↩ Til disse sommerskuespil oversatte Heiberg nu Scribes fortræffelige lille lystspil »Den første kærlighed«, et stykke, som enhver ung dramatisk forfatter skulle studere for at lære, hvorledes et stykkes bygning bør være. Dette lille lystspil, et af de første franske stykker af denne art, der gik over vor scene, gjorde en overordentlig lykke. Den fortrinlige besætning af alle rollerne bidrog naturligvis meget dertil. Faderen i stykket blev givet af vor udmærkede komiker Frydendahl, elskeren af Stage, fætteren af Phister, den unge pige af mig. Man kunne vel ikke sige, at Stage var noget eminent talent, men han havde megen anstand, hans ydre var af virkning på scenen, og han havde en ejendommelig ironi, der aldrig forfejlede sin virkning, og som kom ham ypperlig tilgode i denne rolle. Phister og jeg var unge talenter, hvis vinger ikke var ganske udfoldede, men netop derfor af så meget større tillokkelse for publikum; og Frydendahl med sit mageløse fysiognomi, sit lune og sin gratie var den, der bandt det hele sammen til en buket. Dette lille stykke gik over scenen med en sådan lystighed, en sådan afrundethed i sammenspillet, at huset rungede af latter og bifald. Og dette gentog sig, så ofte det gik over scenen, uagtet publikum tilsidst kunne næsten hver replik udenad, indtil Fryden-dahls sygdom 1835. Frydendahl var et af disse fødte komiske talenter, der virker ved deres umiddelbarhed. Noget egentligt studium var her ikke at tale om. Men han var så gennemtrængt af lune og gratie, at det så at sige var ham umuligt at være ugratiøs.