↩ Ved denne tid boede mine forældre på Christianshavn i Brogaden nr. 20 i stuen, hvor de holdt billard og gæstgiveri. Når stuen var tom for gæster, var det én af vore lege at se, hvem af os der kunne holde længst ud at gå på tåspidsen rundt om billardet. Ofte sprang vi tilsidst op derpå og udførte vore balletscener på hosesokker for ikke at fordærve klædet med vore sko, forestillende os, at dette var teatret, vi stod på. Min fader udgjorde da ofte publikum og så med glæde og stolthed på vore forestillinger. Disse lege gav anledning til en begivenhed, som var af en uberegnelig indflydelse på min barndom, min ungdom og i grunden hele mit øvrige liv, således som jeg nu skal fortælle.