↩ Fra tid til anden nedskrev fru Heiberg forskellige udkast til værkets forord, uden at hun imidlertid bestemte sig endegyldigt for nogen af versionerne. Man ser hende overveje offentliggørelsernes risici, og man ser vennerne tilråde hende forsigtighed. Hun var i syv sind, undtagen over for sine meninger. Som så mange andre snilde kunstnere støttede hun sig til et hof af medhjælpere og rådgivere, og handlede samtidig aldeles egenmægtigt.