↩ Det lille hjertesuk kvaltes imidlertid, idet det efterhånden viste sig, at lønkammer-betroelserne ikke kun skulle høres af månen, og vemoden markeredes siden hen mindre privat, tilsyneladende, men lige så personligt, i den version vi kender nu: gennem indledningslinjerne til ægtefællen Heibergs alderdomsdigt: »De samle sig, lig underfulde drømme . . .«