde et kunstnerliv i en så ung alder, at man ligesom kommer til at tilhøre to generationer. Ens barndomserindringer kommer da senere til at bære frugt. [Hvilken fordel har ikke Phister haft af som dreng at være blevet fortrolig med de forudgående mestre i de roller, han senere selv overtog. Hvor ofte går ikke alle de ældre afdøde skuespillere igen på vor scene: Frydendahl, Ryge, Foersom, Winsløw, Lindgreen. Som nu Foersom: Hvor mange har ikke stået og står den dag i dag på hans skuldre. Hans Buurmann i »De uadskillelige«, hans Tommerup i Hertz' »Debatten«, hans Gunild i Holbergs »Barselstue«, hans Skaarup i »Sparekassen« og alle hans italienske munke! Alle disse billeder var så 52 skarpt tegnede, at ingen skuespiller formår at løsrive sig fra disse og skabe nye typer, der kun en gang har haft lejlighed til at se dem.]