↩
Dig jeg møder, hvorhen tanken ser;
Evig ung du mig imøde træder,
Skænker mig i drømme tabte glæder,
Som jeg vågen aldrig finder mer.
Drømmende jeg ser den tætte klynge,
155
Truffen af dit lunes gyldne pil,
Stormende, lig havets bølger, gynge,
Og erkendtlighedens kranse slynge
Om din isse med begejstret smil.