↩ Heiberg og hans moder var forundrede og bedrøvede over denne forbindelse. Uagtet de intet ytrede til mig derom, vidste jeg det gennem andre. De var begge vrede på madam Wexschall, da de troede, det var efter hendes tilskyndelse, dette var sket. Til min fødselsdag i november sendte den trofaste Heiberg mig som sædvanligt en gave, denne gang et guldfingerbøl med følgende lille vers: