↩ Jeg erindrer således i dette øjeblik, at i det tidlige forår forinden min afrejse til Marienbad sad jeg en middag bedrøvet ved bordet. »Hvorfor ser du så mismodig ud?« spurgte Heiberg. »Ak!« svarede jeg, »jeg kan ikke andet end være bedrøvet over de menneskers opførsel.« - »Oh!« udbrød han, idet det ironiske smil spillede om munden, »det er aldrig værd at være bedrøvet, når man har sin livret, brøndkarse, på bordet.« - Ak, hvem der havde kunnet gøre ham det efter! Jeg kunne det ikke.