Dødningen
Fra: Digte. 1830
✂ Dødningen tryktes første gang som afslutning på Digte, der udkom 2.1.1830.
✂ A.s arbejde med eventyret er bogstavelig talt ukendt, men det kan tidligst være skrevet efter hans besøg på Elvedgaard 13.-14.7.1829 (se ndf.). At A allerede tidligt havde fattet interesse for eventyrgenren i de såkaldte trængelsår i København, inden han på Jonas Collins foranledning kom i Slagelse Latinskole, fremgår af et løsblad i Collinske Saml 18.4° (KB), der kan dateres til 1822. Det drejer sig om et indholdsudkast til det, der skulle blive William Christian Walters Ungdomsforsøg, hvor der som det fjerde stykke står: »Dødningen, et fynsk Eventyr«. Hvordan A havde tænkt sig ordlyden af dette eventyr, som iflg. fortalen fra 1830 stammer fra hans barndom, står hen i det uvisse, da kun titlen kendes. Forskellen mellem dette og Dødningen fra 1830 havde velsagtens været ligeså markant som mellem Dødningen 1830, der bærer tydelige præg af A.s læsning og dannelse i årene op til og kort efter studentereksamen, og Reisekammeraten.
✂ Om motivet og folkeeventyrets forskellige former se Reisekammeraten ovf. s. 33f.
✂ 189Märchen ... wahr] motto til Balladen (Goethes Werke I. Weimar 1887.159).
✂ 190Vergessne Gedichte sind neue] frit citat efter Jean Pauls Vorrede til Herbst-Blumine I (180), jvf. iøvrigt MLE I 325 m. note samt Vogel-Jørg 1031.
✂ 191.2Elvedgaard] hovedgård nordvest for Odense, hvor A som nævnt ovf. havde besøgt historikeren L.Vedel Simonsen (1780-1858) for at få oplysninger til brug for sin (ufuldførte) roman Christian den Andens Dverg (A-iana III 31-33). - Hvidtjørn] A husker fejl, idet det drejer sig om et dengang 500 år gammelt taxtræ, som iflg. overleveringen skulle have været udskåret i form af tre kroner (ikke to som A siger) på Frederik II.s tid, da han besøgte gården for at se det store træ (jvf. Vedel Simonsen i Nordisk Tidsskrift for Oldkyndighed. III.1836.244ff). - 9Nonnekloster] således hævdet af Vedel Simonsen i ovennævnte værk. Af et pavebrev 13.12.1475 fremgår imidlertid, at Frederik Barsebek og hustru fra Odense stift ønsker at oprette og bygge et kloster for karteuserordenens medlemmer. Planen er dog næppe blevet realiseret. - 12Françaiser] selskabsdans i 6 ture; sml. Morten Lange, hvor dødningene danser »de nyeste Françaiser« (1830; 66 SS XII 237). - 12fugtige] »anløbne«, en smule berusede. - 17ff. Sml. elverfolket i Klintekorset paa Møen (1830; SS XII 39ff), der tydeligvis er inspireret af jf. L.Heibergs Elverhøi (opført 1.gang på Det kgl. Teater 6.11.1828), samt Christian den Andens Dverg, hvor folkene »talte om Elverfolkene, hvem de alle tidt havde seet som Taage svæve dandsende hen over Engen i Maaneskinnet« (A-iana III 74). - 20Løgtemændene] iflg. folketroen »Aander af uretfærdige Mennesker, som ved et falsk Skin søge at forvilde de Veifarende og at lokke dem ud i Moser og Ufører« (Thiele2 II 298 f), sml. Lygtemændene ere i Byen (IV 183ff). - 20-25en lille Høi ... Skrig] intet specifikt sagn af denne art er knyttet til Elvedgaard, men folketroen har mange vidnesbyrd af lignende art, jvf. fx Elmelund Kone i Thiele1 III 23. - 30Johannes] se n.t. I 67.2.
✂ 191.31-32Faarekyllingen] sml. Thiele2 III 168: »At høre Faarekyllinger i Sovekammeret [...] varsler Død.« Jvf. også MLE, hvor moderen efter faderens død siger til den pibende fårekylling: »Han er død! [...] Du behøver ikke at synge efter ham, Iisjomfruen har taget ham!« (I 41) samt Gjenfærdet ved Palnatokes Grav (38) og KES 27.
✂ 192.1-2ingen ... Følelser] en afspejling af den følsomme A.s egen situation, jvf. Studenten, skrevet ca. 1.9.1829 og dediceret og adresseret til Edvard Collin, der aldrig ville et venskab i A.s betydning: »Han yndes af Mange, har dog ingen Ven« (BEC I 9). - 7 en deilig ... Pige] se n.t. I 67.18, hvor A har ændret prinsessen fra en død til en levende skikkelse, en psykologisk velbegrundet ændring, idet beskrivelsen af hende som død virker ulogisk. - 12en Fredagmorgen] en henvisning til A.s egen faders dødsdag 26.4.1814, ikke begravelsesdagen 30.4. I Reisekammeraten er A opmærksom på det overflødige i tidsfæstelsen, men bibeholder den implicit. - 13den sorte Kiste] anakronisme; den sortfarvede ligkiste blev først almindelig i 1800tallet. - 29mædsket] tyk, velnæret. - den hogartske] den eng. maler William Hogarth (1697-1764) blev især kendt for sine satiriske og moraliserende sædeskildringer. - 30en Harlequins] i den italienske commedia dell´arte (der først stammer fra 1500tallet) var Harlekin, til forskel fra Tivolis elegante skikkelse, snart en dum enfoldig, snart en fiffig og udspekuleret tjenerskikkelse. - 31monarkisk] enevældig. - Skolemester] sml. Fanden i skolemesterens skikkelse i Fodreise: »Lystig slog han omkring sig med ækte Skieldsord og haltende Vittigheder« (79) og digtet Skolemesteren (1830; SS XII 330 f). Modellen har i alle tilfælde været den frygtede rektor Meisling. - 35bestrøet med Sand og Blomster] se n.t. I 68.29. - 3750 Rdlr.] anakronisme, rigsdaleren indførtes først 1713; se iøvrigt n.t. I 68.33.
✂ 193.1-2Kornmark ... Guld] reminiscens af den ufuldførte fortælling fra Slagelse-årene Sorøe-Gang: »Han fulgte Stien som snoede sig giennem Kornmarken der liig et gulhav bølgede om ham« (A-iana III 24). - 24en stor argantisk Lampe] petroleumslampe opfundet 1789 af 67 schweizeren Aimé Argand (d.1803). - 27-28vingede Spillemand] fugle. - 38-39lagde ... Sted] se n.t. I 70.1-2.
✂ 194.6-25 Måske skrevet på baggrund af A.s sommerrejse til Møn og Fyn i sommeren 1829 (jvf. BEC I 5ff, Levnedsbog 192 fog Olrik 172ff); ikke i Reisekammeraten. - 37Løibænken] polstret bænk. - 38Svededugen] tørklæde til at dække den afdødes ansigt.
✂ 195.8-950 Rdlr. .... Speculation] anakronismer; paa Speculation: på beregning om økonomisk gevinst ved lånet.
✂ 196.9ff. se n.t. I 71.10f. - 31-32men vor Herre ... ligesaadan] jvf. Matthæus 6.26. - 39ff. Forholdet mellem den Fremmede og Johannes afspejler forholdet mellem H.C.Ørsted og A. Den Fremmedes tale om universet, en påvirkning fra Ørsted, spores iøvrigt allerede i Fodreise.
✂ 197.12Ærts] malm. - 24-25det deilige Eventyr] jfr. Aladdins bemærkning til Noureddin i Oehlenschlägers Aladdin (Oehl I 96 f):
✂
Ak, kiæreste Herr Fætter! I
fortæller
De bedste Eventyr, som jeg har hørt
I al min Levetid [...]
hvad I talte om Naturens Kræfter,
Dens skiulte underlige Skatte [...]
Det mored mig af alle Ting dog meest.
✂ 38Bregner] se n.t. I 72.6.
✂ 198.5Randsel] rygsæk. - 6en kostbar Salve] se n.t. I 72.11ff. - 8de tre Riis] se n.t. I 72.15-16. - 19knixede] nejede. - 23 Kjærtesvend] page. - 36ff. Sml. beskrivelsen af St. Knuds Marked i Odense i Brudstykke af en Udflugt i Sommeren 1829: »Marionetspilleren gav rare Tragedier hvor Standspersoner kunde betale efter Behag. Her fik jeg den første Idee om at vi ikke Alle vare støbte af samme Metal; den som gav meest kom til at sidde foran i en Lænestoel, medens vi Andre stode bagved og saae ham over Hovedet« (A-iana VIII 25). Det sociale aspekt neddæmpes yderligere i Reisekammeraten (I 73.7). - 37nogle Tønder] sandsynligvis et set træk; sml. beskrivelsen af en omrejsende komedianttrup i Fragmenter af en ufuldført historisk roman (1824-25): »nu reiste de Theatrumt, han havde laant dem en halvsnees tømte Tønder til at stille det op paa« (A-iana III 31). Udgår i Reisekammeraten. - 38Dronning Esters deilige Historie] i Esters bog i G.T. Esters bog spiller en stor rolle i A.s forfatterskab (omend marionetforestillingen anonymiseres i Reisekammeraten i overensstemmelse med folkeeventyrets skik), fordi den bekræftede A.s livssyn, jvf. KES, hvor det om Christians læsning af G.T. siges, at her blev »Kamp og Hindring lønnet med Lykke«, eksemplificeret ved at »den onde Haman kom i Galgen, medens Esther bar Guldkronen ved sin kongelige Herres Side« (124).
✂ 199.3Bulbider] se n.t. I 73.8. - 30ff. se n.t. I 73.37ff. - 30tarveligt] enkelt, simpelt. - 34Drabanterne] se n.t. I 74.3.
68✂ 200.5erholdt] modtaget. - 19-22 se n.t. I 74.39-75.2. - 34Phantasiens Verden] sml. med børneeventyret i Skyggebilleder, hvor A også skelner mellem fantasi og virkelighed samt knytter fantasi og barnlighed uløseligt sammen: »saalænge Kjøbenhavnerne endnu ere ganske smaa Rollinger, og ikke have været længer ude i Verden end til Dyrehaven og Frederiksberg, og deres Bedstemoder eller Amme fortæller dem, om fortryllede Prindser og Prindsesser, Guldbjerge og talende Fugle, saa drømmer det lille Hoved om dette deilige Phantasieland, og seer ud over Havet, der gaaer sammen med Himlen, mellem den danske og svenske Kyst. Deruden maa det ligge, tænke de, og udmale sig nu saa herligt denne nye Verden; men de blive ældre, komme i Skole, faae fat paa Rises Geographie, og med eet staar den dem det hele Phantasieland itu, de see - bag Havet ligger Preussen og hele Tydskland« (33f).
✂ 201.1-4Hjerterkonges Rige ... Pommeranzer] Ideen er, som det fremgår af sammenligningen, af litterær art. Den ital. komediedigter Carlo Gozzis (1720-1806) eventyrspil Amore delle tre melarance (1761) var oversat af A.s rektor Simon Meisling: De tre Pomeranzer (Dramatiske Eventyr af Carlo Gozzi (1821)). Her er Silvio Ruderkonge netop »Monarch udi i et Rige i Phantasiens Verden« (3). - 15Turandot] se indledningen til Reisekammeraten (s. 34). - 19-handel] forhold, affære. - 27Skabilon] skabelon, her folkeligt udtryk for legemsform. - 30-31de røde Lagener] helvede. - 31 Varmebækken] bækken med gennemhullet låg fyldt med gløder. - 43-202.1to unge Riddersvende ... Spillekortene] sml. Gozzis De tre Pomeranzer: »Leander, Rideknægt, første Minister [...] fuldkommen klædt saaledes, som man seer ham i et Spil Kort« (5).
✂ 202.29-31usynlige Magter] sml. Fodreise, hvor A - vel pga. forbudet mod at han digtede i skoletiden - i forb. med Søvngængeren kommer ind på spørgsmålet om beherskelsen af den frie vilje: »jeg satte mig til Claveret, skjøndt Lægen har forbudt mig at spille, men det var mig som en usynlig Haand rev mig der hen, jeg vilde ikke, og maatte dog« (28f). - 33Werther] J.W.Goethe: Die Leiden des jungen Werthers (1774). - Siegwarth] J.M.Miller: Siegwart, eine Klostergeschichte (1776). Bortset fra anakronismen i inddragelsen af Goethe og Millers følsomme romaner afspejler det i høj grad den rolle Werther spillede for A i disse år, ikke mindst når han ironiserede over det sentimentale i sit eget væsen (jvf. BJC I 44,61, Aftenen (1827; SS XII 275), Hjerte-Suk til Maanen (1827; SS XII 86) samt Fodreise, hvor digterjeg'et lover Søvngængeren, at han nok skal få »det wertherske Følerie pillet ud« af ham, fordi Søvngængeren er blevet ham »en levende Taareperse og kan saaledes hverken bruges i Livet eller i en Roman« (28)). - 40-203.3 Den første af A.s gemytlige eventyrkonger; måske inspireret af narrens enetale om sultan Soliman i 1820-udg. af Oehlenschlägers Aladdin (Oehl I 302): 69 Nu render han i Slaaprok og i Tøfler, / Og glemmer hele Keiserværdigheden. / Man seer: Forfængelighed en være kan / Saa tyk den vil, den er dog mere tynd, / End Faderkærligheden mod sit Barn. - 41Schlafrock] (ty.) slåbrok.
✂ 203.6-7tørrede ... Schlafrock] se n.t. I 76.40. - 8Lysthauge] lysthave. - 8-9I hvert Træ] se n.t. I 77.3.
✂ 204.17lystigt] kraftigt. - 27hvalte] hvælvede. - 29ff. se n.t. I 79.4ff. - 36Marelokker] egl. iflg. folketroen indfiltret hårlok fremkaldt af maren, der rider dyr og mennesker om natten; også blot flettet hårlok, der ikke lader sig rede ud.
✂ 205.4Træ-Klodse] sml. Fodreise, hvor A i satiren over rangspersonerne ved selskabet på slottet i året 2129 opdager, »at hele Selskabet bestod af lutter Træmænd, fyldte med Damp; et Slags kunstige Automater, Aarhundredet havde opfunden til at udpynte Forgemakkerne med« (22). - 9gyldenstykkes] silkestof med indvævede guld- eller sølvtråde. - 36en claurensk bog] A havde et godt øje til den ty. forfatter H.Claurens (1771-1854) platte og sentimentale romaner og noveller, jvf. Fodreise, hvor tropperne ved litteraturrevyen bærer høje huer »med en claurensk Indskrift: »Livets Høieste Lykke er Kjærlighed«« (53) samt novellen Den skjønne Grammatica eller: Badens latinske Grammatik (Skizzeret, som en rørende, claurensk Novelle), hvori det hedder om Badens grammatik, at »det er denne farlige, overspændte Læsning, for et sværmende Hjerte, jeg vil gjøre Eder opmærksom paa [...] den er endnu værre end Claurens og alle hans Efterfølgeres Noveller« (Phantasier og Skizzer. 1831.28).
✂ 208.14sex Aar] en satire over de lange ventetider på at få skuespil opført på Det kgl. Teater, jvf. bekendtgørelse fra teaterdirektionen 28.8.1817, hvori det siges, at direktionen »indtil videre ikke seer sig istand til at give de Originalforfattere, der maatte indsende Stykker, nogen bestemt Forsikkring, til hvad Tid de, i Tilfælde Stykkerne maatte blive antagne, kunne vente at see dem paa Skuepladsen, og altsaa faae deres Forfatteraften derfor« (Thomas Overskou: Den danske Skuesplads IV.1862.489). - 15Ingenting] sml. Fodreise, hvor A forsvarer kap. 14, der kun indeholder interpunktionstegn, med, at det »rigtignok ikke indeholder noget, men det er Læserne vant til fra mange andre Bøger« (98) samt satiren over åndløsheden i digtet Rimedjævelen, hvor A forhindres i at drukne sig, da »Min Djævel sender mig en Ven fra Landet. / Der blev nu talt om - Ingenting, med Mere« (1828; SS XII 10). Sml. iøvrigt Heibergs Et Ark Nytaarsvers bl.a. dediceret »Til dem, som ere ingen Ting« (Kjøbenhavns flyvende Post 1.1.1827) samt C.N.Davids To Prologer for een, hvor »Skuepladsen forestiller ingenting eller hvad man behager« (Kjøbenhavns flyvende Post 22.1.1827). - 21-41 se n.t I 84.5-13. - 34Funker] gnister.