↩ Hen mod slutningen af værket tager fromheden overhånd, fortællersken indgår formæling med det himmelske, Martensen ses som brudesvend. Erotikken puttes ind i linnedskabet. Men samtidig med de beskrevne antal af år har selve nedskrivningen taget det meste af en menneskealder, og den halve eller den hele samtids støtter er døde og borte.