Heiberg, Johanne Luise Uddrag fra Et liv genoplevet i erindringen, Bind I 1812-42

står der i et vers af Grundtvig, og jeg vil indtil videre smigre mig med, at du har mig lidt kær og at disse linier ikke ville være dig ganske uvelkomne. Den gode dr. Møhl bragte mig en meget kærkommen afskedshilsen fra dig, hvorfor jeg takker dig. Ludvigs og Winthers højmælede afskedshilsen fra Bellevue var en lykkelig idé af dem. Jeg ville gerne været tilstede og set dig i kikkerten 123 ligesom de. - Vi taler hver dag oxn dig og dersom du ikke med næste dampskib får det belovede digt er skylden ikke min og måske heller ikke Ludvigs.* Dog lad ham selv fremføre sine undskyldninger, eller hvad bedre er sit digt! Tænke på det gør han, men om hans tanke ikke bliver til ord, så kommer det vist blot af, at han ville sende dig et digt som han ret ville skulle behage både dig og det norske publikum og til en sådan frembringelse er den gode vilje vel ikke nok. - Igår mødte jeg på Østergade din smukke søster madame Kett. Med sin medfødte smilende godmodighed kom hun hen til mig, der går på gaden som en muldvarp uden at se noget menneske. Hun var så god at hilse mig fra dig og fortælle mig om din rejse og dit befindende, og uagtet jeg i forvejen vidste hvad hun kunne sige mig, da Ludvig havde været både hos hende og hos dine forældre for at få efterretninger fra dig, så glædede det mig dog såmeget at se hende og høre fra dig, at jeg har sat mig for at besøge hende en dag med det første for at tale om dig med hende.