↩ Og hvor ofte sad jeg i en krog i mit uhyggelige hjem i tusmørke og gentog alle hine digte, idet mine tårer stille og ubemærkede af alle trillede ned ad mine kinder. Også sildigere i mit liv, når jeg med et tungt hjerte pyntede mig til en forestilling, mens teatret var propfuldt for at le over mine lystige fremstillinger, tonede atter Goethes strofer i mit indre: