Eventyr, fortalte for Børn
Ny Samling. Første Hæfte.
1838
EB 4-38
Gaaseurten
✂ Gaaseurten tryktes første gang i EB 4-38, der udkom 2.10.1838.
✂ Eventyret er skrevet i juni 1838, idet A 8.6. noterer i Alm: »Sletveir; begyndt paa Gaaseurten« og 22.6. kan han fortælle Henriette Wulff, at i »disse Dage har jeg fuldendt et nyt [eventyr]: Gaaseurten, der er ganske rørende, jeg haaber den lokker Dugg fra alle blaae Øine, ja maaskee endogsaa de brune« (BHW I 249). Endelig meddeler han 21.8. veninden Henriette Hanck i Odense, at han snart har et lille hæfte eventyr færdig, der vil indeholde »Gaaseurten, den standhaftige Tinsoldat og de vilde Svaner« (BHH 267).
✂ Iflg. Bemærkninger er eventyret originalt (5), men Hans Brix mener dog, at motivet med lærken er lånt fra Blichers digt Over en Lærke, som hungrede tildøde, trykt i Nordlyset 1829 (Hans Brix: Fagre Ord. 1963.123).
✂ Allerede med verset »Den slette Urt i Solskin staaer, den bedste tidt i Skygge« i digtet Kunstner-Livet (1829; SS XII 226) har A anslået motivet med gåseurten. Men selve ideen, kombinationen af blomst og fugl, har han dog først faet under arbejdet med fortællingen om Copistens Forvandling i Lykkens Kalosker (se I 231 f), som han iflg. Alm gjorde helt færdig 17.4.1838.
✂ 117.7Gaaseurt] bellis, tusindfryd. - 15-19Den lille Gaaseurt... Gud er] allerede i Kunstner-Livet havde A, vel under indtryk af sin egen skoletid under Meislings opsyn, angrebet skolen for at undertrykke fantasien, et motiv han senere videreudvikler til modsætningen mellem natur og skole såvel her som i forskellen mellem botanikerens forskning og gåseurtens egen fortælling i Lykkens Kalosker (I 231). - 25begavet] begunstiget.
✂ 118.1Pionerne] pæonerne, bonderoserne. - 24vederfaret] hændt. - 29 Tiltale] formaning, irettesættelse.
✂ 119.20Græstørv] sml. Oehlenschlägers Øen i Sydhavet: »lad dog hvert Dyr beholde sin egen Natur [...] Om det saa er for Lærken, saa 43 lægger man den jo dog et Stykke Græstørv i Buret, for at den skal bilde sig ind, den endnu qviddrer i Marken« (1.1824.325).
✂ 120.20-24 Jvf. blomsterbegravelsen i Den lille Idas Blomster (I 49) og Vilhelm og Sophies samtale om begravelsen af kragen i O.T. (57).
Den standhaftige Tinsoldat
✂ Den standhaftige Tinsoldat tryktes første gang i EB 4-38, der udkom 2.10.1838.
✂ Vor viden om eventyrets tilblivelse og inspiration er begrænset til et enkelt notat i Alm 23.6.1838, hvor A efter hele juni at have klaget en del over mathed skriver: »Samme Mathed« men så tilføjer: »Skrevet paa Tinsoldaten«. Først et par måneder senere omtales det igen overfor Henriette Hanck, idet A 21.8. meddeler, at hæftet nu snart er færdigt (BHH 267).
✂ Om motivet gælder, at A i Bemærkninger siger, at det er et originalt eventyr (5). Dog kendes motivet med en genstand, der sluges af fisken og senere havner hos sin tidligere ejermand, allerede i oldtiden (se ndf).
✂ 121.8Geburtsdag] fødselsdag. - 13mærkværdig] bemærkelsesværdig. - 20blev] germanisme: forblev. - 22 Linon] tyndt gazeagtigt stof af hør. - 23Gevandt] langt, folderigt klædningsstykke.
✂ 122.12-14Nu begyndte... Bal] alm. børnelege i A.s eventyr; sml. fx Den lille Idas Blomster og Ole Lukøie. - 16Griffelen] tynd skifers tang til at skrive på en tavle med. - 16Commers] sjov, narrestreger. - 28 bi] vent. - 36færdig ved] lige ved.
✂ 123.3Sei du] (maritimt) udråb for at påkalde sig opmærksomhed. - 10imellem] ind imellem. - gesvindt] hurtigt. - 14Rendesteens-Bræt] gangbræt over de dybe og brede rendestene, der også fungerede som kloaker. - 20Har Du Pas] sml. Chihans monolog i Holbergs Ulysses von Ithacia III 5. Desuden nok også en hentydning til de indenlandske pasbestemmelser, der herskede på A.s tid for passage mellem landsdelene.
✂ 124.1-2Fare... ilde] citat fra børnevisen Bro, Bro Brille (Thiele1 III 143). Jvf. også Gjenfærdet ved Palnatokes Grav (1940.15) og Aarets tolv Maaneder. Februar (1833. SS XII 149). - 4 slugt... Fisk] jvf. Jonas der bliver slugt af en hval i Jonas' Bog i G.T. og sagnet om Polykrates' ring; i dansk sagntradition har Thiele: Jung og hans Frue (Thiele1 I 86 f og 186) samt Fru Birthe (ib. II 105 f og 156). - 23-24 færdig ved] lige 44 ved. - 24 græde Tin] jvf. udtrykket »græde blod«. - 36Sylphiden] kvindelig luftånd; en hilsen til balletdanserinden Lucile Grahn (1819-1907), som havde vakt stormende begejstring i titelpartiet i Bournonvilles ballet Sylphiden ved premieren i 1836. Henriette Hanck gætter derfor næppe forkert, når hun efter læsningen af eventyret 27.10.1838 skriver, at det er »som om Forfatteren medens han skrev den maae have været ganske grusom indtaget af Jfr. Grann« (BHH 283). Iøvrigt havde A allerede i november 1834 skrevet om, hvor indtaget han var i den unge danserinde (ib. 94), en besked hun også modtog i brevet 21.8.1838 (ib. 266).
De vilde Svaner
✂ De vilde Svaner blev trykt første gang i EB 4-38, der udkom 2.10.1838.
✂ Eventyret er skrevet i august 1838. I Alm 10.8. står der: »Begyndt paa de vilde Svaner«; 18.8.: »Skrevet paa de 11 Svaner.« Tre dage senere, 21.8., skriver A til Henriette Hanck, at nu er »snart et lille Hefte Eventyr endt, det vil indeholde Gaaseurten, den standhaftige Tin-Soldat og de vilde Svaner« (BHH 267) og endelig noterer han i Alm 28.8.: »Solgt Reitzel et nyt Hefte Eventyr.«
✂ I Bemærkninger nøjes A med at gøre opmærksom på, at det er en gendigtning af et dansk folkeeventyr (5). Historien findes i talrige opskrifter såvel i Danmark som i Tyskland, og motivet kan føres tilbage til Provence i 1100tallet (jvf. Else Marie Kofod 35ff).
✂ Eventyret tilhører imidlertid ikke den gruppe folkeeventyr, A iflg. MLE I 289 havde hørt som barn, men er en gendigtning af De elleve Svaner i Winther (7ff), hvilket fremgår af et brev til A.s digterkollega Ingemann 5.10.1838: »Læs i Mathias Winthers Eventyr det om »de vilde Svaner«, og siig, om det er godt eller slet omdigtet hos mig« (BfA I 444). A udvider og omarbejder stoffet på en lang række punkter. Således tilføjes barndomshistorien, og Elisa jages bort af den onde dronning, medens det er savnet af brødrene, der far hende til at drage bort hos Winther. Desuden tilføjes flyveturen til det fremmede land for at undgå en incestforbindelse mellem kongen og Elisa. Også slutningen ændres. Hos Winther dømmes dronningen (Elisa) til døden, fordi kongen tror, hun har født to hundehvalpe, hvorimod A gør slutningen legendeagtig, forberedt gennem badescenen med stedmoderen og skruptudserne. Endelig udskyder A den onde dronning i sidste del og opfinder i stedet ærkebiskoppen (se ndf.).
45✂ 125.4Elisa] hos Winther er hun anonym, og heltindens individualiserede navn stemmer ikke med folkeeventyrenes navneskik. - 6-7Guldtavle med Diamantgriffel] dette legetøj ligger egentlig udenfor børneeventyrets univers, men A kan være blevet inspireret af Tiecks Runebierget, hvor en smuk nøgen kvinde i Runebjerget går hen til et guldskrin, »tog en Tavle ud deraf, der var besat og indlagt med mange skiønne Diamanter, Rubiner og andre Ædelstene« (Oehl Eventyr II.104). - 15legede... Fremmede] alm. børneleg på A.s tid. - 23skyl] i reglen: skøt; beskyt, pas på.
✂ 126.7-9Elisa... Solen] sml. Imp 49. - 28-127.8 Modsat folkeeventyret anskueliggøres dronningens ondskab. Imidlertid er tudsemodvet, forvandlingen til blomster samt tre-tals-symbolikken folkloristiske træk.
✂ 127.4røde Roser] i den middelalderlige kærlighedsopfattelse var rosen, et billede på jomfru Maria, et symbol på sandhed og uskyld; sml. ndf. 138.34. - 11 uden] undtagen. - 33Menneskene gik ud af Bogen] alm. træk i folkeeventyret.
✂ 128.20Hungrige] sultne. - 37 en gammel Kone] den gamle kone som hjælper sml. Imp 29, Rejse kammeraten (I 72) og Ib og lille Christine (II 299 f).
✂ 129.2Guldkroner] jvf. Svanhvide (Winther 102 f). - 12-13en Seiler] et sejlskib. - 39-40 Hos Winther fanger søsteren svanerne i tre store net, skønt de allerede inden hamskiftet har forstået, at hun søger dem. Denne detalje, der forstyrrer søskendeforholdets fortrolighed, stryger A og udbygger samtidig genkendelsesscenen, hvorved det følelsesmæssige aspekt understreges.
✂ 130.22elleve Dage] folkeeventyrets symbolske tal, jvf. også de elleve brødre. - 23 tør] har lov til. - 26-27her løbe... Sletterne] jvf. refleksionerne over modsætningen mellem den vilde hest og tamhesten inspireret af Washington Irvings A Tour on the Prairies (1835) i KES 118. - 28Kulbrænderen] kulsvieren; arbejder beskæftiget med fremstilling af trækul; jvf. Skyggebilleder 50. - 39den yngste] bindingen til den yngste broder findes ikke hos Winther, men er alm. i folkeeventyr (sml. også 131.22).
✂ 131.10et Net] ikke hos Winther, men måske har nettet, hun kaster over brødrene (jvf. ovf.), givet A ideen. - 26-27En stor Sky... Bjerg] sml. Reisekammeraten (I 72.29ff m. noter).
✂ 132.10Solen... Papir] se n.t. I 147.33. - 29Fata Morganas] ital., egl. feen M., overnaturligt væsen som tænkes at fremkalde luftspejlinger, jvf. Fodreise 61, Skyggebilleder 13 samt kommentaren til Paradisets Have ndf s. 47f.
✂ 133.1-2Hule... Tæpper] sml. beskrivelsen af en hule ved Albanersøen, A så på udenlandsrejsen 1833-34: »dens Vægge vare bedækkede 46 med et Tæppe af det deiligste Grønne, de fine friske Venus-Haar, en Bregneart af uendelig Fiinhed og Skjønhed, dannede ligesom et hængende Drapperi inde i Hulen selv« (MLE I 162). Sml. også Egerias grotte i Imp (16). - 3Nu skal... inat] iflg. folketroen går det i opfyldelse, man drømmer første gang på et fremmed sted (jvf. Thiele2 III 44 og Skyggebilleder 21). - 10-11den gamle Kone] se n.t. 128.37. - 17Brændenælde] hos Winther tidsler.
✂ 134.4Taarer] om troen på tårernes kraft sml. MLE, hvor A mangler penge til at betale sin værtinde: »henne over Sophaen hang hendes [:værtindens] afdøde Mands Portrait [...] jeg gik hen og smurte Billedets Øine med mine Taarer, for, som jeg meente, at den døde Mand kunde føle hvor bedrøvet jeg var og maaskee da virke ind paa sin Kones Hjerte« (I 63). - 31Hvor] hvordan. -
✂ 135.2Erke-Biskoppen] A.s tilskud til folkeeventyret er motiveret af hans afvisning af al kirkelig autoritet og ortodoksi, specielt »den herskesyge Gejstlighed« (jvf. Tage Høeg 141). - 15Curiøst] løjerligt, snurrigt.
✂ 136.10Lamier] kvindelige uhyrer, der spiser børn.
✂ 137.32De smaa Muus] alm. eventyrmotiv.
✂ 138.4Karren] tohjulet arbejdsvogn. - 26tør] har lov til. - 34røde Roser] se n.t. 127.2.