Andersen, H. C. H.C. Andersens Eventyr bd. VII kritisk udg. efter de originale eventyrhæfter med varianter ved Erik Dal

✂

Engelen

✂ Engelen tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

✂ Skønt eventyret indgår i et af de hæfter, der betegnes som A.s hovedværker, har vi ingen viden om baggrunden for dets tilblivelse. I Bemærkninger hedder det blot, at det sammen med hæftets øvrige eventyr »ere fremkomne, som ved een Gydning« (7) og i Alm 10.10.1843: »Digtet Eventyret Engelen«. Brix 140ff, der er den eneste, der har behandlet eventyret, mener at vide, at inspirationen skulle komme fra Jenny Lind, der i september 1843 besøgte København, og til hvem A ved slutningen af besøget friede.

✂ 15.23den foragtede Morgenfrue] uvist hvorfra A har denne opfattelse, idet morgenfruen, Calendula officinalis, allerede i 1600tallet var en almindelig prydplante i landsby- og købstadshaver (Folk og Flora IV.332).

✂ 16.4Skrimmelskrammel] skrammel. - Flyttedag] 24. juni; lejemål gjaldt et år ad gangen og skulle fornys årligt. - 31-32Urtegaard] blomsterhave.

✂

Nattergalen

✂ Nattergalen tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

✂ Den første spire til eventyret skal søges i en almanak-optegnelse under et ophold på Nysø 12.7.1838: »Skrevet Nattergalen og Spille Daasen«. Sidstnævnte værk er tilsyneladende senere blevet kasseret og omarbejdet til Svinedrengen (se s. 61f), medens A brugte motivet med 84 nattergalen som repræsentant for naturpoesien i Den flyvende Kuffert (I 157.33-35). Derefter hvilede ideen indtil 11.10.1843, hvor han noterer i Alm: »I Tivoli, Carstensens Aften. Begyndt det chinesiske Eventyr«, og næste dag hedder det: »endt det chinesiske Eventyr«.

✂ Allerede ved sin åbning 15.8.1843 havde Tivoli en række »kinesiske« bygninger, et udslag af tidens sværmeri for Kina, og det er vel besøget i den nye forlystelseshave, der har givet A den umiddelbare inspiration til eventyret. A.s fascination af Kina havde rødder i barndommen (MLE I 46), og kinesiske motiver optræder flere gange i hans digtning, fx beskrivelsen af den sachsiske konges sommerresidens i Pillnitz i Skyggebilleder (97), Paradisets Have (II 145.35-146.2), BuB Syv og tyvende Aften (30-32), paraplyen i Ole Lukøie (I 175.2f), der ligner en kinesisk skål, samt Chinas Aand i Ahasverus (SS XI 593 f) (se iøvrigt A-iana 2 rk. IV 334f). Udover inspirationen fra Tivoli og A.s gamle interesse for Kina var en af de vigtigste kilder til hans Kina-billede Scribes libretto til Aubers trylleopera Den chinesiske Prins (opført 1. gang på Det kgl. Teater 29.1.1836).

✂ Hovedtemaet, modsætningen mellem natur- og kunstpoesien, mener Brix 142ff er foranlediget af Jenny Linds besøg i København september 1843, hvor den italienske opera samtidig var på mode. Michael Schrøder foreslår derimod i Nattergalen og digteren (A-iana 3 rk. IV 287ff) en »stedvis« enklere inspiration til eventyret, idet han tager udgangspunkt i beskrivelsen af den kunstige nattergal samt Vilh. Pedersens tegning, som A selv godkendte. Hans forslag går nu ud på, at det er en nyopfunden mekanisk nattergal, som A har set under sit ophold i urmagerbyen Le Locle i Schweiz i 1833, der har været inspirationskilden. Hertil kan vel bemærkes, at Brix' og Schrøders teorier ikke udelukker hinanden.

✂ 19.13Cavaleer] overordnet hoffunktionær. - 32 en Fabel] usandfærdig og urimelig opdigtning. - 33-34den sorte Kunst] trolddom, magi. - 41Tsing-pe] måske en gengivelse af kinesisk Ch'in P'ei: »Som De behager« eller et hjemmelavet kineseri inspireret af hittebarnet Tching-Pei i Scribes Prinsen af China, hvori også forekommer personnavnene Tsing-sing og Pe-ki.

✂ 20.13Lov til at see Keiseren spise] træk fra europæisk enevælde, specielt Ludvig XIV.s hof i Frankrig.

✂ 21.2bruger sig] anvender alle sine kræfter, sparer sig ikke. - 9charmante] henrivende. - 21virkelig Kokkepige] satire over den da. rangforordning af 11.2.1717, hvor fx rangbetegnelsen justitsråd kunne forhøjes ved udnævnelse til »virkelig j.«. - 35Vand i Munden] en nattergal kan være et legetøj med vand, der klukker ved anblæsning; se Gudrun Eriksen: Rikke fra Nyboder3. 1957.59.

85

✂ 22.2.-3et Silkebaand om Benet] sml. Imp 246. - 8Spekhøker] detailforhandler af fedevarer, smør, æg, brød og diverse kolonialvarer. - 28ganske af min Skole] afgjort tilhænger af mine meninger.

✂ 23.8-10hos den virkelige Nattergal ... bestemt] sml. Recension: »En Nattergal ret snurrigt slaaer sin Trille hist bag Muren, / Men der er ei Methode i, det er jo reent Naturen« (1830; SS XII 2). - 32-36 En satire over æstetikerne af den heibergske/hegelske åndsretning, jvf. Skyggebilleder 30 og Keiserens nye Klæder (I 107ff).

✂ 24.25ff. Scenen med døden og kejseren er en bearbejdelse af Den første Aften i BuB (281 f), som A udelukkede fra den trykte udg. af frygt for at den skulle opfattes som en hentydning til Frederik VI, der netop var død 3.12.1839 (Jvf. BHH 405). Ved bearbejdelsen forstærkede A kejserens ensomhed, medens han i BuB er omgivet af hoffolk, ligesom uhyggen understreges ved personifikationen af kejserens gerninger, jvf. iøvrigt søvngængerens syner i Fodreise 40 og Ingemanns febersyner i Dagbøger 4.10.1825 (I 9).

✂ 25.10en Chineser] kinesisk porcelænsnikkedukke (jvf. Hyrdinden og Skorsteensfeieren II 93f). - 20ff. Jvf. Charlotte Bournonville: Erindringer fra Hjemmet og fra Scenen.1903.297: »En af Faders [: August Bournonville] nærmeste Venner, en meget musikalsk ung Mand, laae farlig syg, og den Sorg han følte over ikke at faae Jenny Lind at høre, bidrog ikke saa lidt til at forværre hans Tilstand. Da Jenny Lind hørte det, raabte hun: »Snälle Hrr. Bournonville, låt mig bara sjunga för sjuka mannen!« - Det var maaskee et Vovestykke at udsætte et dødssygt Menneske for en saadan Sindsbevægelse; men det lykkedes; thi efter at have hørt hendes deilige Sang [...] begyndte han at komme sig.« - 33sin Have] kirkegården.

✂

Kjærestefolkene

✂ Kjærestefolkene tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

✂ Tilblivelsestiden kendes ikke nøje, men da det af Alm fremgår, at Engelen er digtet 10.10.1843, og det i Bemærkninger siges, at alle eventyrene i hæftet »ere fremkomne, som ved een Gydning« (7), må Kjærestefolkene altså være skrevet tidligt på efteråret 1843. Under alle omstændigheder var det begivenheder i sommeren 1843, der givetvis var inspirationskilden. Skønt nedskrivningsdatoen er ukendt, kendes dog lidt til arbejdet med eventyret, idet Nicolai Bøgh, A.s unge fortrolige ven i de sidste leveår, i H.C.Andersen i det daglige Liv har fortalt om Kjærestefolkene: »Sine fleste Æventyr skrev han ned om 86 Aftenen og om Natten [...] En Aften kom han sent hjem og var meget træt, hvorfor han strax gik i Seng. Saa fik han pludselig Ideen til »Kjærestefolkene«, han stod op af sin Seng, og »halvsovende« nedskrev han dette Æventyr. Da han næste Morgen læste det igennem, syntes han, der var Noget ved det, og skrev det da om i dets nuværende Skikkelse« (Illustreret Tidende nr. 27. 2.4.1905. 385).

✂ Den første spæde spire til eventyret findes i KES i beskrivelsen af Naomi og Christians lege: »De maatte lege, som de bedst kunde, thi alt hans egentlige Legetøi, indskrænkede sig til en Top, den maatte snurre rundt for hende, men den var ogsaa deilig; et Messing Søm skinnede midt i den, og uden om dette var malet med røde og blaae Farver.

✂ »Det er en Blomst, som dandser!« sagde Naomi.

✂ »Nei!« sagde Christian, »skal det ikke være vor Trold; han tjener i Møllen og vil ikke gjøre godt uden han faaer Pisk! hør hvor han brummer! see, hvor han springer!«« (21). I KES »dør« toppen dog og bliver begravet!

✂ Eventyrets motiv: kærligheden der med årene går over og som heller ikke et gensyn kan genopvække, havde A netop i sommeren 1843 følt på sin egen krop. I 1840 havde han for første gang siden sin ulykkelige kærlighed til Riborg Voigt været i Faaborg, hvor han traf hendes familie og hendes mand, skovrider Poul Bøving. Skønt han ikke genså Riborg, var mødet med Voigts og Bøving nok: »Erindringen er igrunden meget liig med Ravperlerne, gnider man paa dem, kommer den gamle Duft« (brev til Edvard Collin 3.8.1840 (BEC I 285)). Da A ovenikøbet modtog en invitation fra vennen Christian Voigt, Riborgs broder, gennemlevede han iflg. brevet til Edvard Collin og Alm 4.8. og 9.8. svære kampe, om han skulle modtage den eller ej. Rejsen blev dog opgivet i sidste øjeblik, men i sommeren 1843 var han gæst hos baron A.C.Holsten-Charisius (1793-1879) på Holstenshus, og 9.7. noterer han i Alm: »Folkefest ved Holsteenshuus traf sammen med Riborg hendes Mand og Børn, (det er 13 Aar)«. Skønt A altså nu genså Riborg selv, må han åbenbart have fået så meget kontrol over sig selv og være kommet på en sådan distance af begivenhederne i 1831, at han iflg. almanakken besøgte familien Voigt 10.7. og 22.7., en distance som kunstnerisk manifesterede sig i Kjærestefolkene samme efterår.

✂ 27.5Saffian] fint, tyndt gede- el. fåreskind. - 5-6Frøken] indtil ca. 1850 næsten udelukkende brugt som titel for adels- og borgerdøtre, hvis fædre havde rang eller embede; normalt anvendtes jomfru.

✂ 28.16-17det aparte] det mærkelige; sml. også Den grimme Ælling (II 32.24). - 29Skarnfjerdingen] skraldebøtten. - 33Prakkere] tiggere, kæltringer.

✂

Den grimme Ælling

✂ Den grimme Ælling tryktes første gang i NE 1-44, der udkom 11.11.1843.

✂ Om dette eventyr skriver A i Bemærkninger, at »den første Halvdeel af »den grimme Ælling« er skreven under nogle Dages Sommer-Ophold paa Gisselfeldt, og Slutningen først bragt paa Papiret et halvt Aar efter« (7). Data i dagbøgerne er sparsomme men tilstrækkelige vidnesbyrd om, at A husker fejl i 1862 ang. varigheden af arbejdet med eventyret.

✂ Sommeren 1842 opholdt digteren sig i juli skiftevis på Gisselfeldt og Bregentved, inden han 2.8. rejste en lille månedstid til Glorup. I perioden 30.6.-7.7. gjaldt besøget Gisselfeldt, et besøg der faldt sammen med premieren på A.s vaudeville Fuglen i Pæretræet på Det kgl. Teater 4.7., og det blev modtagelsen af denne nu glemte vaudeville, der satte A.s fantasi igang. I Dagbøger 5.7. hedder det: »Stamherren [: grev Chr. Danneskiold-Samsøe] kom ind og gratulerede mig til mit Stykke igaar, han havde været i Theatret, det havde vundet meget Bifald, imidlertid fik jeg dog lirket ud af ham at der var ogsaa hysset; uagtet jeg ikke vilde det, blev jeg forstemt, drev om i Skoven og paa Marken, følte mig mindre vel! - fik Idee til »Historie om en And«, det hjalp lidt paa Humeuret« (II 273). 7.7. rejste A til Bregentved, hvis have mindede ham om en engelsk park, og hvor han i Dagbøger 8.7. bl.a. noterer: »Svanerne have Unger og ere meget irritabile« (II 275). Efter her at have set modellen til »den grimme ælling« vidner dagbogen i de flg. dage om, at A får de indtryk, der senere indgår i eventyret. Gisselfeldt 13.7.: »Hvilken Afvexling i Naturen; den grønne Havre, det gule Korn, Høet i Stakker, Storke ved Sumpene« (ib. 277); Bregentved 16.7.: »Andejagt« (ib. 278) (Brix 198 mener, at denne begivenhed skulle betegne begyndelsen til eventyrets genesis ud fra en teori om, at A skulle have overværet jagten, hvilket er lidet sandsynligt. Brix udelader imidlertid notatet om svanerne 8.7.! se også Buket 74). Bregentved 26.7.: »Begyndt igaar paa Svaneungen« (II 284). Først et år efter står der i Alm 7.10.1843: »Endt Eventyret Svaneungen«. Skønt dagbogsnotaterne tydeligt vidner om, at A allerede fra begyndelsen må have arbejdet med kombinationen and/svane, er det i sidste øjeblik, han finder på titlen Den grimme Ælling i stedet for Svaneungen, der ville berøve læseren overraskelsesmomentet i ællingens forvandling. Denne ændring må være sket mellem 7.10. og 29.10., idet man sidstnævnte dato i en foranmeldelse i Georg Carstensens Ny Portefeuille 1843.IV 158-59 kunne læse den endelige titel.

✂ Allerede Ingemann pegede i sit takkebrev 15.11.1843 på det selvbiografiske i Den grimme Ælling (jvf. VI 153), og A indrømmede også dette direkte i et brev til den unge Georg Brandes 21.7.1869: »i »Den grimme 88 Ælling«, er en Afspeiling af mit eget Liv« (BfA II 600). Som selvbiografi er eventyret imidlertid ikke at sammenligne med Imp, hvor A på det nærmeste har flyttet sig selv og sine omgivelser til Italien, eller KES med dets portræt af faderen, der i realiteten er mere ærligt end selvbiografiernes. Andemoderen er fx ikke identisk med A.s moder. Det selvbiograflske ligger mere i tonen og stemningen og i selve motivet: enerens hårde vilkår i en uforstående, selvtilstrækkelig omverden og troen på en sejr trods alt dette.

✂ 30.2Kornet] uvist om A tænker på rug eller byg; ODS XI 111 peger indirekte på muligheden for en sammenblanding af »den grønne Have« og »Havren grøn« med henvisning til Dagbøger 13.7.1842. - 10Skræppeblade] blade af Petatites officinalis Moenck. 2.8.1842 rejste A til Glorup, kendt for sine store skræpper (jvf. Den lykkelige Familie (II 156ff)). - 16snaddre] rappe, skræppe (op); her ordspil på sladre. - 20rappede] skynde sig; ordspil på det foregående rap som lydimiterende ord.

✂ 31.22Dyrehavstiden] egl. den tid som Dyrehavsbakken i Dyrehaven nord for Kbh. havde åbent om sommeren, dengang ca. en måned omkring St.Hans; her i bet.: endnu et lille stykke tid. Iflg. Stampe 32 collinsk familie] argon, men udtrykket stammer fra J.L.Heibergs Recensenten og Dyret 3. sc. (1826; Poet. Skr. VI. 1862.154). Vogel Jørg 364f mener, at udtrykket muligvis har været et bevinget ord før Heibergs tid.

✂ 32.9en rød Klud om Benet] sml. BuB To og tyvende Aften (26), der bygger på en barndomsoplevelse af Signe Læssøe (jvf. Nicolaj Bøgh: Signe Læssøe. 1877.50). - 14kjendes af Dyr og af Mennesker] jvf. det bibelske udtr.: kendes af Gud og Mennesker. - 15-15Rap Jer ... rap] sml. Storkene (I 162.21 f). - 24aparte] se n.t. II 28.17. - 25nøfles] karnøfles, mobbes, udsættes for psykisk og fysisk overlast. - 36glattede paa Personen] pyntede på fjerdragten.

✂ 33.5den kalkunske Hane] sml. Ole Lukøie (I 171.17). - 19det er fordi jeg er saa styg] sml. Tommelise (I 56.14). - 22sorrigfuld] sorgfuld. - 30to Vildgjæs] skønt eventyret kun er delvis selvbiografisk, har A med de to uborgerlige vildgæs, der søger at lokke ællingen med sig, tænkt på digteren Carl Bagger (1807-46), hvem hæftet er dediceret, og Frederik (Fritz) Petit (1809-54), der senere oversatte A.s eventyr og Fodreise (med en biografisk indledning) til tysk. Begge, der var kendte for deres bohemeliv, havde A truffet i Sorø.

✂ 34.4den blaae Røg] sml. andejagten i Poul Møllers En dansk Students Eventyr (trykt 1843): »Den blaalige Røg, som i den blikstille Luft ikke bortvejredes af nogen Vind, stod som et Loft af Skyer over den hele Søe« (Efterladte Skrifter. III.1843.89). - 9en frygtelig stor 89Hund] en afspejling af A.s evige skræk for hunde, store som små; sml. fx også KES (161) og BHH 174 f. - 22ff.et fattigt lille Bondehuus] sml. Moderen med Barnet (Hist hvor Veien slaaer en Bugt) (1829; SS XII 49) samt den realistiske skildring af fiskerhytten i Havfruen ved Samsøe (1830; SS XII 117f):

✂ O, der er saa lunt derinde, gamle Mutter sidder her [...]

✂ Hist i Krogen ligger Katten, der er ei i Ungdoms Vaar [...]

✂ Lav er Døren, uden Lukke ryster den ved Stormens Kast,

✂ Skjøndt den nok saa godt er bunden med en gammel Strikke fast. Og endelig også romanfragmentet Christian den Andens Dverg: »Mellem [...] lave, usle Huse, klinet op af Leer og Straae, laae her et, der saa mere brøstfældigt ud end de andre, i det man ikke ret kunde afgjøre om Væggene vilde falde ind eller udad« (A-iana III 66). - 29-36.3 Jvf. A.s egen relation til det collinske hus samt Imp (241ff). - 32 Hønen] sml. med hønen i Ole Lukøie (I 174); begge høner er portrætter af Ingeborg Drewsen, Jonas Collins ældste datter, som imidlertid ikke opdragede på A, men som den eneste i familien havde frisprog overfor ham, uden at han normalt følte sig såret.

✂ 35.37-38jeg mener ... sande Venner] sml. MLE: »Alle lærte de paa mig, næsten Alle sagde, at jeg blev fordærvet af Roes, og derfor vilde de sige mig Sandhed« (I 110) og Francesca i Imp: »Jeg mener Dig det godt, jeg er den Eneste, som siger Dig Sandheden!« (214).

✂ 36.9Sneeflokke] snefnug.

✂ 37.4Ildklemmen] ildtangen. - 16Sirenerne] syrenerne.

✂ 38.15-16 en omskrivning af Aladdins slutningsmonolog (Oehl I 359f), som A forholdt sig selvfortolkende til lige fra sit første ophold hos admiral Wulff på Amalienborg i julen 1825 (Levnedsbogen 135), i eventyrene og ikke mindst i MLE, hvor det er selve udgangspunktet.

✂

Grantræet

✂ Grantræet tryktes første gang i NE 2-45, der udkom 21.12.1844.

✂ Der hersker delvis usikkerhed omkring omstændighederne ved eventyrets tilblivelse. Af Alm 4.12.1844: »Eventyret Grantræet« kender vi datoen for nedskrivningen, ligesom vi fra samme kilde ved, at A i de flg. dage læste dette og Sneedronningen højt for sine venner og bekendte, inden han 10.12. sluttede kontrakt med Reitzel: »2000 Exemplarer og 100 Rdlr.« 18.12. hedder det i Alm: »meget As med Correctur«, og dagen efter »Sidste Correctur«. Kun to dage efter var hæftet færdigt!

✂ I de 18 år senere Bemærkninger hedder det: »»Grantræet« blev indgivet mig en Aften i det Kongelige Theater under Opførelsen af Operaen Don Juan, og nedskrevet seent ud paa Natten« (7f). Denne historie fik Nicolai Bøgh senere bekræftet af A.s ven komponisten J.P.E.Hartmann (1805-1900), som fortalte, »at han og A. sad ved hinandens Side og hørte Ouverturen til »Don Juan«. Med Et klappede A ham paa Skulderen og sagde: »Jeg gaar, jeg maa hjem og skrive.« Ved Scenen med Kommandanten indfandt han sig atter og sagde da: »Naa, er I ikke kommet videre? Og jeg er fix og færdig.« »Med hvad?« spurgte Hartmann. »Med et Æventyr, som skal hedde »Grantræet«« (H.C.Andersen i det daglige Liv. Illustreret Tidende. nr. 27. 2.4.1905.385). Skønt såvel A som Hartmann forbandt operaen Don Juan med Grantræet er deres oplysninger problematiske, idet operaen slet ikke blev spillet denne sæson. Ganske vist spillede man Molieres komedie af samme navn, men ikke 4.12., således at der altså heller ikke kan være tale om en forveksling af operaen og skuespillet. Iøvrigt må modsigelsen fremhæves mellem A.s bemærkning om nedskrivningen sent på natten og Hartmanns fremhævelse af, at A vendte tilbage til teatret efter at have gjort eventyret færdigt.

✂ På baggrund af Bemærkninger og eventyrets motiv - den stadige uro og mangel på tilfredshed - har Don Juan indirekte været nævnt som inspirationskilden (William Michelsen i A-iana VIII 37). Baggrunden er dog snarere af selvbiografisk karakter og begrundet i A.s egen psyke. Allerede i Skyggebilleder (71) analyseredes motivet, og udover denne i 91 sig selv tidstypiske »interessante« selvkarakteristik (sml. Reise fra Kiøbenhavn til Rhinen. 1955.31) udfoldes motivet litterært i Agnete og Havmanden (1833) (jvf. BEC I 164).

✂ 41.5ilter med] ivrig efter.

✂ 43.29afpakket] læsset af vognen. - 32ikke uden det] ikke andre end det. - 38Fjerding] tønde (rummende målet 1/4 tønde).

✂ 44.4-5røde, blaae og hvide Smaalys] de slesvigholstenske farver; antyder at det er tysk og ikke dansk jul, der beskrives. - 8Flitter-Guld] tyndt udhamret messingblik. - 32eftersom] efterhånden som. - 35Snippen] spidsen.

✂ 45.4besynderligt] særligt. - 5Ivede-Avede] jvf. børneremsen: »Ivede avede, kivede kavede, owt de wowt de bybelo, bybelo og rangio, kallemors og dangio, drukken er vor Oldermand, derefter kommer Klodsemand« (KristBRL 278). - 5Klumpe-Dumpe ... Prindsessen] m har oprindelig »Vil I høre Historien om de fem Fingre eller den om Klodde-Hans«. Herefter følger så et første udkast til det, der senere blev til Klods-Hans (se ovf. s. 4f), idet titlen iøvrigt tydeligvis er inspireret af remsens Klodsemand. Historien om fingrene genfindes i Elverhøi (II 83.39ff). Navnet Klumpe-Dumpe er iøvrigt udviklet af Klodde-Hans, idet m har varianterne Klumbumbe og Klodderdumpe. - 17Sligt] sådan noget.

✂ 46.6artigt] morsomt. - 34sat i Væxten] tilbage i udvikling.

✂ 47.7færdige] lige. - 17Spisekammer-Historier] Hverdagshistorier i stil med Thomasine Gyllembourgs (se n.t. I 217.34). - 33gesvindt] hurtigt. - 37-38qvirre-virre-vit ... ] gl. børneremse: »Vittevittevit, min Mand er kommen, vittevittevit, hvad har han bragt? Vittevittevit, tre Mark i Lommen, dem må jeg se, om jeg kan få fat« (KristBRL 383).

✂ 48.19Bryggerkjædel] gruekedel. - 29-30forbi, forbi, og det blive alle Historier] en tankegang som A med årene stadig hyppigere gav udtryk for, kulminerende litterært i Tante Tandpine (V 213ff).

✂

Sneedronningen

✂ Sneedronningen blev trykt første gang i NE 2-45, der udkom 21.12.1845.

✂ Efter udgivelsen af NE 1-44 11.11.1843 rejste A 18.11. til Nysø fuld af ideer til nye digterværker, og allerede et par dage efter sin ankomst kunne han i et brev til digtervennen Ingemann i Sorø 20.11. bl.a. fortælle: »To nye Eventyr ligge saa godt som færdige; eet, »Troldespeilet«, troer jeg, er ikke uheldigt. Fanden finder en Dag paa Noget, som 92 han har stor Fornøielse af: han skaber et Speil, der har den Egenskab, at alt Smukt og Herligt, der afspeiler sig deri, kryber sammen og bliver smaat; men hver Feil voxer og fremtræder. Gaaer der en god Tanke gjennem et Menneske-Bryst, da farer der et Griin gjennem Speilet. Efterat Jorden har afspeilet sig, flyver Fanden op mod Himlen for at Gud og Englene kunne see deri; men da griner Speilet mere og mere, alt som det nærmer sig Himlen, saa at det zittrer og falder Djævlen ud af Hænderne; det styrter mod Jorden og slaaes i Millioner Stykker; hvert af disse flyver Folk i Øinene, og da er det, de faae Øie mere for det Svage end det Fortræffelige; kommer der en Splint i Hjertet, da bliver det Grine-Mennesker, der kan grine, og det ad Alt! Nu kommer Historien i Eventyr, hvorledes Sligt fremtræder, og hvorledes, kun ved at græde dybt og skue ind i Guds Natur, Glasstumpen grædes ud!« (BfA II 23f).

✂ Dette eventyr kendes imidlertid ikke mere, men at vi her har 1. historie i Sneedronningen er klart. Hvad angår den øvrige del af eventyret hævder Topsøe-Jensen, at brevstedet kun giver programmet for 1. historie, men heller ikke mere (Buket 92), hvad der måske beror på en læsefejl, idet Topsøe-Jensen (og Brix 154, dog med mulighed for fejlfortolkning af hans udtryksmåde) læser: »Nu kommer Historien i Eventyret«, medens BfA korrekt læser »Eventyr«, hvilket betyder at A i lighed med Hyldemoer, som han iflg. Alm afsluttede 23.11., begyndte at arbejde med genrerne eventyr og historie; i Sneedronningen dog omvendt i forhold til ovenstående citat, idet undertitlen lyder: »Et Eventyr i syv Historier«. At A iøvrigt har skrevet et større eventyr med eksempler på »Grine-Menneskers« optræden, tyder også udtrykket »hvorledes Sligt fremtræder« på.

✂ Uvist hvorfor kasserede A eventyret og ændrede planerne på to væsentlige punkter. I Sneedronningen kan en splint af spejlet få mangfoldige følger, men det er kun splinten i form af følelseskulde, A beskriver. Endvidere ændres helbredelsesmetoden, idet A indfører Gerdas skikkelse.

✂ Der gik over et halvt år før A tog fat på eventyret i dets nuværende skikkelse. I Bemærkninger hedder det: »Det første Capitel af »Sneedronningen« er digtet i Maxen ved Dresden, Resten herhjemme i Danmark« (8). A.s første besøg på godset Maxen, tilhørende major Serre, fandt sted 12.-18.7.1844, men hverken almanak eller dagbog fortæller, at han imellem udflugter, selskaber, oplæsninger etc. har arbejdet. På sikker grund kommer vi først 5.12.1844, hvor han noterer i Alm: »Skrevet paa Snedronningen«. Efter et notat 6.12.: »Vinduerne frosne. Middag hos Hartmanns. Skrevet paa Sneedronning[en]«, hedder det 8.12.: »Skrevet paa Sneedronningen, læst den og Grantræet hos Frøken Bülow. Endt Eventyret.« De flg. dage læste han det for en række af sine venner 93 samtidig med, at han var travlt beskæftiget med renskrivning og korrekturlæsning, inden hæftet udkom 21.12., elleve dage efter at han 10.12. havde skrevet kontrakt med Reitzel om et honorar på 100 rigsdaler for 2000 eksemplarer. Den hurtige nedskrivningsproces, almanakken vidner om, understreges iøvrigt af et brev til Ingemann 10.12.1844 (fejldateret, idet det fremgår at hæftet er udkommet): »Mit sidste Eventyr, »Sneedronningen«, har det været mig en Lyst at nedskrive; det trængte sig saaledes ind i min Tanke, at det dandsede hen over Papiret« (BfA II 106).

✂ En lang række personlige erindringer og træk fra læsning i almindelighed og folkeeventyr i særdeleshed præger Sneedronningen (se ndf.), hvilket også gælder det overordnede motiv med troldspejlet og snedronningens figur. Ideen med troldspejlet kendes fra Ingemanns digt Konstnerens Syner, hvor der fortælles om et hulspejl, hvori »hvert Kunstværk blev et Vrængebilled, / Som med djævelsk Liighed efterabed / Alle ædle Former i Naturen [...] Hvert et Træk af Storhed eller Høihed / Blev til svulstig, unaturlig Vrængen« (Smaadigte og Reiseminder.1832.68), men skønt ligheden med A.s eventyr synes umiddelbar, tyder det ovenfor citerede brev til Ingemann 20.11.1843 ikke på, at A har været sig dette forbillede bevidst eller bekendt. Snarere synes han at være inspireret af Peregrinus Tütz' mikroskopiske glas i Hoffmanns Meister Floh, et motiv han allerede havde benyttet i Lykkens Kalosker (se n.t. I 225.33).

✂ Snedronningens skikkelse er hentet fra folketroen og A.s minder om faderens død, idet A i MeE fortæller: »hans Liig hvilte i Sengen, jeg laae med min Moder udenfor og hele Natten peeb en Faarekylling. »Han er død!« sagde min Moder til den, »Du behøver ikke at synge efter ham; Iisjomfruen har taget ham!« og jeg forstod hvad hun meente, jeg huskede fra Vinteren, da vore Ruder vare frosne, havde min Fader viist os at der var frosset ligesom en Jomfru der strakte Armene ud; »hun vil nok have mig!« sagde han i Spøg« (21). Omend beretningen ikke findes i Levnedsbogen synes den sandfærdig.

✂ Navnet Sneedronningen er hentet fra titlen på et ungdomsdigt, trykt i Kjøbenhavns-Posten 17.3.1829 (SS XII 270f), om en møllersvend, der skal besøge sin pige en vinteraften, men lokkes i døden af snedronningen, der rider over mark og by på den sorte sky:

✂ »Du er mig saa smuk ved Snee-Lysets Skjær,
Jeg kaarer Dig til min Hjertenskjær,
Kom, følg mig høit paa min svømmende Ø,
Over Bjerg og Sø!«

✂ 50.36en stor Trækasse] et minde fra A.s barndomshjem i Munkemøllestræde, jvf. MLE: »Fra Kjøkkenet kom man ad en Stige op paa 94 Loftet, hvor der i Tagrenden, mellem vort og Naboens Huus stod en Kasse Jord med Purløg og Persille, min Moders hele Have; i mit Eventyr: Sneedronningen blomstrer den endnu« (I 28).Jvf. også Lykkens Kalosker (I 228).

✂ 51.11varmede de Kobberskillinger] se ogs. Lykkens Kalosker (I 231.11 f). - 15Gerda] om modellen til Gerdas skikkelse har hersket uenighed. Brix og Jensen II 383f ser således både halvsøsteren Karen Maries og Jenny Linds træk i hende, medens Sv.Larsen mener, at plejesøsteren Anne Elisabeth er forbillede (A-iana 2 rk. III 19f). Dette får stå hen i det uvisse. Derimod vides, at hun er opkaldt efter Henriette og Edvard Collins datter Gerda (1841-45), jvf. brev til Henriette Collin 9.6.1853: »Da jeg igaar, med Dampskibet »Gerda« forlod Kallundborg, tænkte jeg paa Kay og Gerda og paa hende, som Eventyrets Gerda blev kaldet op efter« (BEC II 229) (sml. også Bertha i Ole Lukøie (I 173.29 med note). - 19de hvide Bier] snefnug; alm. udtryk hos A fx SS XII 42,50, 417. - 24-25aldrig bliver hun stille paa Jorden] uroen der præger Sneedronningens væsen (jvf. 52.5-6) stemmer egentlig ikke overens med den dødlignende ro, der præger hende i Syvende Historie (74.11ff). Tage Høeg 193 peger med udgangspunkt i digtet Sneedronningens afhængighed af Goethes Erlkönig på, at eventyrets snedronning sandsynligvis oprindelig har været tænkt som et naturvæsen af samme art som den lille havfrue, idet hav- og elverfolk iflg. romantisk psykologi præges af længsel efter menneskets højere natur. Jvf. også ændringen fra digtets snedronning, der rider på den sorte sky, til eventyrets, der flyver op i den sorte sky. - 37Sneeflokker] snefnug.

✂ 52.2Flor] tyndt gennemsigtigt stof. - 14Roserne] den folkelige fantasis foretrukne blomst. - 18-19Roserne ... Tale] citat fra H.A. Brorsons Den yndigste Rose er funden (1732; Den danske Salmebog nr. 98) i den i Pontoppidans Psalme-Bog (1740) optagne version; jvf. også KES (284) og Aarets tolv Maaneder (1832; SS IX 56 f).

✂ 53.14aparte] mærkeligt (se n.t. II 28.16-17). - 21Brændeglas] forstørrelsesglas. - 26-27Seer Du ... Blomster] sml. Nattergalen (II 18ff). - 34ff. Sml. KES (119 m. note). Motivet kan ikke som hævdet af Brix og Jensen II 384 være hentet fra Oehlenschlägers Erindringer, der først udkom 1850, ej heller fra hans Levnet (1830) (Rubow: Reminiscenser.1940.30), hvor der slet ikke fortælles om slædekørslerne, jvf. også Rubows senere bemærkning: »Slædekørslen er naturligvis ogsaa set og oplevet« (ib.45). - 39gesvindt] hurtigt.

✂ 54.4ff. Mennesket, der rører en ting og derpå ikke kan slippe den, er et alm. eventyrtræk, jvf. Grimms Gulddåsen og folkeeventyret om Kanen (Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder. II.1857.200f).- 21 er det at fryse] sådan er det at fryse. - 32-34glemt ... der hjemme] alm. eventyrtræk, se fx Grimms Rolands Kæreste, Den rette Brud, 95 Trommeslageren samt De to Kongebørn, hvor kysset også får en til at glemme. - 34ikke flere Kys] folketroens og eventyrets tretal.

✂ 55.1Indvaanere] indbyggere, sml. Lille Tuk (II 126.13); - 27ff. Såvel motivet med at drage ud i verden ad søvejen som ofringen af ens kæreste ejendom er alm. træk i folkeeventyret; sml. Ajut og Anningat (Winther 47f) samt Historien om en Moder (II 160f).

✂ 56.23Huus ... Træ-Soldater] sml. beskrivelsen af bogtrykker Iversens landsted Marieshøj udenfor Odense i MLE: »Dette Sted var mig i min tidligste Barndom Idealet af et Landsted [...] Ud til Canalen, hvor Skibene gik forbi, var anlagt et lille Batteri med Trækanoner, der var en Vagtbygning og Skilderhuus med Træ-Soldat, ganske barnagtigt smukt« (I 107) (jvf. også A-iana VII 19ff). - 30Krog-Kjæp] kæp der er krum i den ene ende eller forsynet med en krog. - 31Solhat] malet eller stofbetrukket kyse af pap, der specielt blev brugt i høsttiden.

✂ 57.10Daglyset] dagslyset. - 19-20alt som hun ... Kay] alm. eventyrtræk, jvf. Prins Lindorm (Bødker 16f) og Grimms version af Snehvide; i begge eventyr får kammen den, der bliver redt, til at falde i en dyb søvn; samt Den gamle i Skovhytten (Winther 61f), hvor opholdet hos den gamle i hytten er forbundet med glemsel. A værger sig iøvrigt mod misforståelser af noget ondt gennem bemærkningen om at den gamle kone trolder for sin fornøjelse. - 24-25i hvor deiligt de blomstrede] hvor dejligt de end blomstrede.

✂ 58.7varme Taarer] iflg. folketroen havde tåren en forløsende kraft, jvf. også slutningen samt De vilde Svaner (I 134.4 m. note). - 19ff. Blomsternes historie, som kan være inspireret af Atterboms Blommorna (1812), har næppe hørt med i Troldspeilet, men af brevet til Ingemann 20.11.1843 (se ovf.) ses hvordan disse, for handlingen uvedkommende, små historier har presset sig på: »Jeg har en Masse af Stof, mere end til nogen anden Digte-Art; det er tidt for mig, som hvert Plankeværk, hver lille Blomst sagde: »See lidt paa mig, saa skal min Historie gaae op i Dig!«, og vil jeg det, saa har jeg Historien« (BfA II 95). - 25Hindue-Konen] hinduerne praktiserede i vidt omfang enkebrænding. - 34Convolvolus] snerle. - 36Evigtgrønt] singrøn, Vinca minor.

✂ 59.10Sommergjæk] vintergæk. - 26Hyazinterne] iflg. den gr. mytologi kom Apollon ved en fejltagelse til at dræbe sin yndling Hyakinthos, af hvis blod blomsten spirede. I Album (231) findes et brev fra biskop Frederik Plum i Odense dateret 23.2.1820 til N.Hofman Bang, Hofmansgave, hvor sagnet er genfortalt. Det er sandsynligvis fra dette brev, at A har kendt hyacinthen som dødssymbol.

✂ 60.31Pindselillien] Narcissus pöeticus.

✂ 61.3Reenlighed er en god Ting] talemåde; jvf. Den lille Havfrue (I 100.4-5). - 26Slaaentornen] Prunus spinosa, slåenbusk.

96

✂ 62.12Kragemaal] egl. om kragernes skrig; her ordspil på bet.: uforståelig tale. - 15P-Maal] kunstsprog; jvf. Nattergalen (II 19.15). - 19-64.18 Gendigtning af folkeeventyret Munden stoppet paa Prinsessen (Sv. Grundtvigs eventyrregistrant nr. 22). A.s version er endnu en variant af det Klods Hans-motiv, han var begyndt at arbejde med i Grantræet (se n.t. II 45.5-6). - 23en Vise] er ikke fundet. - 34-35Krage søger Mage] ordsprog.

✂ 63.1han var hjemme der] bet. usikker; enten »forstod, hvad han snakkede om« eller »førte sig ugenert«.

✂ 64.5-7Pigers Piger ... Tjeneres Tjenere] sml. MLE, hvor en jøde under turen fra Wien til Prag i 1834 fortæller, at han ikke ville »være Konge, det var saa svært, men nok en Konges Kammertjener, ligesom En han havde kjendt, der var bleven saa tyk, at han ikke kunde gaae, men maatte atter holde sig igjen en Kammertjener« (I 190). - 28Stenten] overgang over et gærde.

✂ 65.23Vita] lat. liv, levnedsløb. - 30Det er kun Drømmene] se n.t. I 222.39f.

✂ 66.2-3Stilk ... Lillier] jvf. Skyggebilleder om en opførelse af Webers Oberon på Operahuset i Berlin: »Oberon laae ikke her i en solid Seng, som hos os; nei, den hele luftige Hal var begroet med Lilier og i een af disse laae han i det gyngende Bæger, og rundt om i de andre Lilier stode smilende Genier« (123); iøvrigt er den hvide lilje symbol på uskyld og kvindelig skønhed, medens den røde er kærlighedens symbol. - 18 Sml. Nattergalens forfremmelse (II 21f). - 23for den gamle Mand] til deres gamle dage; specielt Andersensk udtryk (jvf. Rubow 193).

✂ 67.20Jokeier] jockeyer; her: forridere.

✂ 68.1stiv] stædig. - sad ind] satte sig ind. - 17Bulbidere] bidske hunde; se n.t. II 34.2. - 29ff. Sml. BuB Anden Aften (4f og 282). - 32 Skovcanaillerne] A.s eget udtryk dannet i relation til kanaljefugl: kanariefugl, fordi de holdes indespærret. - 36bæ] iflg. Brix og Jensen II 384 en erindring fra ungdomsvennen Th.Rumohrs (1807-84) Selvmorderen eller Vandring gennem Maanen og Jorden i det 33. Aarhundrede (1830), hvori forekommer en frk. Bæ, men hun er datter af månens hersker. Udover navneligheden er den meget spinkle forbindelse, at rensdyret hos Rumohr er det eneste husdyr, man har på månen.

✂ 70.11besynderlig] særdeles stor. - 23-24Bælvanter] strikket vante, hvori kun tommelfingeren er fri, luffe. - 27tviner] tuder.

✂ 71.5ff. Kilden til oplysningerne om lappernes levevis er B.M.Keilhau: Reise i Öst- og Vest-Finmarken samt til Beeren-Eiland og Spitsbergen i Aarene 1827 og 1828 (Christiania 1831), som A. var fortrolig med siden Paradisets Have (se ovf. s. 47f). - 14Blaalys] nordlys, jvf. linie 22. Egl. er blålys iflg. folketroen en flamme med blåligt skær, 97 der brænder hvor en skat er begravet eller hvor de underjordiske holder til. Her spilles vel på den sidste betydning, og samtidig gives et realistisk træk til karakteristik af de overtroiske lapper. - 35-72.3Du kan binde ... falde om] sml. Paradisets Have (I 142.32) samt udtog af tingprotokol fra Finmarken 1621, hvor en kvinde var anklaget for trolddom, bl.a. havde hun bundet knude »paa et Stykke Snöre, og blæste saa derpaa, hvorpaa der kom et andet Veir« (Keilhau 216).

✂ 72.3-5Vil Du ikke ... Snedronningen] sml. tingprotokol fra Finmarken 1626, hvor en heks bekendte, »at Nafue-Anne engang havde givet hende en Drik Mundgodt, hvoraf hun fik det, at hun kunde fare og flyve i Veiret, hvor hun vilde« (Keilhau 216). - 6-7det vil godt forslaae] det skal nok hjælpe. - 9underlige Bogstaver] sml. Keilhaus besøg i et hus ved Varangerfjorden, hvor der »vare Runer skrevne med Kridt rundt omkring paa Væggene; det var deels ganske rigtige, nemlig saadanne som findes i de gamle Runealphabeter, deels er det en Blanding af Runer og de nu brugelige Bogstaver [...] jeg saae siden ofte Skeer og andre Sager, hvorpaa Eierne havde indskaaret deres Navne med disse gamle Skrifttegn« (32f). - 32Busk ,... med røde Bær] sml. Keilhau på vejen op til Pasvik-elven: »Her saae jeg for første Gang den for sine herlige Bær i Sverige saa bekjendte Rubus arcticus; dens store blegrøde Kroner lyste overalt frem i Krattet. Men saa hyppig og frodig som den her blomstrede, kommer Frugten dog sjelden til Fuldkommenhed« (41).

✂ 73.16bad ... sit Fadervor] alm. træk fra folkeeventyret at bruge Fadervor som værn mod onde naturmagter, men forvandlingen af ordene til engle er A.s personlige, »primitive« tilføjelse. - 31Syvende Historie] 7-tallet er magisk i folketroen. - 34ff. Det ensomt beliggende trolddomspalads alm. og vigtigt element i folkeeventyret. Sml. EDB, hvor en ungarsk svinehyrde fortæller sin søn: »Paa Sletten mellem Fjeldene, hvor Du veed Vindene er lukket inde, drev jeg min Hjord, jeg drev den over Marken, hvor Vindenes usynlige Slot er reist. Man saae hverken Huus eller Tag; Vindenes Slot kan kun fornemmes! jeg drev Hjorden gjennem alle de usynlige Stuer og Sale; jeg mærkede det fuldt vel, Væggen var Storm, Døren Hvirvelvind!« (336).

✂ 74.1et lille Bjørnebal] sml. BuB Niende Aften (12). - 4Caffe-Commerts] kaffeselskab. - 20det chinesiske Spil] spil med små træplader, der kan lægges sammen til forskellige figurer. - 21Forstands Iisspillet] lån fra Novalis Heinrich von Ofterdingen. - 31Ætna] vulkan på Sicilien; Vesuv] vulkan sydøst for Napoli i Italien.

✂ 75.1-8da græd ... Gerda ... Speilkornet trillede ud af Øinene] se n.t. 58.7 og jvf. Grimms Rapunzel, hvor den blinde kongesøn drager ud i verden for at finde sin elskede Rapunzel, som troldkvinden har forvist til en udørken, og hvortil han endelig kommer: »Hendes Stemme 98 forekom ham saa bekiendt; i det samme kiendte hun ham ligeledes, og faldt ham om Halsen. To af hendes Taarer faldt i hans Øine, de bleve da igien ganske klare, og han kunne see med dem, som sædvanlig« (Lindencrone 63). - 17-19Gerda ... sund og rask] iflg. folketroen har kys en forløsende og helbredende kraft. - 20Fribrev] løsladelsestilladelse. - 26Iver] yver.

✂ 76.3rar] underlig, sær. - 10Ja Kragen er død ... det Hele] iflg. Svend Larsen (A-iana 2 rk. III 64) en hentydning til den langvarige forlovelse ml. oldfruen på Odense slot Maren Lohmann (ca. 1770-1840) og kaptajn Mouritz Hansen. De blev forlovet i 1804, og ved hans død 1834 indrykkede hans forlovede dødsannoncen og tilbød på skiftet efter ham at betale alle fordringer på boet evt. af egne midler. - 30-31uden at I ... Guds rige] frit citeret efter Matthæus 18.3.

✂

Elverhøi

✂ Elverhøi tryktes første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

✂ Eventyret er sandsynligvis skrevet i begyndelsen af 1845, idet A i et brev til sin holstenske oversætter Heinrich Zeise 10.2.1845 fortæller, at han har manuskript liggende til fire endnu utrykte eventyr (A-iana 2 rk. V 243). Og 6.3.1845 fortæller han samme, at han »har i Manuskript tre nye originale« (ib. 247). Da Hyrdinden og Skorstensfeieren og Holger Danske er skrevet henholdsvis 13.3. og 16.3. 1845, må Elverhøi være skrevet før 10.2.

✂ Romantikkens interesse for folkesagn og folketro havde gjort elverfolk-motivet uhyre populært med en første kulmination i J.L. Heibergs nationale festspil Elverhøi (1828), som inspirerede A til digtet Klintekorset paa Møen (1830; SS XII 39f), og hvis indflydelse også spores i Dødningen (I 191.17ff). I det hele taget nævnes elverfolk ofte i hans digtning (fx Christian den Andens Dverg (A-iana III 74) og O.T. (56 f)). Under et ophold på Bregentved i sommeren 1842 aflagde A selv 20.7. besøg på Elverhøj under en udflugt til Stevns (Dagbøger II 281, BEC I 322). Men som påvist af Hans Brix (Blicher-Studier2 1967 112f) er den direkte inspiration til eventyret Blichers En Aften-Underholdning paa Dagbjerg Dos, trykt i Nordlyset 1827, men ikke optaget i de senere novellesamlinger. I stærkt forkortet form indgik den imidlertid i Høstferierne (1840), hvortil Brix og Jensen II 389 udelukkende henviser, måske pga. tvivl om A kan have kendt tidsskriftet, men uden at gøre opmærksom på, at Brix i Blicher-Studier pointerer, at det kun kan være Nordlys-versionen A har benyttet pga. de træk, der fortælles om en ung elverpige; træk, der er udeladt i Høstferierne. En anden vigtig kilde er Thiele (se ndf.), der i modsætning til Heiberg (Forerindring til Elverhøi (1828; Prosaiske Skrifter IV.1861.46)) ikke identificerer elverkongen med klintekongen, idet sidstnævnte holder til på Møn.

✂ Endelig skal nævnes, at A ikke regnede Elverhøi blandt de »rigtige« eventyr, jvf. brev til Ingemann 10.4.1845 (BfA II 110) og brev til Zeise 100 18.4.1845, hvor han mere anser det for »en Slags Fyrværkerie end et egentlig Eventyr« (A-iana 2 rk V 255).

✂ 79.5brumler] buldrer, larmer. - 10Høien ... Hanegal] iflg. folketroen stod de af overnaturlige væsener beboede høje på gloende søjler el. pæle, når de åbnede sig ved særlige lejligheder. Der er ikke noget fast antal pæle, jvf. Blichers En Aftenunderholdning osv., hvor den bæres af »sex ildrøde Støtter« (Samlede Skrifter VIII.1921.45) og Høstferierne »tolv røde Stolper« (ib. XXIV. 1929.195). - 11-12nye Dandse, som der trampes i] bl.a. mazurka (se n.t. I 47.31-35). - 19Lygtemændene] se n.t. I 191.20.

✂ 80.2rygløs var hun] iflg. folketroen er elverpiger altid hule i ryggen. - 5flinke] hurtigt. - 6Natravnen] egl. natfugl af slægten Caprimulgidæ, karakteristisk ved sin ejendommelige skrigen og lydløse flugt, der ofte bringer den ganske tæt på mennesker. Disse egenskaber fik folketroen til at antage, at et nedmanet genfærd blev til en natravn nogen tid efter nedmaningen. - 15falder i vor Art] stemmer overens med vores væsen og karakter. - 17holder for] mener. - 21sige ikke af] ikke siger nej. - 22Aamanden] væsen der bor i åer og med spil og sang lokker mennesket til sig som sit bytte; jvf. Klokkedybet (III 98f). - 24Gravsoen] ulykkesvarslende genfærd af en so, som er blevet levende begravet. - Helhesten] iflg. folketroen trebenet (hovedløs) hest, som varsler død (jvf. Thiele2 II 292). - Kirkegrimen] nisse, der holder til i kirker, hvor den holder orden og straffer enhver utilbørlig opførsel. - 25som ikke er af vore Folk] som vi ikke bryder os om; som levn fra hedenskabet kunne elverfolket ikke lide den kristne præstestand. - 28 Bra] godt. - 34-39I Kjøkkenet ... Knaset] sml. menuen i Blichers En Aftenunderholdning osv.: »en lille Fiirbeen [...] Ørentvistragout [...] et Par smaae Edderkopper [...] med Dugsauce [...] Musefricassee [...] et lille Stykke Hugorm [...] en lille Flaggermuus« (Samlede Skrifter VIII.1921.46f). - 37Mosekonens Bryg] iflg. folketroen er den tåge, der om aftenen efter varme dage stiger op fra moser og enge, et resultat af mosekonens (ølbrygning. - Salpefervin] salpetersure salte dannes ofte på fugtige mure. - 41Duxe-Griffel] stødt skifer fra duksens (den øverste og dygtigste elev i en skoleklasse) griffel, der brugtes til at skrive på tavle med.

✂ 81.4Krølhaar] elastiske hår fra heste (hale og manke) og køer, der bruges som polstringsmateriale. - 10ff. Inspireret af no. folkeeventyr om Dovregubben i Asbjørnsen og Moe: Norske folkeeventyr (1842-44) og Asbjørnsen: Norske huldreeventyr og folkesagn (1845). - 11Dovre-Fjeld] fjeldkæde syd for Trondheim. - 12Guld-Værk] omend der blev gjort spredte guldfund i Norge i 1800tallet, blev der aldrig tale om egentlig minedrift. A.s bemærkning om at guldværket »er bedre end man troer« leder tanken hen på Kongsberg Sølvværk sydøst for Oslo, 101 grundlagt 1623 og nedlagt 1805 efter mange års underskud. Driften blev genoptaget 1816 og viste sig profitabel. - 17Klintekongen paa Møen] overnaturligt væsen, der tænkes at bo inde i klinten. Overleveringen har flere forskellige forestillinger om klintekongen, jvf. Thiele2 II 189-95, men ingen af dem taler om ægteskab ml. klintekongens datter og Dovregubben. Jvf. iøvrigt Klintekorset paa Møen (1830; SS XII 39). - 17tog sin Kone paa Kridt] ordspil på talemåden »at tage på kridt« dvs. kredit, og hentydning til klinten, der består af skrivekridt. - 20-21de blive gode nok, naar de blive gjemte] talemåde: de udvikler sig nok i heldig retning. - 25-27Jeg vilde ... lide] hentydning til den no. modvilje mod personalunionen med Sverige (siden 1814). - 38Kraftmænd] kraftkarle.

✂ 82.6gjennembagte] voksne, modne. - 17trak deres Støvler] sml. Dagbøger 13.9.1844 (II 439) samt DtB (182). - 22Nøkken] iflg. folketroen overnaturligt væsen, der i skikkelse af menneske el. hest holder til i elve, åer og søer, hvor det drager folk til sig med sit spil. - 29Hallingedands] no. folkedans fra Hallingdalen. - 32simpelt] i roligt tempo og lige taktart. - 40Commers] morskab, sjov.

✂ 83.4-11 De to elverdøtre repræsenterer tidens sværmeri for den æstetisk dannede og æteriske unge pige, som ikke mindst fru Heiberg måtte lægge skikkelse til, og som A tog afstand fra, jvf. også Skyggen. - 5-6tog en hvid Pind i Munden] iflg. folketroen blev man derved usynlig. 13-14spække ... Orme] forberede et godt måltid. - 14Elletrunte] gammel hul ellestub. - 27en norsk Vise] S.O.Wolffs (1796-1859) Hvor herligt er mit Fødeland (1822) med slutningsstrofen:

✂ Om Kloden rokkes end, dets Fjelde
skal Stormen dog ej kunde fælde.
Som Bauta end de skulle staa,
og vise, hvor vort Norge laa.

✂ 28Bauta] bautasten.

✂ 84.1-7 A havde selv skrevet et nu tabt eventyr om fingrene, jvf. Alm 7.11.1843: »Eventyret om Fingrene« (Jvf. også Grantræet (II 45.5 m. note)). - 9Granen ... Birken] Grantræet (II 41ff). - Huldregaverne] B.S.Ingemann: Huldregaverne eller Ole Navnløses Levneds-Eventyr, fortalt af ham selv (1831); huldregaver: gaver fra huldrefolket, overnaturlige væsener, der bor i de norske fjelde, og forsynet med magisk kraft. - 10den klingrende Frost] Snedronningen (II 49ff). - 12Steenstuen] Dovregubbens hule i Dovrefjeld. - Fyrrespaanen] fyrretræsspån dyppet i harpiks, der anvendtes til belysning. - Mjød] drik af vand, gæret honning og krydderier. - 14Garboen] no., gårdboen, nisse der holder til i en gård som beskytter af kvæg o.l. - 15Sæterpigens] pige, der, vogter kvæget på sæteren dvs. græsgangene i fjeldet. - 23tage en Moster] tage en af den nye moders søstre til kone, idet de jo samtidig bliver 102 sønnernes (sted)mostre. - 26-27satte Glasset paa Neglen] vendte bunden i vejret på glasset og satte randen på neglen; forblev neglen tør, var glasset altså helt tømt. - 31Nu galer Hanen] iflg. folketroen må overnaturlige væsener forsvinde ved daggry, når hanen galer.

✂

De røde Skoe

✂ De røde Skoe blev trykt første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

✂ Om eventyrets tilblivelse kendes kun de i forbindelse med Elverhøi (se ovenfor) nævnte brevsteder til Heinrich Zeise, hvilket betyder, at det sandsynligvis er skrevet før 10.2.1845.

✂ Allerede P.L. Møller, der i 1845 arbejdede på en Andersen-biografi til Dansk Pantheon, var opmærksom på det selvbiografiske i De røde Skoe mht. Karens optagethed af de røde sko ved konfirmationen, men A afviste i et brev 23.6.1845 til Møller denne lighed: »Confirmations-Stemningen med Støvlerne er det mig ikke bevidst foresvævede mig, da jeg skrev »De røde Skoe«, men det kan være det Samme« (BfA II 113). Med årene gik A imidlertid ind på Møllers idé, og i Bemærkninger hedder det: »I »Mit Livs Eventyr« har jeg fortalt, at til min Confirmation fik jeg første Gang Støvler, »de knirkede, da jeg gik hen over Kirkegulvet, og det frydede mig i mit Inderste, at Menigheden nu kunde høre, at Støvlerne vare nye; men min Andagt var forstyrret, jeg følte det og havde tillige en gruelig Samvittighedsqval over, at Tankerne vare ligesaa meget hos mine Støvler, som hos den gode Gud.« Erindringen herom skabte Eventyret »de røde Skoe««(8). Forklaringen på dette skift er måske at finde i et brev til Ingemann 10.4.1845, hvor han sender digterbroderen det nye eventyrhæfte: »Jeg tænker, »De røde Skoe« ville falde meest i Deres Smag; det Eventyr slutter sig ganske til de gamle Folke-Historier« (BfA II 110). A har da været mere optaget af eventyrets tematiske og strukturelle lighed med folkeeventyret end af det selvbiografiske, som snarere har ligget i underbevidstheden. Brix og Jensen II 390 vil vide at sammenligne eventyret med Grimms Pigen uden Hænder, men udover at der i begge optræder en person med afhugne lemmer, er der absolut ingen ligheder, ligesom Brix og Jensens påvisning af røde sko i Grimms Enebærtræet forekommer perifer; jvf. derimod Peder Syvs ordsprog: »Der hører mere til Dansen end et Par røde Skoe«. Motivet med Karen, der dømmes til at danse sig ihjel, kan A måske være blevet inspireret til under arbejdet med eventyrkomedien Lykkens Blomst (premiere 16.2.1845), bygget over sagnet om Liden Kirsten, der pga. 103 sin kærlighed til prins Buris blev tvunget til at danse sig ihjel af sin broder Valdemar I (jvf. O.T. (225f), hvor sagnet også nævnes med henvisning til Thiele).

✂ 85.14Straakiste] jvf, Fyens Stifts Adresse-Avis og Avertissements-Tidende 21.1.1812: »Paa den indenlandske Butik her i Byen [: Odense] er i disse Dage indsat de første Halm-Liigkister fra Landet, som vel maatte ønskes ført i Brug paa en Tid, da en Fjellekistes Bekostning overstiger den Ubemidledes Evner« (jvf. også O.T. 244,248). - 15ff. Motivet med det forældreløse barn, som idet moderen dør reddes af en velhavende dame, forekommer allerede i Christian den Andens Dverg (A-iana III 84f) og i KES (22). - 23Du er meget mere end nydelig. Du er deilig] sml. Svinedrengen (I 183.2).

✂ 86.2Saphians-Skoe] sko af fint gedeskind. - 13-14syede til et Greve-Barn ,... ikke passet] sml. MLE I 38f om faderens forgæves forsøg på at blive skomager på en herregård. - 15Blanklæder] blev pudset med blanksværte (skosværte) og regnedes for finere end det alm. brugte fedtlæder. - 19gaae til Confirmation] m har det korrekte: staae til Confirmation. - 20-30 jvf. indledningen ovf. og MLE I 50. - 29Kantor] forsanger og leder af kirkekoret ved større by kirke. - 35Altergang] konfirmationen var en betingelse for deltagelse i nadveren, og den første nadvergang var henlagt til søndagen efter konfirmationen.

✂ 87.1-3en gammel Soldat ... var rødt] jvf. Dagbøger, Paris 2.4.1843, hvor A overværede balletten La Jolie fille de Gand på Operaen: »paa Maskeraden viiste sig en rød Mand med Træ Been« (II 341). - 5,18 og 88.3-4see hvilke deilige Dandseskoe] folkeeventyrets tretal.

✂ 88.13den bittre Regnfang] Tanacetum; et afkog af plantens blomster el. frø anvendtes tidligere som lægemiddel. - 20Beenrads] egl. skelet, men her vel snarere i bet. mumie. - 40min Øxe dirrer] som bøddelens sværd i Clemens Brentano: Geschichte vom braven Kasperl und dem schonen Annerl (1838).

✂ 89.1-3Hug ikke Hovedet ... de røde Skoe] allusion til Matthæus 18.8: »hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold.« - 10ff. Træk fra folkeeventyrets og -troens tretalsmagi, at Karen må angre tre gange.

✂ 90.2 Roser] almindeligt symbol på Jesu nåde; jvf. Sneedronningen. - 2ff. Sml. bondekonens oplevelse i Ingemanns Huldrega verne eller Ole Navnløses Levnets-Eventyr (1831), da hun smører øjne og øren med huldresalven: »pludselig fik Alting et ganske andet Udseende for hende. Det var som hendes lille Stue udvidede sig og blev saa høi og 104 smuk som en Kirke. Det skurede Egebord blinkede som Sølv, og hvor Solen skinnede ind gjennem Vinduerne paa de bibelske Træsnitbilleder bleve Væggene forgyldte og Billederne levende. Spurvenes Qvidren under Græstørvtaget klang hende saa lifligt som den deiligste Musik. Det syntes hende endogsaa, som der var Forstand og Mening i hvad de sang, og som de bad hverandre god Morgen og takkede den gode Gud for det deilige Foraarsveir« (14f). - 12Naade] den uventede nåde optræder her for første gang som markering af den mere ortodoxe kristelige orientering, som kommer igen i Paa den yderste Dag, Noget og Pigen som traadte faa Brødet. Iøvrigt giver ordet »Naade« dobbeltbetydning til ordet »Ret« = 1. rigtigt. 2. at gøre ret, jvf. loven vs. nåden (jvf. også F.L. Lauritzen: Religionen i H.C.Andersens eventyr i: Dansk teologisk Tidsskrift. 1950.146-51).

✂

Springfyrene

✂ Springfyrene tryktes første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

✂ Af et brev til Heinrich Zeise 10.2.1845 (A-iana 2 rk. V 243, jvf. indledning til Elverhøi s. 99) fremgår indirekte, at eventyret har ligget færdigt denne dato. Derimod kendes baggrunden for eventyrets tilblivelse, idet Edvard Collin fortæller: »Min Datter havde som Barn viist ham [:A] en Springgaas og spurgte ham da, om han troede, at den kunde springe saa høit som en Loppe. Samme Dag kom han igjen og oplæste sit Eventyr: »Springfyrene«« (A&C 460 jvf. også Nic.Bøgh: H.C.Andersen i det daglige Liv. Illustreret Tidende nr.27. 2.4.1905. 385).

✂ Bortset fra inspirationen fra Collins datter er Springfyrene en variation af Klods Hans-motivet, som A var begyndt at arbejde med i forbindelse med Grantræet.

✂ 91.2Loppen, Græshoppen og Springgaasen] de tre konkurrenter: folketroens 3-tal. - 2Springgaasen] legetøj lavet af gåsens brystben. Ved hjælp af en pind og et snoet bånd, der er fæstnet med en klat beg, kan den bringes til at springe. - 5Springfyre] modelaps, dameven; her tillige med ordspil på ordet springe. - 6jeg giver min Datter ... springer høiest] sml. J.Swift: Gullivers Rejser, 1. del kap.3, hvor Lilleputkejseren giver embeder til dem, som kan springe højest: »Når et stort embede bliver ledigt [...] andrager fem-seks af disse kandidater kejseren om at måtte underholde Hans Majestæt med en opvisning i linedans. Og den, der springer højest uden at falde får embedet« (1966.36f) (jvf. 105 Fodreise 53). - 10-11den havde Frøken-Blod ... omgaaes med Mennesker] sml. Fodreise, den lærde mand i dødens omnibus, som ræsonnerer over lopperne: »de besidde Aand og Smag, i det de helst dvæle hos det smukke Kjøn. Men hvad vinde de ved deres Vedholdenhed og Kjærlighed? kun Forfølgelse og Død« (92). - 14havde ... Skik paa sig] havde gode manerer, levemåde. - 16gammel Familie i ... Ægypten] jvf. 2. Mos. 10.1-20, græshoppeplagen Gud sender over Ægypten for at blødgøre Faraos hjerte. - 18Herrebladene] billedkortene dvs. konge, dame og knægt.

✂ 92.6-7man kunde see ... en stræng Vinter] iflg. folketroen blev vinteren mild, hvis gåsens brystben var hvidt, og hård, hvis det var brunt. - 24falde paa] falde en ind, finde på. - 25har Been i Panden] ben i næsen; vilje og god forstand. Her tillige ordspil på at springgåsen som helhed er af ben. - 28Gaaserad] benrad; A.s eget udtryk m. ordspil på at springgåsen i virkeligheden kun er ben. - 29-30der skal ... Krop til] sml. Santas kritik af Annunziata i Imp (174).

✂

Hyrdinden og Skorsteensfeieren

✂ Hyrdinden og Skorsteensfeieren blev trykt første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

✂ Iflg. Alm blev eventyret skrevet 13.3.1845: »Ild i Røret paa min Kakkelovn. Hyrdinden og Skorsteensfeieren.« Udover denne impuls kendes intet til den personlige baggrund for eventyrets tilblivelse, idet Brix' påstand (163), at eventyret skulle være inspireret af A.s unge venner, Jonna Drewsen og Henrik Stampes kærlighedshistorie, som A var levende interesseret i, overbevisende er afvist af Stampe 116.

✂ Arbejdet med eventyret varede ved lige til korrekturen, hvor han bl.a. endelig nåede frem til den imposante titel på figuren på det gamle skab: »Gjedebukkebeens-Overogundergeneralkrigskommandeersergeant«. Af den bevarede kladde (trykt i Buket 111-115), som er meget anderledes end den endelige version, ses tydeligt at eventyrets egentlige inspiration er af litterær karakter, nemlig E.T.A.Hoffmanns Nussknacker und Mausekönig, hvor Nussknacker beder Marie følge sig efter at musekongen er overvundet. De klatrer da op ad og ind i et udskårent skab, hvor de kryber op igennem et ærme i faderens pels, og herfra kommer de ind i Slaraffenland, som Marie rives bort fra, da hun vågner.

✂ 93.11-12Gjeddebukkebeens- Overogundergeneralkrigskommandeersergeant] 106 en sammenblanding af de to i den danske hær dengang eksisterende grader »Generalkrigscommissair«, øverste embedsmand for udskrivningsvæsenet, og »Commandeersergeant«, højeste underofficersgrad ved infanteriet (se iøvrigt E.O.A.Hedegaard i Krigshistorisk Tidsskrift XVIII. 1982.47-57). A havde selv kendt en generalkrigskommissær, kammerherre M.F.Tengnagel (1739-1815), hvor han kom som barn, og beskrivelsen af interiøret i eventyret er tydeligvis inspireret af Tengnagels bolig, som også dannede model for Det gamle Huus (II 143ff) (se iøvrigt A-iana 2 rk. III 69ff). - 18-19Skorsteensfeier] sml. beskrivelsen af Caroline Heimerans værelse i DtB, der viser, at A har set en sådan figur, ligesom porcelænshyrdinder var almindelige: »Paa sin Chiffoniere havde hun en Samling af Nuslerier [...] nydeligst vare fem smaa Porcelains-Figurer, der forestillede Amor i forskjellige Skikkelser. Først den nøgne lille Krabat med Kogger og Pile, derpaa Amor som Skorsteensfeier med Stigen «(osv.) (95). - 19saa sort som et Kul] reminiscens af børnesangen Bro, bro, brille.

✂ 94.9Chineser] træk fra Aubers og Scribes trylleopera Den chinesiske Prinds (se Nattergalen ovf. s. 84). - 21-22elleve Porcelains Koner] jvf. sagnet om Rolf Blaaskæg. - 30kunne kan.

✂ 95.6gesvindt] hurtigt - 6-7Skuffen til Forhøiningen] for at udnytte dagslyset hævede man ofte gulvet foran vinduet, hvor husmoderen havde sin daglige siddeplads, og udnyttede pladsen under forhøjningen med en skuffe. - 25Potpourrikrukke] krukke med tørrede eller saltede duftende blade til at udbrede vellugt.

✂ 96.1bruge mig] anvende alle mine evner (til at klatre op). - 21Livbaand] bælte.

✂ 97.2tænkte over] underforstået: tingene. - 8Klinke] metalkrampe som anvendtes ved reparation, klinkning, af porcelæn osv. - 22-23være saa forfærdeligt af] underforstået: stolt.

✂

Holger Danske

✂ Holger Danske blev trykt første gang i NE 3-45, der udkom 7.4.1845.

✂ Om eventyrets tilblivelse kendes kun en optegnelse i Alm 16.3.1845: »skrevet Holger Danske«, men A.s kendskab til Holger Danske-sagnet var af ældre dato. Under en rejse til København i forbindelse med juleferien noterer han 19.12.1825 i Dagbøger: »i Roeskilde Kroen fik vi til Lekteure Holger Danske« (I 30). Det har her drejet sig om en eller anden af de talrige udgaver af Christiern Pedersens bearbejdelse af den franske middelalderroman Ogier le Danois, som iøvrigt også kom i en 107 ny udgave i 1842. Udover at A vel har kendt sagnet om Holger Danske i Kronborgs kasematter fra skoletiden i Helsingør, spores tydeligt en indflydelse fra Thiele1 I 24, II 80 i hans første digt over motivet Holger Danske i Digte 1830 (SS XII 123f). Som litterær baggrund kan desuden nævnes Ingemanns nationalromantiske gendigtning af folkebogen i Holger Danske (1837). Om inspirationen til eventyret, der er den første af A.s billedrækker, udelukkende skal søges i A.s gamle interesse for sagnet er uvist. Brix 210f mener på baggrund af almanakkens optegnelser om isvinteren 1845, hvor man kunne gå til Sverige, at A er blevet mindet om den tilsvarende situation i Helsingørdagene 1826-27, og at dette i forening med årsdagen for Thorvaldsens død har sat A.s fantasi igang. En anden mulighed er at læse eventyret som en replik til Heiberg i den strid, der var udløst med fru Heibergs nej til at spille hovedrollen i Maurerpigen, og som havde fundet udtryk i Heibergs kritik af A i En Sjæl efter Døden. A.s svar i EDB fik Heiberg til i digtet Kronborg (Danmark. Et malerisk Atlas (1842; Poet.Skr. VIH.1862.224)) at replicere:

✂ Muligt er du slig en Nar,
At, hvad Andersen fortæller
Om de skjønne Dardaneller
I sin tyrkiske Bazar,
Du med Undren grebet har,
Mens du, tung af Inertie,
Gik vort eget Sund forbi,
Som ei mindre Blikket fryder,
Og hvor ingen Klage lyder
Fra det miskjendte Genie.
Gak til Nordens Dardaneller,
Bedste Pryd for Herthas Ø!

✂ Som en afvisning af denne indirekte anklage mod A for ikke at være patriotisk er det muligt, A netop har fremdraget Holger Danske på Kronborg og rækken af berømte danskeres skæbne.

✂ 98.2f. Sml. Pontoppidans Danske Atlas II 269: »Cronborgs Slot og Fæstning er, efter Navnet, noksom bekiendt, baade uden og indenlands, særdeles hos de Nationer, som drive nogen Handel og Søefart i Øster-Søen, da deres Skibe der maa stryge Seil, og med nogle Canon-Skud hilse det Kongelige Danske Søe-Flag, som sædvanligen vayer fra een af Bastionerne«; jvf. også Chr.Winthers Sjelland (Nogle Digte 1835). - 7-13 Sml. beskrivelsen af det islagte Øresund i KES (107) samt brev til Henriette Hanck 28.10.1836 (BHH 149f). - 8 108ordenlig] fuldstændig. - 16-18han er klædt i Jern ... voxet fast] sml. Holger Danske (1830; SS XII 124):

✂ Thi i det hvalte Kammer, hvor nu de træde ind,
See de en kraftfuld Gubbe med Haanden under Kind [...]
Han sidder i sin Rustning med Sværdet i sin Haand,
Og paa den høie Pande man læser Heltens Aand.

✂ og Thiele1 I 24: »Midt under Loftet hang en næsten udbrændt Lampe, omkring hvilken staalklædte Kæmper sadde nedbøiede og hvilede deres Hoveder paa korslagte Arme. Da reiste den sig op, der sad ved Bordenden. Det var Holger Danske. Men i det han løftede Hovedet fra Armen, brast Steenbordet heelt igiennem, thi hans Skiæg var ivoxet.« - 22 ordenlig] rigtig. - 26 Bedstefader] modellen er A.s egen bedstefader Anders Hansen; sml. Caroline Peacheyi: H.C.Andersen: Danish Fairy Legends and Tales2. London 1853: »a likeness of his half-witted grandfather, a harmless old man, who lived in a smalt house, spending his time in carving figures out of wood, may be found in the legend of »Holger the Dane.«« (XI). Oplysningen må stamme fra A selv.

✂ 99.5Gallioner] udbygning i forstavnen af større sejlskibe. - 34Kong Knud] Knud den Store (ca. 995-1035), erobrede England 1017, konge af Danmark 1018. - 35Waldemar] Valdemar I, den Store (1131-(1157-) 1182). - 37Margrethe] Margrethe I (1353-(1375-) 1412), samlede 1397 de tre nordiske lande under Kalmarunionen.

✂ 100.8Eleonore Ulfeld] Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698), fængslet som delagtig i ægtefællen Corfitz Ulfeldts landsforrædderi og fange i Blaataarn 1663-85. Hendes memoirer fra fængselsopholdet Jammers Minde blev først kendt og trykt 1869, men A var tidligt optaget af hendes skæbne (Jvf. Fodreise 34) og havde længe planer om at skrive en tragedie om hende (jvf Dagbøger I 176, BHH 200 og A&C IV). - 10-11Hvitfeldts] Ivar Huitfeldt (1665-1710) sprængte sig selv og sit skib Dannebrog i luften under slaget i Køge Bugt 4.10.1710. - 14Hans Egede] missionær (1686-1758). - 18-19I Bondekonens ... paa Bjelken] sml. O.T. 82. - 19Frederik den Sjette] (1768-(1808-)1839) gennemførte som regerende kronprins 1788 stavnsbåndets løsning. - 33-34Englunderne] slaget på Rheden 2.4.1801. - 35Steen Bille] Steen Andersen Bille (1751-1833), søofficer. Under slaget på Rheden var han chef for en eskadre, der skulle konvojere korn til Norge, og kom derfor ikke, som A oplyser, til at deltage i kampen.

✂ 101.8stadigt] roligt. - Sønnekonen] svigerdatteren. - 15-16Holbergs Comedier] et minde fra barndomshjemmet, hvor faderen ofte læste Holbergs komedier op, jvf. MLE I 28. - 22Almanaken ... med det Rundetaarn] Skrive og Reise-Calender for det Aar efter Christ! Fødsel 109 ... havde en tegning af Rundetårn på titelbladet. - 23Tyge Brahe] astronom (1546-1601); T.B. havde dog ingen tilknytning til Rundetårn, der opførtes af Chr.IV 1642. - 25-26den gamle Billedsnitters Søn] billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844), søn af billedskæreren Gotskalk T.

✂

Den gamle Gadeløgte

✂ Den gamle Gadeløgte blev trykt første gang i NE 4-47, der udkom 3.4.1847 (ikke som BFN oplyser 6.4., jvf. Alm 3.4.: »Nye Eventyr udkommen« og 4.4.: »Faaet ialt 29 Exemplarer af Reitzel, foræret dem bort«).

✂ Vinteren 1847 følte A sig ofte fysisk svag og utilpas, men »aandelig frisk og meget productiv«, som han fortæller sin danskfødte forlægger i Tyskland, Carl B.Lorck, i et brev 4.2.1847, hvor han også meddeler, at han udover arbejdet med DtB havde skrevet to nye eventyr, »og af disse sender jeg Dem det ene, det man ubetinget anseer for det bedste. Jeg giver Dem det til Eventyr-Samlingen, det er aldeles nyt og skal ikke blive trykt i noget Sprog før det er i Deres Udgave af Eventyrene«. At det tilsendte eventyr må være Den gamle Gadeløgte, der iflg. Alm er skrevet 2.2.1847, fremgår senere af brevet: »Den gamle Gadeløgte er ny, ja det allernyeste jeg har skrevet« (BLorck 78) og bekræftes desuden af et brev til samme 1.3.1847 (ib.86). Iøvrigt skyldtes det tildels en misforståelse og tildels pres fra Reitzels side, at eventyret først kom på dansk (brev til Lorck 9.4.1847 (ib.93) se ndf. s. 112.

✂ Motivet med den forfængelige gadelygte er foregrebet i Fodreise, hvor vægteren fortæller om dem: »det er ganske moersomt at høre paa, hvorledes disse smaae Tingester kan sprutte af Forfængelighed, naar der først er sat Ild i deres Smule Væge, og de saa skinne en halvsnees Skridt hen ad Gaden; strax see de med saadan Foragt op paa de velsignede Guds Stjerner, der dog ere ganske andre Folk end de, baade i Henseende til Størrelse og Udødelighed, og kroe sig af deres Glands og egen ubegribelige Storhed« (44).

✂ 107.6Pælen] mens selve lygterne var af kobber, var lygtepælene malede træstolper. - 7-8Balletfigurantinde] balletdanserinde. - 9 paa Loftet] se n.t. IV 256.4. - 10-12den skulde paa Raadstuen ... ikke brugelig] tilsynet med gadebelysningen, der betaltes af private, førtes siden 1771 af magistraten. - 10Raadstuen] rådhuset på Nytorv (nu Domhuset). - 11Stadens »sex og tredive Mænd«] ved forordning af 1.1.1840 bestod 111 Københavns magistrat af 36 borgerrepræsentanter. - 13en af Broerne] dvs. brokvartererne Nørre-, Vester- eller Østerbro. - 15-17det pinte den ... Gadeløgte] A var meget optaget af sjælevandringsmotivet, sml. Fodreise 79f, hvor A træder på nogle gamle potteskår, der viser sig at have bevaret erindringen om engang at have været hans barndomsjeg, samt n.t. Lykkens Kalosker I 221.34-36. - 25ikke bedraget Løgten] vægterne havde ord for at beholde den udleverede tran og sælge den, hvorfor de ofte kaldtes »trantyve«.

✂ 108.7imellem] indimellem. - 18Fløiels-Ligvogn] rustvogne var almindeligvis betrukket med sort fløjl. - 20jeg blev reent borte] jeg blev ude af mig selv, fra sans og samling. - 34-35Trøske, der ogsaa skinner] de svampe, der angriber det rådnende træ, lyser med en svag grønlig farve.

✂ 109.1kun til visse Tider] på undersiden af St.Hansormens bagkrop findes et par fosforescerende pletter, der glimtvis udsender et stærkere grønligt lys, som kan holde sig et stykke tid, men som bl.a. straks ophører, når dyret tror sig i fare. - 12Present] gave. - 27-28Løgterne ... Løgterne] når det iflg. kalenderen var fuldmåne, blev lygterne uanset vejret ikke tændt, såkaldt magistratsbelysning. - 29-34 Om døden som den bedste gave jvf. n.t. Lykkens Kalosker I 237.40.

✂ 110.1gaae at lægge os] opgive (at søge). - 14Voxlys] var dyrere og finere end de alm. brugte tællelys. - 30Alen] 62.7 cm. - 32Klædeslister] isoleringslister af strimler af uldklæde.

✂ 111.1-2Kongressen i Wien] afholdtes 16.9.1814-10.6.1815 under deltagelse af næsten alle europæiske fyrster for at ordne de territoriale forhold efter Napoleon I.s fald. En gengivelse af det omtalte billede findes i Politikens Danmarks Historie2. 1971.416. - 3Et bornholmsk Ur] navnlig i midten af 1800-tallet blomstrede fremstillingen af standure på Bornholm, hvor en ladning engelske standure var strandet. - 4gesvindt] hurtigt. - 11Kjælderskuret] overbygning over en kælderhals. - 39Skrumpel] skrummel.

✂ 112.1Geburtsdag] fødselsdag.

✂

Nabofamilierne

✂ Nabofamilierne blev trykt første gang i NE 4-47, der udkom 3.4.1847 (se Den gamle Gadeløgte).

✂ Eventyret er sandsynligvis skrevet i januar 1847, idet A i et brev til Carl B.Lorck, hans forlægger i Tyskland, 4.2.1847 fortæller, at han har skrevet to nye eventyr, hvoraf han sender det ene, Den gamle Gadeløgte 112 (se ovf. s. 110), hvorimod »Det andet Eventyr, som jeg endnu har, kan De faae i: Aus meiner Mappe« (BLorck 78). At det her drejer sig om Nabofamilierne tør sluttes af et brev til Ingemann 10.2.1847: »To nye Eventyr ere skrevne: »Nabofamilierne« og »Den gamle Gadelygte«« (BfA II 160f). Tilsyneladende har Lorck også ønsket Nabofamilierne tilsendt straks, idet A 1.3.1847 meddeler ham: »med Hensyn til Deres Ønske endnu at faae til »Eventyr-Samlingen«, det Eventyr, jeg havde tiltænkt: »Aus meiner Mappe« da vil jeg fortælle Dem, at denne Tid har ganske stillet mig paa dette Gebeet i min Digtning, og da De er saa fortræffelig [...] saa er det min fattigste Tak at bringe Dem mere, end eet Eventyr, seer De da, jeg har skrevet hele fire ny Eventyr«, hvorpå titlerne på eventyrene i NE 4-47 opregnes (BLorck 85 f). A var imidlertid også presset fra Reitzels side for at udgive dem på dansk først, og det blev sidstnævnte der sejrede (ib. 86, 93).

✂ Om baggrunden for eventyrets tilblivelse og motivet med spurvene som repræsentanter for materialismen og roserne som billede på poesi og skønhed vides intet, men der er måske en tilknytning til herregården Nysø og det nyopførte Thorvaldsens Museum.

✂ 113.22henne] væk, borte.

✂ 114.28-34 Muligvis en personlig erindring om den unge baron Holger Stampe (1822-1904) til Nysø, til hvis fødselsdag 27.8.1840 A havde skrevet en vise, hvori det bl.a. hedder (Rigmor Stampe: Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen. 1912.73): »Har I seet vor Holger Stampe / Nøgen paa den sorte Hest [...] / Hvor man ham betragte vil, / Hvilket deiligt Muskelspil!« Også Thorvaldsen inspireredes af synet og har afbildet det på et relief i 1840 (ib. 74).

✂ 115.12et fransk Navn ... kan sige] potpourri. - 12-13bryder mig om] lægger vægt på. - 31siig mig ... hvem Du er] gammelt ordsprog.

✂ 116.2raske] dygtige. - 29ff. Sml. KES: »En sjelden Kunstner maatte han blive, eller et sølle Skrog, en Spurv med Bogguld paa Vingerne, hvem de andre Spurve derfor hugge til Blods« (40; jvf. BHH 185f). Om det stærkt personlige i billedet se HCA 221f. - 31Bogguld] bladguld.

✂ 117.9See'ken en] sml. Ole Lukøie (I 171.9). - 37mule] surmule.

✂ 118.9lykkelig] til alt held. - 20en Maler] muligvis P.C.Skovgaard (1817-75), der ofte hentede sine motiver fra Nysø og omegn (Rigmor Stampe: Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen. 1912.277). - 29sørge da ikke for] sørger da ikke over. - 32ordenlig] ligefrem.

✂ 119.33kullede] forkullede.

✂ 120.16Slottet] Christiansborg Slot. - 21-23de vare af Marmor ... Spurve-Øine] sml. Dagbøger 21.11.1833 (I 235), hvor Henrik Hertz røbede, at han ikke uden videre kunne se forskel på marmor og gips. - 11323en Metalvogn] Quadrigaen udført af H.W.Bissen (1798-1866) delvis efter Thorvaldsens udkast. - 24Thorvaldsens Museum] eventyrets slutning er delvis en anakronisme, idet selve bygningen i det væsentlige fuldendtes 1839-42, mens Thorvaldsens kiste først 6.9.1848, knap halvandet år efter eventyrets udgivelse, blev overført fra Vor Frue Kirke, hvor den havde henstået siden bisættelsen 1844. 17.9.1848 indviedes museet og blev overdraget til Københavns kommune.

✂ 121.15gjorde af] viste opmærksomhed, gjorde stads af. - 21Bygmesteren] arkitekten M.G.Bindesbøll (1800-56).

✂

Stoppenaalen

✂ Stoppenaalen tryktes første gang i Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L.Møller. 1846, der udkom december 1845.

✂ I Bemærkninger hedder det, at A blev opfordret til at skrive et eventyr om en stoppenål af Thorvaldsen under et længere besøg på Nysø i sommeren 1846, en opfordring han efterkom (7). A.s oplysninger om året 1846 beror imidlertid på en erindringsforskydning, dels fordi Thorvaldsen var død 24.3.1844, og dels fordi eventyret som nævnt blev trykt 1845. Iflg. Alm 30.8.1845 er det da også skrevet på Bregentved: »Endt Stoppenaalen; reenskrevet.« 19.9.1845 sendte han det sandsynligvis til sin tyske oversætter Heinrich Zeise (A-iana 2 rk. V 262), men det blev dog ikke medtaget i eventyrudvalget 1846.

✂ Trods fejldateringen er oplysningerne næppe helt forkerte, idet der er verbal overensstemmelse mellem eventyrets begyndelse og det eventyr om stoppenålen, der omtales i Ole Lukøie (I 176.7-8). Eftersom sidstnævnte eventyr netop er skrevet på Nysø i sommeren 1840 (se ovf. s. 56), kan A meget vel have faet ideen af Thorvaldsen. En anden mulighed er selvfølgelig, at Thorvaldsen kan have givet A ideen i København efter at NE 1-44 var udkommet 11.11.1843.

✂ 122.8Der er Maade med] det er der grænser for. - 10Suite] følge. - 15nedrigt] dobbelt betydn.: modbydeligt og lavt.

✂ 123.15hvad der stikker under dem! jeg stikker] ordspil på stikke i betydn. »skjule sig« og »ramme med spidsen«. - 20breder] ordspil på betydn. »optræde anmassende« og »udvide sig« (pga. vandet der opløser papiret). - 22bliver] bliver ved med at være. - 36ff. Sml. n.t. Grantræet II 45.5 og Elverhøi II 84.1-7.

✂ 124.7gik jeg i Vasken] ordspil på betydn. »tabtes jeg i vasken« og »blev jeg ødelagt«. - 22-23det er ogsaa en] sikken en. - 24Frøken] se n.t. 114 II 27.5-6. - 32knækker jeg mig] brækker jeg mig, kaster op; her med ordspil på den konkrete betydn.: brækker midt over. - 34Staalmave] ordspil på betydn. »stærkt helbred« og nålen, der i sig selv er af stål; muligvis også stålkorset.

✂

Lille Tuk

✂ Lille Tuk tryktes første gang i NE 4-47, der udkom 3.4.1847.

✂ Iflg. Bemærkninger er eventyret »udtænkt under et Besøg i Oldenborg« (8), men da A under sin store rejse 1845-46 både boede hos sine venner Caroline (1821-75) og Wilhelm von Eisendecher (1803-80), som da var minister i Oldenburg, på udturen (29.11.-17.12.1845) og på hjemrejsen (19.9.-5.10.1846), er en præcis datering umulig. Imidlertid er nedskrivningen først foretaget i slutningen af februar 1847. I et brev til sin danskfødte forlægger i Tyskland Carl B. Lorck meddeler A 1.3.1847, at han har skrevet fire nye eventyr, hvoraf »»lille Tuch« er mig for frisk endnu fra Pennen til at sende ud« (BLorck 86). Det tyder på, at eventyret er skrevet tilsidst, og da Skyggen blev endt 24.2., må Lille Tuk være blevet til i de flg. fire-fem dage.

✂ I Bemærkninger hedder det, at A har nedlagt et par barndomserindringer i eventyret (jvf. ndf.), men det er tilsyneladende Ingemanns digtcyklus Sjællands Kjøbstæder (udkom i sin helhed i Samlede Skrifter IV Afd. VIII. 1845; enkelte af digtene havde været trykt tidligere), der ansporede ham. Allerede 5.8.1843 skriver A til Ingemann fra Bregentved: »Deres Idee: at give os en Samling Folke-Viser som Vignet til hver dansk By tiltaler mig i høi Grad [...], tro derfor min Spaadom: denne nye Bog bliver den Rune, som staaer længst og tydeligst paa Deres Grav« (BfA II 91), og fra samme herregårdsophold fortæller han 11.8. Jonas Collin, at han har været til kirkekoncert i Køge, hvor bl.a. Ingemanns digt om Køge blev sunget: »det er en ganske god Idee [...] jeg troer det er noget der ret egner sig for hans Geni« (BJC I 226f). Lille Tuk fremtræder som et prosaisk sidestykke til Ingemanns lyriske projekt.

✂ 125.2-5Tuk ... Gustave] en hilsen til Eisendechers for udvist gæstfrihed, idet ægteparret havde to børn, sønnen Carl (1841-1934), som kaldtes Tuch, og datteren Gustave (1842-1914). Skønt A i et utrykt brev (Laage-Petersens Samling, KB) 14.4.1847 til fru von Eisendecher fortæller, at han har tænkt på hendes børn i eventyret, har de dog kun navne tilfælles (jvf. iøvrigt også BfA II 204). - 9Geographi-Bogen] 115 J.Riise: Haandbog i Geographien for den studerende Ungdom III.1819-20 (og talrige senere udgaver) var tidens eneste (knastørre) skolebog i faget; se iøvrigt n.t. I 200.34. - 10Sjællands Stift] indtil 1922 udgjorde Sjælland ét stift. - 16den gamle Vaskerkone] antagelig et minde om A.s moder, Anne Marie Andersdatter, jvf. »Hun duede ikke« (II 310ff), evt. med træk fra farmoderen (jvf de »milde Øine« (126.7)). - 22en gammel Slagbænk] sml. beskrivelsen af barndomshjemmet i MLE I 28. - 25 426.3 Geographi-Bogen ... stole paa] jvf. Thiele2 III 45: »Vil man huske godt, hvad man om Aftenen har læst, saa lægger man Bogen under sin Hovedpude.« Sml. også Solskins-Historier (V 134.4), hvor det dog ikke betvivles i H.C.Ørsteds ånd som her. Det er ikke bogen under hovedpuden, der fremkalder Tuks drøm, som tværtimod er en belønning for hans gode handling.

✂ 126.13Kjøgehøns] hentydning til gl. børneleg, hvor den voksne tager barnet med begge hænder om hovedet og løfter det op for at »se Køgehøns«. - 13-14Indvaanere] indbyggere, jvf. Sneedronningen, hvor Kay behersker samme færdighed efter at have fået troldsplinten i øjet (II 55). - 14Slaget] træfningen ml. det sjællandske landeværn og de engelske styrker nord for Køge ved Skillingskroen 29.8.1807, hvor danskerne løb fra hinanden for englændernes angreb. - 18ligesaa mange ... Søm i Livet] dvs. få; Præstø havde 1850 951 indbyggere. - 19Thorvaldsen] efter sin hjemkomst fra Rom 1838 var T. en hyppig gæst på herregården Nysø lige uden for Præstø, hvor baronesse Christine Stampe lod opføre et atelier i haven til ham (jvf. iøvrigt Nabofamilierne (II 113ff)). - 27Valdemar] både Valdemar d. Store (1131-(1157-)82), Valdemar Sejr (1170-(1202-)1241) og Valdemar Atterdag (1321-(1340-) 75) residerede på Vordingborg Slot. - 30eet eneste] Gåsetårnet, bygget af Valdemar Atterdag.

✂ 127.2en gammel Mening] såvel i Oehlenschlägers Langelands-Reise (1805) som i Heibergs Kong Salomon og Jørgen Hattemager (1825) tales nedsættende om Korsør, jvf. også O.T.: »Vi komme tidsnok til det kjedsommelige Korsøer!« (42). Efter udgivelsen af O.T. 21.4.1836 skriver A til Signe Læssøe 3.7.1836: »I Korsør bad man mig, at jeg i næste Roman vilde sige et godt Ord for deres By, som alle Digtere vare saa slemme ved, og jeg har lovet det« (BfA I 340). Løftet blev dog ikke indfriet i KES, men først her i eventyret. - 4en Digter] Jens Baggesen (1764-1826). - 5et Skib rundt om Jorden] iflg. Fædrelandet 10.3., 7.4. og 24.5.1842 planlagde et handelshus i Korsør en jordomrejse med et nybygget barkskib. På rejsen, der skulle vare to år, kunne medtages 20-30 passagerer, og afrejsen skulle finde sted 1.10.1842. Planen vakte stor opsigt i udlandet, og såvel den danske som den preussiske konge lovede at sende naturforskere med på ekspeditionen. Ideen blev imidlertid aldrig realiseret, formentlig fordi der ikke meldte sig 116 passagerer nok til at finansiere foretagendet. Når A nu hentyder til fiaskoen, skyldtes det sikkert P.L.Møller, der indleder sin begejstrede anmeldelse af EDB i Nye Intelligensblade 29.5.1842 med disse ord: »Naar der udrustes Skibe til at omseile Jorden, er man i Almindelighed strax ivrig for at faae et Par Naturforskere med, som kunne drage Omsorg for at en saadan Reise [...] ogsaa kan bringe Udbytte, som man siger, for »Videnskaben«. Det er underligt, at man aldrig er faldet paa at engagere en Digter til at reise med, som ved Opfattelse af den ydre Natur og Menneskelivet, i deres Storhed og rige Afvexling, kunde medbringe et langt betydeligere Udbytte for Nationens Dannelse og Forædling, end den tørre systematiske Analyse af isolerede Gjenstande, som sædvanlig er Frugten af Naturforskerens Deeltagelse i en saadan Reise. Skulde denne Anskuelse nogensinde hos os finde Gjenklang, vide vi i Sandhed ingen Digter, som vi til dette Øiemed mere vilde anbefale, end Hr. H.C.Andersen.« Anmeldelsen blev genoptrykt med ændringer i P. L. Møllers Kritiske Skizzer I.1847.171ff. Iøvrigt havde A selv set skibet, jvf. Dagbøger 3.8.1842: »Gik Kl 10 1/2 over Beltet, saa Verdens Omseileren, (Vendt)« (II 286). - 6-7lige ved Porten ... Roser] en privat have med sjældne blomster lige ved byporten, som offentligheden havde adgang til, er omtalt af flere i samtiden, bl.a. Carl Bagger. Hans Mathiesens rosen-planteskole, i sin tid Nordens største, blev først grundlagt 1854. - 14Hroar] da. sagnkonge; tillægges pga. navneligheden grundlæggelsen af Roskilde (opr. Hroars kilde). - 16alle Danmarks Konger og Dronninger] siden 985 er 37 konger og dronninger begravet i Roskilde Domkirke. - 19Stænderne] ved indførelsen af rådgivende stænderforsamlinger i 1834 fik øernes forsamling sæde i Palæet i Roskilde. - 26noget Morsomt af Holbergs Comedier] allusion til Jacobs replik i Erasmus Montanus II 5 om hans lærde broder, der ikke afsig selv kan mærke, at det regner. Iøvrigt også allusion til Holbergs tilknytning til Sorø, idet han testamenterede sin formue til akademiet og er begravet i Sorø kirke. - 27Valdemar og Absalon] Valdemar d. Store og Absalon (1128-1202) voksede op som fostbrødre i Fjenneslev uden for Sorø. Absalons grav er i Sorø kirke. - 29koax] se n.t. I 54.19. - 29-30det er vaadt ... i Sorø] sml. A.s syn på Sorø og Korsør i brev til Henriette Wulff 14.7.1843: »uden disse to Familier [: Ingemanns og Hauchs] er denne By [:Sorø] mig utaalelig med samt sin udskregne Natur; her er en Kloster-Ensomhed, en skimmelgrøn Celle synes mig denne Moseplet! nei saa heller leve og dø i Korsør, der skyller dog Havet op paa de nøgne Stene, der skingrer Posthornet og Folk er altid paa Vandring; Vandring er Liv!« (BHW I 335). - 33-34en Flaske ... ud igjen] på den tid var der ingen vej gennem Sorø; man kørte ind og ud af byen ad samme vej. Billedet er iøvrigt et lån fra Carl Bagger, der 31.10.1827 i et brev fra Sorø skriver: »O Jammer, O Rædsel, i sit eet og 117 tyvende Flammeaar [...] levende at nedputtes i en veltiltoldet Tranflaske« (BtA 596f; jvf. også BEC I 273). - 34Maller] mallen (Silurus glams), en af Europas største ferskvandsfisk, levede tidligere i Sorø sø, hvor det sidste eksemplar (på 12 1/2 kg) blev fanget 1799. På A.s tid mente man, at den var importeret til Sorø af cisterciensermunkene. - 34friske rødmossede Drenge] eleverne ved Sorø Akademi; jvf. Carl Baggers selvkarakteristik i brevet af 31.10.1827: »et uskyldigt, rødmosset Æble« (BtA 596).

✂ 128.3-4uden at have Vinger...] et hyppigt motiv hos A, jvf. fx Kunstner-Livet (1830; SS XII 224) og Imp (197). - 19-20man maa ikke vide hvad der kommer] en afvisning af den fatalisme A ellers bekender sig til, jvf. fx brev til Henriette Hanck 16.5.1834: »Jeg er nu halv Tyrk og troer aldeles paa Forudbestemmelse« (BHH 470); 16.10.1840: »Tyrkerne [...] ere min Troesforvante, de veed at der er en Skjæbne!« (ib. 470) og til madam Iversen 4.1.1837: »i Tillid til Menneskets Bestemmelse er jeg ingen Christen, men en Tyrk« (BfA I 366).

✂

Skyggen

✂ Skyggen blev trykt første gang i NE 4-47, der udkom 3.4.1847 (se Den gamle Gadeløgte).

✂ A skriver i Bemærkninger: »»Skyggen« blev digtet under Sommer-Opholdet i Neapel, men først nedskrevet i Kjøbenhavn« (8, jvf. MLE I 364). Denne lidt kryptiske skelnen mellem »digtet« og »nedskrevet« skal antagelig forstås således, at A skrev et første udkast i Napoli i sommeren 1846, som han bearbejdede hjemme i København, idet arbejdet kan følges gennem almanak- og dagbogsoptegnelser. Under sit ophold i Rom noterer A i Dagbøger 11.4.1846: »Gik til Getto og kom ind i en Kirke hvor der paa en Grav stod Umbra og en deilig Qvinde hugget i Marmor, ligefor en talende Mands Buste med Indskrift Nihil; hvem vare de to? en Skygge og Intet« (III 90). Eventyrets umiddelbare udgangspunkt var imidlertid A.s lidelser under varmen i Napoli, jvf. Dagbøger 8.6.1846: »Varmen vælter ned, tør neppe vove mig ud [...] Badet i Havet og følt mig vel, gik usædvanlig meget omkring i Gaderne i Eftermiddag, to Gange ned mod Molo, den sidste Gang følte jeg Mathed og naaede ind i en Caffe, drak Lemonade, men følte mig værre og værre, Heden sprak ud af alle Porer«. 9.6.: »Skrevet om Aftenen paa Historien om min Skygge« (III 126 f). Hvor langt A er nået med eventyret er uvist, men først i dagbogsoptegnelserne 16.6.- 118 21.6. noterer han under indtryk af heden og en deraf følgende stadig større følsomhed de syns- og lydindtryk, der danner grundlag for den indledende eksteriør-beskrivelse (sml. også BJC I 311, 315; MeE 187 f).

✂ Herefter gik arbejdet i stå til februar 1847, hvor almanakken 22.2. har: »igaar endt Eventyret om Skyggen« og 24.2.: »hos Ørsteds. Skrevet Skyggen«. Vanen tro læste han eventyret op for venner og bekendte, bl.a. 26.2.1847 hos J. P. E.Hartmann og 5.3.1847 hos agentinde Margrethe C.Zinn, hvor assessor Ernst Wies ved begge lejligheder var tilhører. I et brev 6.3.1847 foreslog han A at ændre slutningen, der berettede at den lærde mand blev halshugget, til en mere ubestemt, der blot konstaterede at han var død; en henstilling A tog ad notam (H.C.Andersen: Skyggen v. H.Topsøe-Jensen. 1957.26), hvorefter Edvard Collin iflg. brev til Lorck 14.3.1847 foretog den endelige renskrift (BLorck 90).

✂ A.s interesse for skyggemotivet kan føres tilbage til Fodreise (69f), hvor han sætter sin skygge i pant hos Jerusalems Skomager for at låne dennes 100-milestøvler. Her henvises også direkte til det litterære forbillede, A.Chamissos Peter Schlemihis wundersame Geschichte (1813) om P.S., der sælger sin skygge til djævelen for at komme i besiddelse af Fortunatus' pung; et motiv, der også kendes fra folkeeventyrene, jvf. Manden og hans Skygge (Winther 28ff) og udnyttes af E.T.A.Hoffmann i Die Abentheuer der Sylvester-Nacht (1814-15). Sidstnævnte henviser A også til i Fodreise (69f). Sml. endvidere Dagbøger 3.6.1841 under en sejlads på Donau: »Ombord er et Menneske der seer ud som min Caricatur, han er aldeles en Skygge; han er et løst Basrelief; det arme Menneske blev leet af, man tegnede ham af; jeg troer han mangle [r] sine Undertænder; han saa aldeles ud, som en Skygge« (II 241). Endelig skal nævnes, at en kim til eventyret måske er at finde i Den nye Barselstue (opført 1.gang på Det kgl. Teater 26.3.1845) om digteren, der gør lykke med et arbejde, han har stjålet fra en ungdomsven, ligesom man genfinder den lærde mands generøsitet overfor Skyggen, da vennen opdager digterens bedrageri.

✂ 129.6vant] vænnet. - 8bleve] forblev.

✂ 130.1mahogni] mahognibrune, jvf. 129.2; muligvis også ordspil på bet: flot, fin, udmærket. - 7Troldkællinger] fyrværkeri: skruptudser, kinesere. - 23-24faaer det dog ud] finder dog ud af det. - 34 Jomfruen var borte] udtryk af arkitekten M.G.Bindesbøll (1800-56), der om en marmortrappe sagde: »Jomfruen mangler« dvs. enkelhed, umiddelbarhed (se iøvrigt Carl Roos i DaStu 1941.50-54).

✂ 131.28-29en Historie ... Skygge] A. Chamissos ovf. nævnte værk.

✂ 132.1gesvindt] hurtigt. - 7-9skrev Bøger ... Smukt] centrale begreber i Goethe-humanismen og i H.C.Ørsteds filosofi, jvf. Ørsted i Album 107 119 (se også Brix 217, Rubow 82f). - 27virkeligt] ordspil på bet.: »ægte« og »eksisterende«.

✂ 133.23lakerede Støvler] lakstøvler. - 23-24Hat ... Skygge] chapeau claque.

✂ 135.5kom jeg ud] ordspil på »komme ud fra forgemakket« og »blive til, fødes«.

✂ 136.18Bad] kurbad. - 34-137.5 En hentydning til Edvard Collin, jvf. brev til E.C. fra A, London 27.6.1847: »De [er] for fornem til at ville sige Du til mig - føi! -jeg kunde næsten være forfængelig nok til en Gang at sige: Eduard skulle vi sige Du og De svarer, som jeg har ladet min Skygge svare. Ja De har vel mærket Ondskaben gjælder Dem« (BEC II 141). Baggrunden var et forslag fra A i et brev fra Hamborg til vennen 19.5.1831 om at blive dus, som E.C. afslog 28.5.1831 med bl.a. flg. begrundelse: »Der ere mange Ubetydeligheder, som Mennesker have, jeg troer, en medfødt Afskye for; jeg har kjendt et Fruentimmer, der havde en saadan Afskye for graat Papiir, at hun fik Ondt, naar hun saae det; hvorledes skal man forklare det. - Naar jeg [...] længe har kjendt et Menneske, som jeg agter og holder af, og han tilbyder mig at sige »Du«, da fremkommer denne ubehagelige uforklarlige Følelse hos mig« (BEC I 74). A tog sig afslaget meget nær og vendte talrige gange tilbage til det i såvel breve som digtning (se A&C 503-06; Stampe 198-206 samt A-iana 3 rk. IV 218).

✂ 137.10-11en deilig Kongedatter ... saae altfor godt] sml. prinsessen i Dødningen, Reisekammeraten og Klods-Hans. - 31det første] det bedste.

✂ 138.7forliebt] forelsket. - 8færdig] lige ved, ude af stand til. - 34 Hvad det maa være] hvad må det ikke være.

✂ 139.11-12jeg gifter Kongedatteren] germanisme: jeg gifter mig med kongedatteren. Iflg. Stampe 257 brugtes udtrykket »han gifter hende« netop i fornemme kredse til forskel for det dengang almindelige »han ægter hende«. Også A anvender kun »gifter« om fornemme ægteskaber med prinsesser o.l.

✂

Det gamle Huus

✂ Det gamle Huus blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B.Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends. På dansk forelå eventyret i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

✂ A Christmas Greeting to my English Friends udkom i december 1847 hos A's engelske forlægger Richard Bentley, anonymt oversat af Charles Beckwith Lohmeyer, som levede i København. Honoraret var 30 pund, hvoraf A selv betalte oversættelsen. Indholdet var - efter et dedikationsforord som tak for Ch. Dickens' gæstfrihed samme år - The Old House, The Drop of Water, The Happy Family, The Story of a Mother, The False Collar, The Shadow, The Old Street Lamp. Førsteretten til at trykke de fem førstnævnte eventyr medførte, at pirattrykkere ikke kunne komme først med egne oversættelser fra en dansk udgave. De to sidstnævnte eventyr tilføjede Bentley for at øge den lille bogs sidetal med et ark til VI + 100 s. i kartonnage med typografisk ramme. Se Elias Bredsdorff: H.C.Andersen og England. 1954.153ff. og fl. st.; sa: H.C.Andersen og Charles Dickens. 1951.16ff.

✂ 8.11.1847 noterer A i Alm: »skrevet Eventyr 4 i tre Dage«, og i et brev 14.11.1847 til sin engelske forlægger Richard Bentley hedder det, »at der i den sidste Tid ere komne mig nogle nye Eventyr paa Halsen, de stikke Hovedet frem og nøde mig til ogsaa at fortælle deres Historie, jeg har saaledes fem [hertil en fodnote: »Historien om en Moder. Den lykkelige Snegle-Familie. Vanddraaben. Det gamle Huus. [Flipperne]] som min danske og tydske Boghandler gjerne ville have, men det maa være for Julen, det falder mig imidlertid ind, om De ikke har Lyst til dem, om De troer at en lille Bog [...] kunde tage sig ud som en Julebog fra mig i Engeland, »Julehilsen til mine engelske Venner, fem nye Eventyr«« (Elias Bredsdorff: H.C.Andersen og England. 1954.153). A krævede imidlertid hurtigt svar af hensyn til sin tyske forlægger, der ellers ville få bogen, og 23.11.1847 accepterede Bentley forslaget, hvad A tydeligvis også havde forventet, idet han 21.11. havde meddelt sin tyske oversætter Heinrich Zeise, at han havde skrevet de 121 fem eventyr, men »jeg vil ikke have dem ud for det første« (A-iana 2 rk. V 283).

✂ Inspirationen til Det gamle Huus fik A ved et besøg i Oldenburg i slutningen af 1845 hos digteren Julius Mosen, som det fremgår af MeE: »Et Træk af hans lille Søn rørte mig, han havde med stor Andagt hørt mig læse et Eventyr og da jeg den sidste Dag sagde Farvel og Moderen sagde han skulle give mig Haanden, »der gaaer maaskee mange Tider før vi seer ham igjen!«, brast Drengen i Graad og om Aftenen da Mosen kom i Theatret, sagde han: »min lille Erik eier to Tinsoldater, han har givet mig den ene til Dem at tage med paa Reisen!« Tinsoldaten har troligt fulgt med mig, det er en Maurer, maaskee fortæller han engang sin Reise« (163; sml. MLE I 337. I Bemærkninger er gaven motiveret med at A »ikke skulde være saa skrækkelig ene« (9), en tilføjelse begrundet i afsmitning fra eventyret).

✂ 143.2ff. Sml. med A.s besøg i Odense i Brudstykker af en Udflugt i Sommeren 1829, hvor han under sin rundtur i byen savnede »et gammelt Huus paa Vestergade, hvor der paa alle Bjelkerne, og langs med første Stokværk, var udskaaret Hoveder, der i meest forskjellige Stillinger rakte Tunge af Folk der gik paa Gaden« (A-iana VIII 21). Jvf. iøvrigt A-iana 2 rk. III 65ff, hvor Sv.Larsen har stedfæstet huset, der dog ved A.s besøg ikke var nedrevet men fremstod i totalt ændret skikkelse efter en gennemgribende ombygning i 1827, til Vestergade 231. - 14til Spektakel] til spot og spe, til latter. - 19 flaut] smagløst, banalt.

✂ 144.5-6Lindorme] iflg. folketroen kæmpestor menneskeædende slange eller drage. - 7en gammel Mand] generalkrigskommissær, kammerherre Michael Fabritius Tengnagel (1739-1815), der var blevet enkemand 1797 (jvf. n.t. II 93.11-12); se også A-iana 2 rk. III 69ff. - 7Skjægs-Bukser] bukser af en slags langhåret uldfløjl; om påklædningen iøvrigt sml. beskrivelsen af Knepus i KES (133) og BHH 155,162. - 11-12imellem] indimellem. - 35-37Hele Gangen ... raslede] sml. Christians besøg på Valdemars Slot på Tåsinge i KES baseret på A.s egne oplevelser fra sommeren 1830: »De mange Portraiter fra gamle Dage, Billeder af hvad Graven havde gjort til Støv, skuede ned paa ham. Ved hvert Stykke knyttede sig Historier eller Sagn, der give slige gamle Billeder en Belysning fuld af Virkning, som den Marmorstatuen faaer, naar vi beskue den ved Fakkelskjær« (34).

✂ 145.7-9Luften ... Søndag] sml. Gaaseurten (I 117.23-25) og Lykkens Kalosker (I 231.35f). - 12-13Forgyldning ... bestaaer] sandsynligvis gl. talemåde (jvf. Vogel-Jørg 278). - 26et Skilderi med en deilig Dame] sml. A.s besøg på Valdemars Slot 1830: »blandt andre [portrætter] var der en Dame af den juulske Familie, der gjorte et underligt dybt Indtryk 122 paa mig, det var det første qvindlige Ansigt der har gaaet mig til Hjertet, og jeg blev ordenlig lidt veemodig ved at tænke mig disse deilige Former opløste til Støv« (BEC I 59, jvf. KES 34).

✂ 146.10de forunderligste Karreeter] sml. KES: »En Art Caleschevogn, som man for nogle og tyve Aar tilbage brugte dem, en klodset Maskine af Træ, blaamalet og indvendig beklædt med graat Multum, rullede skrumlende hen over den ujævne Stenbro« (22).

✂ 147.19Maria] Maria Hartmann (1845-51), datter af komponisten J.P.E.Hartmann og Emma H.; jvf Bemærkninger 9, MLE II 125f. - 38Kridthuus] blikbøsse med to rum til opbevaring af kridt til regnskabsføring og småpenge. - Balsombøsse] æske med vellugtende parfume o.l.

✂ 148.21-22i sin Begravelse] i sit gravsted.

✂

Vanddraaben

✂ Vanddraaben blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B. Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå det i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

✂ Eventyret tilhører den gruppe, som blev skrevet på tre dage iflg. Alm 8.11.1847 (se u. Det gamle Huus s. 120).

✂ Iflg. Bemærkninger digtede A det for vennen H.C.Ørsted (9). Imidlertid kan A.s erindring være en reminiscens af MLE II 117, hvor han nævner Vanddraaben i forbindelse med omtalen af Ørsted, der i 1850 spøgende havde sagt til A: »Man har beskyldt Dem saa tidt for Mangel paa Studium [...] maaskee bliver De Den af Digterne, der vil udrette meest for Videnskaben«. Herpå tilføjer A: »Man vil ikke misforstaae mig, som om jeg tænkte at virke for Videnskaben i Videnskabens Betydning, nei som Digter at hente Stof fra de der lidet søgte Gruber, fra en saadan derinde er f.Ex. Eventyret »Vanddraaben«, hvilket ogsaa Ørsted i sin Bog »Aanden i Naturen« nævner, idet han fremhæver videnskabelige Opdagelser, der alt have fundet Indgang i Digterverdenen«. Hertil skal bemærkes, at Ørsted kun indirekte nævner eventyret, jvf. Aanden i Naturen2 I.1851.102.

✂ Allerede i Risens Datter i Digte 1830 (udk. 2.1.1830) behandles motivet, idet Risen anbefaler sin datter at læse den populære ty. naturforsker J. F. Blumenbachs (1752-1840) bøger med det resultat, at »Hun snakker nok saa dristig om infusorium / Man skulde troe, hun dagligt kom paa Collegium« (SS XII 276).

123

✂ På dette tidspunkt har A.s kendskab til infusorier antagelig kun været af teoretisk art, idet den egentlige spire til eventyret kan dateres til juli 1830, hvor han tilbragte nogle dage hos botanikeren og agronomen Niels Hofman Bang (1776-1855) på Hofmansgave. 15.7.1830 skriver A til Ludvig Læssøe: »den sidste Dag, jeg var paa Hoffmansgave havde jeg en sand Nydelse, nemlig: jeg saae Infusions-Dyr: tænk Dem: en lille Vanddraabe kun, paa Glas, og det var en heel Verden med Skabninger, hvor de største præsenterede sig som Græshopper, de mindste som Knappenaalshoveder; nogle lignede virkelige Græshopper, andre havde de meest monstreuse Skikkelser, og alle tumlede de sig imellem hverandre, og de større slugte de mindre« (BfA I 45f).

✂ I de følgende år vendte han flere gange tilbage til motivet. I digtet Det Første og det Sidste (Phantasier og Skizzer 1831.117-19) hedder det om Jordens skabelse:

✂ Alt var en giftig Dunst, der var ei Liv at haabe,
Men Kraften bød, og Taagen blev en Draabe,
En Draabe kun, men dog en Verden stor,
En Verdens Kugle, hvor
Sig Liv udviklet.

✂ Også i O.T. (52) og Lykkens Kalosker I 232.3-7 berøres motivet.

✂ Skønt A var fuldt fortrolig med og interesseret i infusionsdyrene og kan have læst om den ty. naturforsker C.G.Ehrenbergs (1795-1876) undersøgelser i en artikel af D.F. Eschricht (1798-1863) i J.F.Schouws (red.) Dansk Ugeskrift IV 1834.21-23 (heri omtales også vitalfarvning af dyr første gang på dansk), har han muligvis modtaget yderligere impulser udefra. Under et ophold på Glorup skriver A til vennen Edvard Collin 27.5.1847, at han har læst første del af E.Bulwer Lyttons (1803-73) roman Night and Morning (1841) på engelsk. Om han læste den færdig på originalsproget vides ikke, men af Dagbøger 12.7. og 16.7.1842 (II 277f), jvf BHW I 311, fremgår, at A nu læste hele romanen på dansk. Ved nedskrivningen af Vanddraaben kan han da have erindret indledningen til Fjerde bogs 1.kap.: »Dersom Du, Læser, nogensinde gjennem et Solarmikroskop har seet alle de Uhyrer, der røre sig i en Draabe Vand, har Du maaskee forundret Dig over, at saa frygtelige Ting hidtil have været Dig ubekjendte, Du har følt Væmmelse ved det klare Element, der hidtil forekom Dig saa reent, ja Du har maaskee endog halvveis indbildt Dig, at Du aldrig mere vilde drikke Vand; men den næste Dag glemte Du det hæslige Liv, som i utallige Skikkelser rørte sig for Dine Øine i hiin frugtbare lille Kugle, og gyste ikke, fristet af Din Tørst, tilbage fra det bedrageriske Krystal, endskjønt Myriader af hine skrækkelige Usynlige lemlæstede, fortærede, opslugte hinanden i den Vædske, Du saa roligt drak; det samme er 124Tilfældet med hiint øverste Stam-Element kaldet Livet. Naar Du, indsvøbt i Din blødagtige Magelighed og strækkende Dig paa Din patenterede Samvittigheds Sopha, maaske for første Gang gjennem Videnskabens Glas betragter een eneste gruelig Draabe af de Vande, der optaarne sig og med deres Saft opfylde alle Jordens Porer, som væde hvert eneste Atom, der svæver for Dine Øine eller fornemmes af Dig gjennem Følelsen, bliver Du forfærdet og utilfreds og siger ved Dig selv: »Kan sligt virkeligt være muligt? Det havde jeg aldrig drømt om før! Jeg tænkte, at det, der var usynligt for mig, heller ikke kunne være til; jeg skal erindre mig dette frygtelige Experiment«. Næste Dag er Experimentet glemt. Chemikeren kan maaskee destillere Draaben; men kan Videnskaben rense Verden?« (E.L.Bulwers samlede Skrivter XXXIII 1841.243-44). Jvf. endvidere referencen til von Tütz' mikroskopiske glas i E.T.A.Hoffmanns Meister Floh i Fodreise (77).

✂ 152.26 godt] let.

✂

Den lille Pige med Svovlstikkerne

✂ Den lille Pige med Svovlstikkerne blev trykt første gang i Dansk Folkekalender for 1846, udg. af Fred. Frølund (udkom december 1845).

✂ Som vist det eneste af A.s eventyr er Den lille Pige med Svovlstikkerne skrevet til en allerede foreliggende tegning. I oktober 1845 var A tiltrådt en årelang rejse sydpå og opholdt sig 2.11.-22.11. hos hertugparret af Augustenborg på Gråsten Slot, hvor han 18.11. noterer i Alm: »Spadseret; skrevet Historien om den lille Pige med Svovlstikkerne. Faaet Brev fra Flinch«. Af Bemærkninger (9) fremgår, at xylograf A.C.F. Flinchs brev var en opfordring til at skrive et eventyr til et af tre vedlagte trykte billeder. A valgte J.Th. Lundbyes tegning af en pige, der rækker et bundt svovlstikker frem i hånden; en tegning, der tidligere havde været brugt som illustration til en lille opsats »Gjør vel, naar du giver« i Flinchs Almanak eller Huuskalender for 1843 (se Erik Dal: Den lille Pige med Svovlstikkerne. Træk af et eventyrs forhistorie og skæbne. 1956.18). Allerede næste dag, 19.11., hedder det i Alm: »Reenskrevet Eventyret om den lille Pige med Svovlstikkerne og sendt det samt Brev til Fru Drevsen« (jvf. Dagbøger III 9).

✂ Bortset fra det bundne i motivet pga. Lundbyes tegning rummer eventyret iflg. Brix 167 minder om moderen, Anne Marie Andersdatter, der efter at have fortalt A om, hvordan hun som barn var blevet jaget ud for at tigge, men havde siddet under en bro over Odense Å og 125 grædt, tilføjede: »Jeg har aldrig kunnet bede Nogen om Noget. Da jeg sad der under Broen var jeg saa sulten; jeg dyppede da min Finger i Vandet og tog nogle Draaber paa Tungen, fordi jeg troede, det skulde hjælpe. Endelig faldt jeg i Søvn og sov til om Aftenen. Saa gik jeg hjem, og, da min Moder hørte, jeg Ingenting bragte med, skændte hun meget paa mig, og sagde, jeg var en doven Tøs« (N.Bøgh: Fra H.C.Andersens Barndoms- og Ungdomsliv. 1905.7) (jvf. også Metalsvinet s. 225).

✂ Herudover må nævnes A.s egne oplevelser i Odense under rejsen til Gråsten. 10.11.1845 noterer han i Dagbøger: »Det er Mortens-Aften i Aften, hele Byen lugter af Gaasesteg« (III 5), en lugt der vækkede hans erindringer om barndommen og fik ham til at sammenligne sin skæbne med Aladdins i et brev til Edvard Collin dat. Odense 10.11.1845 (BEC II 32). Også beskrivelsen af kulden beroede på friske indtryk, jvf. Dagbøger 14.11.: »Kjørte fra Augustenborg i kold Luft; Hertuginden gav mig ud af Vognen sin Kaabe [...] Klokken 6 kom vi hjem, jeg meget forfrosset« (III 7), og Alm 17.11.: »Følt mig mindre vel paa Fodturen med Hertuginden, Regn og koldt«. Endelig skal nævnes mormoderen, ved hvis skikkelse A har haft sin egen farmoder for øje, idet han i m 155.24 har overstreget Far med M.

✂ Motivet med det døende barns drømmesyner er foregrebet i Det døende Barn (Kjøbenhavnsposten 25.9.1827; SS XII 6) og Fodreise, hvor også himlen sammenlignes med »det store, evige Juletræ« (93f).

✂ 153.16Svovlstikker] almindeligvis blev svovlstikker fremstillet og forhandlet af fattige personer og tjente ofte som alibi for regulært tiggeri, der var forbudt. Svovlstikken eller friktionstændstikken var iøvrigt en ret ny opfindelse, der først blev almindelig i 1830'erne.

✂ 155.22-23i hvilken Glands ... Nytaars Glæde] reminiscens af Matthæus 25.21.

✂

Den lykkelige Familie

✂ Den lykkelige Familie blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B. Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå eventyret første gang i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

✂ I Bemærkninger fortæller A, at han har fået materiale til eventyret fra herregården Glorup med dens store skræpper og vinbjergsnegle, samt at eventyret blev digtet under hans første ophold i London 1847 (9; jvf. BfA II 573). En mere præcis datering kan næppe gives, men i 126 Dagbøger 12.7.1847, London, hedder det: »tænkt paa et Eventyr, ved at huske paa Fornemheden hjemme, det kan kaldes: stort skal det være« (III 225f), hvilket H.Topsøe-Jensen tolker som kimen til eventyret i registret til Dagbøger (XII 29). I A-iana 2 rk. III 172 ser han den imidlertid i Dagbøger 21.7.1847, hvor bankieren J. Hambro »fortalte om Oste-Midden der sagde til den anden der spurgte da den saae ud af Vinduet og saae en Mark: det er Verden! og det er en Ko, det Dyr som æder der, derfor er Marken, og Pigen Malker Koen og gjør Ost af Mælken for at vi kunne have noget at leve af. Alt er til for vor Skyld« (III 232). Skønt ellers velbevandret i Holbergs forfatterskab har A tilsyneladende ikke vidst, at Hambros anekdote er et brudstykke af Moralske Fabler, 81. Fabel om Miderne (Samlede Skrifter XVIII.1942.82f).

✂ Om eventyrets videre skæbne se ovf. u. Det gamle Huus.

✂ 156.8De store, hvide Snegle] vinbjergsneglen, Helix pomatia. - 11-12Skræpperne] tordenskræppen, Petasites. Troen på at skræppen var sået for vinbjergsneglens skyld var almindelig antaget, fordi skræppen, opr. en lægeplante, og vinbjergsneglen, der æder alle plantedele, men som ofte findes på samme sted som skræppen, iflg. traditionen indførtes af middelalderens munke. En anden tradition vil vide, at de spanske soldater i 1808 bragte vinbjergsneglen til Danmark og som føde herfor også skræppen (Folk og Fauna I.157; J.Lind: Om Lægeplanter i danske Klosterhaver og Klosterbøger. 1918.97).

✂ 157.33aparte] særligt. - 38-39har han ... paa ham] medens vinbjergsneglen holder til på jorden, sidder den alm. havesnegl ofte på urter og buske.

✂ 158.6Sorte Snegle] skovsneglen, Arion ater. - 17de hvide Myg] dansemyg, Chirominomidae. - 27Rare] sjældne.

✂

Historien om en Moder

✂ Historien om en Moder blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B. Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå det første gang i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

✂ Eventyret må tilhøre den gruppe på fire eventyr, som A iflg. Alm 7.11.1847 skrev på tre dage, idet det var blandt de fem, som han tilbød sin engelske forlægger Richard Bentley 14.11.1847 (se u. Det gamle Huus), jvf. også brev til Heinrich Zeise 21.11.1847, hvor det blot nævnes 127 med titlen Moderen (A-iana 2 rk. V 283). (H. Topsøe-Jensens datering af eventyret til slutningen af januar 1848 i BHW III 178 under henvisning til, at den ty. forfatter Edmund Lobedanz (1820-82) sikkert havde hørt A læse det lige efter fuldførelsen ved et besøg hos A 1.2.1848, må bero på en fejlfortolkning af Lobedanz eller en forglemmelse, idet oplæsningen snarere har fundet sted i efteråret 1847, hvor Lobedanz ligeledes opholdt sig i Kbh.; jvf. også T-J.s korrekte datering i anden forbindelse (Buket 294), men samtidig med BHW).

✂ I Bemærkninger fortælles, at A fik ideen til Historien om en Moder midt på gaden (9). Trods dette mener Brix 63 (modsat Brix og Jensen II 399) at se spiren i MeE, som A havde afsluttet juli 1846, i beretningen om farmoderen, der i forbindelse med A.s mæslinger, da faderen drog i krig i 1813, sagde, »at det var godt om jeg maatte døe nu, men at Guds Villie var altid den Bedste« (20). Stampe 188 vil derimod se spiren i A.s mindedigt over Ingeborg Mimi (Vulle) Collin (1837-43) i Ny Portefeuille 12.3.1843 (SS XII 352). Situationen i og baggrunden for digtet adskiller sig dog fra eventyret, idet såvel moderen, Henriette Collin som barnet lå syge; moderen kom sig, barnet døde. At denne begivenhed skulle være kimen, gør Stampe - sig selv ubevidst - lidet sandsynligt, idet hun samtidig fortæller, at A læste eventyret op for Henriette Collin uden at tænke på, at hun havde mistet en lille pige. Mere nærliggende er inspiration fra billedkunsten, hvor emnet var på mode (jvf. Det døende Barn (SS XII 6), Fodreise 93f, Engelen (II 15)). I et brev til Henriette Wulff 1.5.1839 fremhæves fra en udstilling på Charlottenborg bl.a. den ty. genremaler Th.Wellers (1802-80) »En Moder, som er indslumret ved sit syge Barns Leie«, som A symptomatisk kalder »Et døende Barn« (BHW I 257). Jvf. også Dagbøger 1.7.1846 om et besøg i Nîmes hos bageren og digteren Jean Reboul (1795-1864): »paa Væggen hang to Billeder af hans Digt: det døende Barn, Englen alvorlig, Moder[en] som sovet ind af at vaage i Smerte, et andet var Oliemaleri, der svævede Engelen bort med Barnet medens Moderen laae over Vuggen« (III 142).

✂ Omend eventyret ikke har direkte litterære forbilleder, rummer det elementer og motiver fra såvel folkeeventyret som kunstdigtningen, jvf ndf.

✂ Historien om en Moder var i den første nedskrift udformet som en drøm, moderen har ved barnets vugge. Denne slutning må være ændret umiddelbart efter, men har flg. ordlyd: »Og hun bøiede sit Hoved ned i sit Skjød. Da rørte hendes Mund ved Barnets Mund, det laae der i en sød, sund Søvn; og Solen skinnede paa Kinderne, saa at de saae røde ud, og da Moderen saae rundt om, sad hun i sin lille Stue; Lærken i Buret sang, som om den følte at Foraaret vilde komme; og Døden var ikke i Stuen. Moderen foldede sine Hænder, tænkte paa 128 Dødens Huus, paa Barnets Fremtid og sagde igjen: »Guds Villie skee!«« (H.C.Andersen-Manuskripter v. Paul V.Rubow.1935.10).

✂ 160.6sorrigfuld] sorgfuld.

✂ 161.11ff. moderens tre prøvelser alm. træk i folkeeventyret, jvf. Gerda i Sneedronningen (II 49ff).

✂ 163.6Pioner] pæoner, bonderoser. - 10Petersillie] persille. - 16dækket] omhyggelig plejet, »kælet for«. - 23-25jeg venter ham før jeg veed det] jeg venter ham hvert øjeblik. - 23-26lad ham ... giver Lov] sml. J.G.Herders legende Der himmlische Garten (Sämmtliche Werke herausg. von B.Suphan. XXVIII.1884.194f), hvor den rose, moderen ville plukke, var hendes egen livsblomst, men kun skytsenglen tør gøre det, når den rette time kommer. - 25svare ... til dem] stå til ansvar for dem. - tør] må. - 40-164.1Urtegaardsmand] gartner; m har »Gartner«, men A retter vel under indflydelse af bibelsk sprogbrug til det mere arkaiserende og højtidelige udtryk (sml. O.T. 74).

✂ 164.2det ubekjendte Land] tilføjelse i m, se n.t. lin. 40. - 3tør] har lov til. - 5med eet greb hun ... Blomster tæt ved] med hver hånd om én blomst. A glemmer, at den blå krokus egentlig er barnets blomst, og erstatter den med den ene af de to blomster af ukendt art. Dødens livslys og forsøget på at bytte dem om er iøvrigt alm. motiv i folkeeventyret, jvf. fx Grimms Dødens Gudsøn og det da. folkeeventyr Frisk mod (Byskov I 269f). - 18f. Sml. Voltaires Zadig - en omformning af en østerlandsk legende om englen og eremitten - hvor eremitten drukner et barn, fordi det engang enten vil blive morder eller selv blive myrdet, med den motivering, at intet er tilfældigt. »Alt er Prøve, eller Straf, eller Belønning, eller Forsyn« (oversat i Fr.Sneedorffs samtlige Skrivter IX.1777.111). - 37-38din Villie, som er den Bedste] bibelsk, jvf. tredie bøn i Fadervor; en central tanke i A.s livssyn, jvf. også I 237.40 med note samt Vintergrønt 150f. - 40det ubekjendte Land] m har »den blomstrende Have«.

✂

Flipperne

✂ Flipperne blev trykt første gang i en engelsk oversættelse ved Charles B.Lohmeyer i A Christmas Greeting to my English Friends, der udkom december 1847 (se ovf. s. 120). På dansk forelå eventyret først i NE 5-48, der udkom 4.3.1848.

✂ Om Flippernes tilblivelse i efteråret 1847 kendes intet udover det ovf. u. Det gamle Huus nævnte brev til A. s engelske forlægger Richard 129 Bentley, hvor eventyret kun indirekte nævnes (se s. 120) samt et brev til Heinrich Zeise, A.s tyske oversætter, 21.11.1847, hvor han kalder det hæftets »originaleste og moersomste« eventyr (A-iana 2 rk. V 283).

✂ Allerede i Gennaros mislykkede elskovseventyr i Imp havde A behandlet Don Juan-skikkelsen i egen indbildning (222-31), men det egentlige kim til eventyret findes i Dagbøger 2.7.1842 under et ophold på Gisselfeld: »Grev Moltke med hans Tale om V [: forstinspektør J.C.C.Wegener (1812-64)], der før kun havde en Støvleknegt og en Redekam og nu faaet Hus og Hjem, et Par Køer og Heste, det maatte jo være et heelt Himmerige« (II 271).

✂ 165.2Cavaleer] herre, der lever flot, er velklædt etc. - 2-3Støvleknægt] redskab til at tage støvler af med. - 14Livbaand] bånd, bælte der bindes omkring livet.

✂ 166.31f. Sml. Hørren (II 209f) og Laserne (V 113f).

✂

Hyldemoer

✂ Hyldemoer blev trykt første gang i Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L.Møller 1845 (udkom dec. 1844).

✂ Under et ophold på Nysø skriver A 20.11.1843 til vennen Ingemann i Sorø: »To nye Eventyr ligge saa godt som færdige« (BfA II 93). Det ene er Troldspeilet, den oprindelige version af Sneedronningen, og det andet Hyldemoer, i hvilken anledning han føler, at han nu er kommet på det rene med at digte eventyr - en følelse, der utvivlsomt hænger sammen med diskussionen om og indførelsen af de to genrebegreber eventyr og historie (se ndf). 23.11. noterer han i Alm: »Skrevet færdig: Hyldemoer« (jvf. BEC I 344). Når der gik flere år, før A indlemmede eventyret i en samling, er forklaringen at finde i et brev til hans tyske oversætter Heinrich Zeise 6.3.1845, hvor det hedder, at da Hyldemoer »nu nyelig har staaet i denne Gæa, kommer det ikke i mine egne Samlinger« (A-iana 2 rk. V 247).

✂ I Bemærkninger, hvor A iøvrigt fejldaterer eventyret til 1842, skriver han om motivet, at frøkornet »ligger i det af Thiele fortalte Sagn: »Der boer i Hyldetræet et Væsen, som kaldes Hyldemo'er eller Hyldeqvind. Hun hevner al Overlast, der tilføies Træet, og i Nyboder veed man at fortælle, hvorlunde en Mand, der omhuggede et Hyldetræe, pludselig døde kort derefter«« (6; jvf. Thiele2 II 282f). Den ydre ramme, motivet med den forkølede dreng, synes imidlertid inspireret af A.s egne oplevelser i sensommeren 1843 under et besøg på Bregentved, hvorfra han skriver til Jonas Collin 11.8.: »De sidste fire Dage har jeg været meget forkjølet, ja det i en Grad, som jeg ikke har prøvet det i mange Aar, dertil kommer en skrækkelig Hovedpine; endnu er jeg ikke ganske helbredet og drikker hver Aften Hyldethee; i forgaars laae jeg den halve Dag; jeg har faaet dette Smæk ved de mange Toure, der alle ere smukke, men ende efter Midnat og da har jeg ei havdt Reisetøi nok paa; det værste fik jeg forleden, da jeg af Fritz [: Frederik Moltke] hørte om et nyt Arangement ude i Markerne, nemlig »Engvandingen«, jeg havde Lyst at see det og vi kjørte begge derud; det Hele 131 interesserede mig meget, men jeg havde tynde Støvler og fik ganske vaade Fødder« (BJC I 226).

✂ 171.5Theemaskinen] indretning til opvarmning af vand til tebrygning ved bordet; samovar. - 10Eventyr og Historier] om A.s egen skelnen jvf. Bemærkninger (10) og MLE II 157. Se iøvrigt G.Schwarzenberger i A-iana 2 rk. VI 1ff, der med baggrund i A.s vekslende brug af de to genrebetegnelser og en analyse af Hyldemoer konkluderer, at eventyret står følelsen og fantasien nærmere og historien fornuften og virkeligheden.

✂ 172.4-5Alt hvad De seer paa ...] sml. brev til Ingemann 20.11.1843: »det er tidt for mig, som hvert Plankeværk, hver lille Blomst sagde: »See lidt paa mig, saa skal min Historie gaae op i Dig!«, og vil jeg det, saa har jeg Historien« (BfA II 95). - 13fornemt] »fin på det«. - 20-21Gardinerne] omkring alkoves engen. - 28Dryade] i gr. mytologi skovnymfe, hvis liv tænktes knyttet til et træ; sml. V 69. - Nyboder] bydel i Kbh. påbegyndt af Christian IV som boliger for søværnets faste mandskab og karakteristisk ved sine gårdhaver med hyldetræer.

✂ 173.3-4vi stak Pinde ... en Have] sml. Christian den Andens Dverg (1831): »fire nøgne, tørre Pinde vi stikke ned i Jorden er os den deiligste Have med Æbler og Kirsebær« (A-iana III 61) samt Aarets tolv Maaneder (SS IX 43) og KES 274. - 15gik vi ... paa Rundetaarn] alm. skik at konfirmanderne gik op på Rundetårn (se n.t. I 24.9) dagen efter deres konfirmation, jvf. O.T. 259. - 16-18Kongen og Dronningen] Frederik VI (1767-(1808-)1839) og Marie Sophie Frederikke (1767-1852); iøvrigt en anakronisme, idet de to gamles konfirmation må ligge før kronprinseparrets bryllup 1790. - 22Fløien] vejrhanen. - 26 Fjerdingen] affaldsspanden.

✂ 174.21varme Kartofler] sml. brev fra A.s moder 14.7.1824 (BtA 19) og Lysene (V 145f). - 34ff. se n.t. II. 128.3-4.

✂ 175.7væligt] fyrigt, livligt. - 11-19 Sml. beskrivelsen af Kværndrup på Fyn i KES (58). - 38Bukkar] skovmærke, Asperula odorata.

✂ 176.8-9Convolvoli] snerler. - 23Presenter] gaver. - 24Violen] violinen. - 24-25fløi i Grams] kastedes til hvemsomhelst der greb dem. - 30Knøs] ung mand. - 32-33i Afskeeden ... i Psalmebogen] se kommentar til Bedstemoder ndf. s. 234.

✂

Lykkens Kalosker. Revideret Form

✂ Lykkens Kalosker blev trykt første gang i Tre Digtninger (1838; se I.211-38) og senere indlemmet i revideret form i EP-50, hæfte 2 og 3, der udkom 10.9. og 9.11.1849. Der kendes intet til de nærmere omstændigheder omkring revideringen.

✂ For kommentarens vedkommende henvises til noterne til 1838-udg., ovf. s. 70-83, hvorfor her bringes en oversigt over sidetallene i EP-50 sammenlignet med 1838-udg. i bind I.

✂ 178.1-25 = 213.1-32.

✂ 179.1-39 = 213.32-214.36.

✂ 180.1-43 = 214.36-215.39.

✂ 181.1-41 = 215.40-216.36.

✂ 182.1-41 = 216.36-217.39.

✂ 183.1-34 = 217.39-218.36.

✂ 184.1-38 = 218.37-219.33.

✂ 185.1-38 = 219.34-220.31.

✂ 186.1-40 = 220.32-221.42.

✂ 187.1-40 = 221.43-223.16.

✂ 188.1-38 = 223.17-224.11.

✂ 189.1-40 = 224.12-225.12.

✂ 190.1-38 = 225.13-226.11.

✂ 191.1-40 = 226.12-227.7.

✂ 192.1-39 = 227.8-228.11.

✂ 193.1-40 = 228.11-229.7.

✂ 194.1-39 = 229.8-230.7.

✂ 195.1-41 = 230.7-231.8.

✂ 196.1-41 = 231.9-232.7.

✂ 197.1-40 = 232.7-233.4.

✂ 198.1-41 = 233.5-234.4.

✂ 199.1-39 = 234.5-234.42.

✂ 200.1-39 = 235.1-235.39.

✂ 201.1-39 = 235.39-236.38.

✂ 202.1-40 = 236.38-237.37.

✂ 203.1-36 = 237.38-238.33.

✂

Klokken

✂ Klokken blev trykt første gang i Maanedsskrift for Børn ved H.V.Kaalund og Julius Chr.Gerson. 3. Hefte 1845, der udkom i maj 1845.

✂ I Bemærkninger skriver A om eventyret, at det »ligesom nu næsten alle efterfølgende Eventyr og Historier ere egen Opfindelse; de laae i Tanken som et Frøkorn, der behøvedes kun en Stemning, en Solstraale, en Malurtdraabe, og de bleve Blomst« (6). Med udgangspunkt i en optegnelse i Alm 10.6.1845 under et ophold på Nysø: »Reenskrevet Klokken«, og med henvisning til et brev til Louise Collin skrevet på Nysø sommeren 1840 mener Brix 212, at den landskabelige inspiration skulle være hentet på denne sydsjællandske herregård, hvad der evt. kan være en mulighed, men Brix nævner ikke, at eventyret var skrevet i København og udkommet en måned tidligere. Renskrivningen må dreje sig om den afskrift, A 18.4.1845 lovede sin tyske oversætter Heinrich Zeise (A-iana 2 rk. V 254) og som blev afsendt fra Bregentved 16.6.1845 (ib.259).

✂ Trods A.s egen hævdelse af eventyrets originalitet ser Tage Høeg 166 motivet foregrebet i E.T.A.Hoffmanns »Urdarquelle« i Prinzessin Brambilla, medens Rubow 87 nævner lignelsen om kongesønnens bryllup, hvor indbydelsen udgår til alle, men kun få følger kaldet i Matthæus 22. Selve klokkemotivet var meget yndet i såvel tysk som dansk romantik (jvf. fx Schiller: Die Glocke og J.L.Heiberg: Nye Digte (1841)).

✂ 204.22-205.1en Klokke ... Knebelen manglede] lærredsklokken udgør taget eller loftet i teltet, jvf. fodnoten.

✂ 205.3Noget ganske udenfor Theevand] en satire mod datidens litterære teselskaber, hvor der læstes højt af den nye litteratur eller egne endnu uudgivne værker, jvf. F. Paludan-Müller: Dandserinden (1833.4). - 14-22der var kun Een ... vidste man] en satire på den spekulative universitetsfilosofi med dens manglende brug af empiriske metoder.

✂ 206.7vare alle Confirmander for vor Herre] allusion til talemåden Vi er alle syndere for Herren og Wessels frie omdigtning i Den jydske Kavalleer (1785): Vi er alle jyder for Vorherre (jvf. Vogel-Jørg 1039). - 18Convolvoli] snerler. - 25-27 en hentydning til fagvidenskaben i pedantisk skikkelse. - 33-34den Klokke ... saa langt borte] et angreb på den heibergske kunstpoesi. - 36en Kongesøn] ikke sønnen af landets regent, der er kejser. Iflg. Dagbøger 15.1.1846 er kongesønnen en hentydning til arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen-Weimar-Eisenach (1818-1901), men A har pga. eventyrets tematik næppe tænkt på denne (se Brix 212), og det er omdiskuteret, hvem der hentydes til 134 med kongesønnen og den fattige dreng. Georg Brandes (Samlede Skrifter. Danmark. II.1919.114f) mener, at kongesønnen er digtningen og den fattige dreng naturvidenskaben, medens Brix 213 og Rubow 89 ser kongesønnen som H.C. Ørsted og den fattige dreng som A selv.

✂ 207.20-21til Højre ... Venstre] iflg. bibelsk tankegang regnes højre side for den fornemste (se fx Matthæus 25.33). - 31dænge] prygle, banke. - 34-35Stjerne-Lilier] Paradisia liliastrum.

✂ 208.18Vands langerne] slanger, der lever i sumpe og floder. - 20Natur ... hellig Kirke] et ofte tilbagevendende motiv i A.s digtning. Allerede i skolestilen Betragtninger i en stjerneklar Nat hedder det: »Aftenen gyder sig over den hele Natur, der synes mig en høitidelig Kirke, Himmelen er dens Hvælving og klart tindre dens evige Lamper ned til mig. Hvilken hellig Taushed! ædle og høie Følelser vækkes i mit Bryst, nu det travle Dagliv hviler« (Tage Høeg 92 iflg. hvem stilen er skrevet over Schillers Kabale und Liebe III 4: »Werden wir Gott in keinem Tempel mehr dienen, so ziehet die Nacht mit begeisternden Schauern auf, der wechselnde Mond predigt uns Busse, und eine andächtige Kirchevon Sternen betet mit uns«); jvf også Imp 150f, O.T. 212, EDB 353, MLE I 143. - 32-34han var ... i Hænderne] tanken om naturvidenskabens og digtningens forening og samme mål er overtaget fra H.C.Ørsted. Sml. brev fra H.C.Ø. til Oehlenschläger 1.11.1807: »Vi have uddannet os paa ganske ulige Veie, Du paa Kunstens, jeg paa Videnskabens. Paa hin kan man indtil man naar den störste Fuldendelse, nöyes i mange Henseender med Fölelser og Anelser, sikker ved et hovere Instinkts Ledelse; paa denne derimod, maae intet Skridt gjöres, uden at belyse alt med Fornuftens Fakkel. En ung Videnskabsmand som lader sig nöye med uforstaa[e]de eller halv forstaaede Sætninger, og derpaa bygger videre, kan umuligen opnaae nogen grundig Lærdom. Naar Videnskabsmanden naar Grendsen af sin Bane moder han först det Punkt hvor Form og Materie uadskilleligen ere forbundne, og först da vorder Videnskaben ham tillige Kunst. Digteren derimod begynder med dunkle Fölelser, som han arbeider for at bringe sig selv til Klarhed, og fremstille for andre. Ved denne indre Bestræbelse foler han dagligen större og större Trang til Indsigt, han erhverver sig den, og vækkes bestandigen mere og mere til Fornuftklarhed. Naar han har naaet Grendsen af sin Bane, sammensmælter ham Kunsten med Videnskaben. Saaledes skiller Digteren og Tænkeren sig ad, ved Begyndelsen af deres Vey, for ved Enden at omfavne hinanden« (Breve fra og til Adam Oehlenschläger 1798-1809.III. 1945.21). Se også H.C.Ørsted: Aanden i Naturen2 I.1851.25,42.

✂

Hørren

✂ Hørren tryktes første gang i Fædrelandet 3.4.1849 nr. 79.

✂ Iflg. Bemærkninger er eventyret skrevet i 1849 (9), men det er en fejlhuskning. I et brev til Lorck Kbh. 8.1.1848, lover A efter forespørgsel at sende de fem nye eventyr, der var udkommet december 1847 i A Christmas Greeting to my English Friends, når Reitzel havde faet dem til fastelavn (BLorck 145 f; se ovf. u. Det gamle Huus s. 120), og fortæller desuden, at han til den tid kan have yderligere et eller to nye eventyr færdige. 28.1.1848 meddeler han Lorck, at de fem eventyr er gået til afskrift, hvorpå det i det ug. brev 5.2.1848 hedder: »Her er en Afskrift af de fem nye Eventyr, jeg siger fem, men det er da sex, det sjette er blevet til medens Afskriveren havde de første under Pennen; jeg sender Dem det sjette, givet med egen Klo« (BLorck 153). Det sjette var Hørren, som altså er skrevet omkring 1.2.1848.

✂ Eventyret må opfattes som et bevidst positivt modstykke til Grantræet (II 41ff), hvor A måske har følt, at han har sagt for meget om sit eget væsen: dvs. en manglende evne til at nyde øjeblikket, og stadig higen mod ny - og utilfredsstillende - anerkendelse. Motivet til eventyret er muligvis inspireret af hørrens historie i Chr. Winthers Indskrift paa min Søsters Rokkebrev nr. 5: »Jeg var en Jomfru saa rank og skjøn« (Digte, gamle og nye. 1832.26f).

✂ 209.17-19Snip ... ude] gammel børneremse. - 23ruskede] trak. - 24med Rod] for ikke at ødelægge taverne. - lagt i Vand] for at få træstofferne til at gå i forrådnelse og løsne dem fra taverne, rødne hørren, blev den lagt i en mergelgrav o.l. - 25over Ild] efter en ugestid i vand blev hørren spredt over de nyhøstede marker med kornstubbe for at tørre. I løbet af vinteren skulle den brydes, dvs. tørres yderligere ved ild, og barken knuses.

✂ 210.4skettet og heglet] for at fjerne de sidste træagtige dele blev hørren yderligere banket, skættet, på et specielt skættetræ, inden den blev heglet igennem, dvs. blåren skilt fra ved at føres igennem et kartelignende redskab. Tilsidst blev de tynde bløde hørtaver snoet sammen i dukker, hvorpå den var klar til spinding. - 22-24Pigen ... hver Aften] efter vævningen blev det færdige lærred kogt med bøgeaske for at gøre det hvidt og blødt og derpå lagt til blegning på grønsværen, hvor det ved vanding blev yderligere hvidt. - 30Lintøi ... nævner] underbukser.

136

✂ 211.4hvidt Papir] sml. Hjertesuk af en udtjent Damekjole (Repertorium for Moerskabslæsning nr. 23. 21.10.1829.368) og Flipperne (II 165f). - 5ff. Sml. bogens historie i Fodreise (36ff).

✂ 212.6Spækhøkeren] Viktualiehandler. - 10gesvindt] hurtigt. - det er Børnene der gaae af Skole] se n.t. I 132.10 og ib. 147.33.

✂

Aarets Historie

✂ Aarets Historie er trykt første gang i H 1-52, der udkom 5.4.1852.

✂ Om eventyrets tilblivelse haves kun optegnelser fra 1850f (se ndf.), men ideen til eventyret kan måske føres tilbage til 1846, hvor A under rejsen over Appenninerne i Dagbøger 27.3. skriver: »Tænkt paa et Eventyr om Vaaren der reiser gjennem Landet - tænkt paa et Eventyr om Storken, med Familie der reiser til Ægypten« (III 84), et notat som Topsøe-Jensen tolker som planen til Dynd-Kongens Datter (Dagbøger XII 34).

✂ Årets historie er et almindeligt motiv i kunst og litteratur, og blandt tidligere behandlinger kan nævnes Oehlenschlägers Jesu Christi gientagne Liv i den aarlige Natur (1805), hvis grundtanke, årets fødsel lig foråret, genfindes hos A, omend uden Oehl.s kristeligt-panteistiske aspekt (Oehl XIX 195):

✂ Hver Vaar, naar Taagerne flygte hen,
Da fødes det lille Barn Jesus igien.
Den Engel i Luft, i Lund, i Elv,
Det er vor Frelser, det er ham selv.

✂ Herudover kan nævnes Jens Baggesens Jordens Kiærlighedshistorie eller Aarstiderne (1814) og Henrik Hertz' Foraarets Nytaarsdag (1833).

✂ A var tidligt optaget af motivet. I digtet Nytaarsnat (1829; SS XII 7) personificeres året som en gammel mand, men selve kimen til eventyret findes i de eventyragtige betragtninger over årstiderne i Fodreise 14f), der i 1832 fulgtes af digtsamlingen Aarets tolv Maaneder. Rundt omkring i forfatterskabet og i breve og dagbøger findes en række eksempler på A.s interesse for motivet: beskrivelsen af Francesco Albanis Le Historie d'Amore i Imp (56), jvf. Dagbøger 14.12.1833 (I 250f), beskrivelsen af Ferdinand Raimunds tryllefarce Der Diamant des Geisterkönigs i KES (215), Hyldemoer (II 175f); Dagbøger 138 27.4.1846 (III 98), jvf. BEC II 109f, Nytaars-Aften 1848 (SS XII 337), Nytaars-Aften 1850 (ib. XII 340).

✂ 217.1-17 Sml. A.s optegnelse fra vinteren 1851-52: »En ordenlig Sneestorm havde vi igaar. Luft og Jord var i een hvid fygende Hvirvlen! Ruderne bleve tildækkede med Snee og fra Tagene styrtede det ned som Laviner, al den sammenfygede Snee, det blev ganske mørkt i Værelset. Ude paa Gaden var der en Flugt i Folk; man løb, man fløi og ved Gadehjørner foer man formelig hinanden i Armene; holdt fast paa hinanden et Øieblik og havde saalænge Fodfæste mod Stormvinden. Karreeter og Heste vare som overhvidtede, Tjenerne stode med Ryggen mod Karreeten og kjørte Baglænds; enkelte Fodgjængere holdt sig stadig i Læ af Vognene, der kun kom langsomt afsted i den dybe Snee. En smal Sti, langs Husene, var kastet, men paa enkelte Steder tilfyget, denne lange smalle Sti var den eneste Vei for de Gaaende og hvor to mødtes stode strax begge stille, man saae at Ingen af dem havde Lyst til at gjøre det første Skridt med at træde op i den dybe Snee; tause stode de og ligesom ved en stille Overeenskomst gav hver et modsat Been til Priis og lod det gaae ud i Sneen; man kunde der ret lære Egenkærligheden! og altid sneede og stormede det.-« (FoF IX 158f).

✂ 218.4de sloge Potter paa Døre] udover at skyde nytåret ind med fyrværkeri for at holde trolde og vætter væk brugte man også at kaste potter med aske mod dørene (jvf. Julius Clausen og Torben Krogh (red.): Danmark i Fest og Glæde IV. 1935.29). - 8-14Menneskene ... regner jeg efter] sml. J.L. Heibergs Det astronomiske Aar (Urania 1844): »Digteren Hertz taler om »Foraarets Nytaarsdag«, og knytter derved den aarlige Fornyelse til en sandere Epoche end den 1ste Januar« (Pros.Skr. IX. 1861.54).

✂ 219.3naar kommer Vaaren] reminiscens af Carl Baggers (1807-1846) Børnevise (»Naar kommer Vaaren vel?«), jvf. Grethes sang Ak Vintren er lang og min Sorg som den i Meer end Perler og Guld (1849: SS X 458). - 22-32Skoven var sort ... Spurve] sml. optegnelsen Natur-Billed (mellem Juul og Nytaar, Bregentved), bygget på indtryk fra juleferien 1849: »Det tøede, der laae lidt Snee over Græsset, men de friske bladfulde Brombærranker dannede Løvhytter i Grøften, mere friske end ved Sommertid; inde i Haven skinnede de fremmede Pilebuske (jeg veed ikke Navnet paa dem) skinnede med zinoberrøde Grene. Skoven var sort, Søerne som tungt, størknet Bly; Skyerne, ja det var ikke Skyer, men vaade jagende Taager, gik hen over Landskabet, sorte Krager fløi i store Flokke, men uden Skrig, Alt syntes at sove. Det Fløielsgrønne Mos viiste sig hvor man ragede Sneen tilside, og paa Læ-Siden af de store Træer. En Solstraaale kom over Søen og den 139 skinnede som smæltet Tin.« (FoF IX 159f). - 36-38og gjennem Luften ... en Pige] sml. KES: »Forunderlige mystiske Fugle [: storkene]! paa Eders Ryg rider Vaarguden ind i Landet, og Skovene blive mere grønne, Græsset frodigere, Luften varmere!« (3).

✂ 220.11-13Blomster-Snee ... grønne Blade] sml. Dagbøger 5.6.1851, Glorup: »I Haven staae Frugttræerne saa blomstrende, der er en heel Blomster-Snee over dem. Æbletræerne ere saa overdyngede at næsten alle grønne Blade skjules, paa Pæretræerne ligger den hvidere Blomstersnee, ligesom i store Klatter paa de bladfulde Grene« (IV 29 f). - 220.18-20de gule Blomster ... unge Dage] sml. Dagbøger 14.5.1847 under en rejse til Glorup: »Passeret en ny Vei neden om Nyborg. De gule Blomster paa Engene fortalte mig om min Barndom, der kom ved dem Erindringer om de gule Blomster i Munkemose« (III 182). - 24-25Oxedriver] kodriver, Primula. - 33ff. Sml. Dagbøger 15.5.1847, Glorup: »gaaet til Skoven der var udsprungen; hvide Anemoner, Smørblomster der er vel ingen Variation i Bøgens grønne, men Friskheden, det Rene, de mørke Grene og Slagskyggerne gjøre en Afvexling« (III 183); jvf. også HGAOptegnelsesbog nr. 23: »Hvorfor giver ingen Maler os Solbelysningen i en Skov? At male Solen er taabeligt, det er umueligt; men Reflexen af den kan gives; man kan see dens Straaler paa Vandet, man kan see Skovens Blade transparente og det rige Lysfulde paa de bladsiede Grene, som paa Træernes Stamme see Skyggen af de Personer der gaae forbi« (16). - 39Kukkeren] gøgen.

✂ 221.3Nordens hvide Lothus] åkande, jvf. DtB 278 og Dynd-Kongens Datter (III 14). - 9ff. Sml. uvejret i Aarets tolv Maaneder, August (SS XII 30):

✂ Høit paa Himlen staaer et Bjergland, Uveirsskyer Lag ved Lag;
Nu, som Kjæmpeseil de svulme, nu er det en Klippehal [...]
Hver en Fugl sig bange skjuler, og et Gys i Skoven gaaer,
Mens i Store Kredse Svalen Jorden med sin Vinge slaaer.
Skyen brister, Regnen strømmer, den betage vil mit Syn!
Himlen viser Flamme-Tanker, Videt gnistrer Lyn paa Lyn
[...] Stormen rusker stærkt i Taget, flyver nu til Markens Neg,
Favner dem og knækker Axet i sin Elskovs vilde Leg.
Tys, nu sagtnes det derude, Himlen bliver atter blaa,
Hele Skoven, alle Blomster dobbelt duftende jo staae.

✂ 221.19det blev Nat og det blev Lys] reminiscens af skabelsesberetningen i 1.Mos. 1. - 34-35det gamle Tingsted ... Altarstene] tidligere antoges oldtidens runddysser ofte for at have været samlingssted for tinget (jvf. DtB 273), men også for at have været offersted, og dyssekammeret med overliggeren for at have været anvendt som alterbord.

✂ 222.8Kløvser] fynsk: klaser, specielt om hasselbuskens frugter (se 140 J.Brøndum-Nielsen: Om syv Kløvser hos H.C.Andersen i: Acta Philologica bd.23.1957.78ff). - 31-34Rederne ... Spurvene kom derop] sml. Aarets tolv Maaneder, October: »Storken er reist til fremmed' Land, Spurven boer i dens Rede« (SS XII 152). - 33Kidike] Raphanus raphanistrum.

✂ 223.16-17Jule-Engelen] sandsynligvis A.s egen opfindelse baseret på Lukas 2.9ff. - 19-20det stunder ... Hvile] tiden nærmer sig for mig til hvile, underforstået: jeg længes efter den.

✂ 224.19de kyssede Jorden ... den gamle stille Mand] som udtryk for respekt og ærbødighed for såvel jorden som det foregående år, jvf. Odysseus, der kysser jorden, da han driver i land på Faiakernes ø (Odysseen V 463). - 20Moses paa Bjerget] 2.Mos. 34.

✂

Verdens deiligste Rose

✂ Verdens deiligste Rose tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1852, der udkom november 1851.

✂ Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt, men motivet med en dødssyg fyrste, der kun kan helbredes på én måde (med dragens hjerteblod o.l.), er almindeligt i folkeeventyr, se fx Grimms Livsens Vand.

✂ Rosen-motivet havde A tidligere behandlet i kristelig sammenhæng, tydeligvis under påvirkning af Brorsons Den yndigste Rose er funden, i Aarets tolv Maaneder (1832; SS IX 56f) og Sneedronningen (se n.t. II 62.18-19).

✂ 225.11sin Sotteseng] sit dødsleje. - 18Urtegaard] have. - 25Romeo og Julies] middelalderlige sagnfigurer; titelpersoner i Shakespeares tragedie (ca. 1594), hvis handling er henlagt til Verona i Italien. - 26-226.1 Valborgs] folkeviseskikkelse (Peder Syvs Axel Tordsen og Skiøn Valborg), hovedperson i Oehlenschlägers tragedie Axel og Valborg (1810).

✂ 226.2Winkelried] iflg. overleveringen skaffede schweizeren Arnold Winkelried Schweiz uafhængighed af habsburgerne i slaget ved Sempach 1386. De angribende schweizere søgte forgæves at bryde igennem de østrigske ridderes rækker, da disse stod med fældede lanser. For at skabe hul i slagordenen, så schweizerne kunne trænge frem, slog W. armene om en favnfuld lanser, som han trak til sig og gennemborede derved sig selv.

✂ 227.2Større Kjærlighed ...] reminiscens af Johannes 15.13: »Større kærlighed har ingen end den at sætte livet til for sine venner«. - 7-8 141Aldrig døer den ... paa Jorden] allusion til Brorsons Den yndigste Rose er funden (1732).

✂

Et Billede fra Gastelsvolden

✂ Et Billede fra Castelsvolden blev sammen med Fra et Vindue i Vartou trykt første gang under titlen To Billeder fra Kjøbenhavn, af H.C.Andersen i Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L.Møller, 1847, der udkom dec. 1846.

✂ Eventyrets tilblivelse er ukendt, men kimen findes i O.T. i Ottos skildring af, hvad han og Vilhelm ser under deres spadseretur på Kastelsvolden: »Skildvagten ved Fængselsbygningen gaaer saa roligt op og ned; Solen skinner paa hans Bajonet. Hvor det minder mig om et nydeligt Digt af Heine [...] Her er romantisk smukt! til høire den levende Promenade og Udsigten over Sundet, til venstre den øde Plads, hvor de militaire Forbrydere blive skudte og tæt derved Fængselet med Bjælkepalissader. Solskinnet kommer neppe ind af disse Vinduer. Dog kan Fangen vist see os, som spadsere paa Volden!« (21). Jvf. også erindringen om Odense Tugthus i MLE I 30.

✂ Udover den inspiration A måske har faet fra Heinrich Heines Mein Herz, mein Herz ist traurig i Buch der Lieder, Die Heimkehr (1827), som der ovf. hentydes til, kan A have kendt motivet med fangen og den frie fugl fra J.L. Heibergs fabel Sangfuglene (1827), hvor svalen vinder en sangkonkurrence, fordi den har sunget ved et fængsel til trøst for fangerne.

✂ 228.2Castelsvolden] omkring det københavnske fæstningsanlæg Kastellet eller Citadellet Frederikshavn, anlagt 1658-64 af Frederik III. Netop omkring 1840 blev Kastelsvolden en yndet promenade for københavnerne og spadserestier anlagt; undtaget var dog adgangen til Kongens Bastion af hensyn til fangerne i arresthuset bag Kastelskirken. - 8det gittrede Hul] foruden arresthuset, der rummede såvel statsfanger som »slaver«, civile og militære arrestanter, fungerede Kastellet 1817-47 som midlertidigt fængsel efter Tugt-, Rasp- og Forbedringshusets brand på Christianshavn. Hertil indrettedes to krudttårne, dog begge grundmurede og ikke i træ, i Dronningens og Grevens Bastion. Det er disse to fængsler, A hentyder til, idet de kunne ses på spadserestien, sandsynligvis specielt fængslet i Grevens Bastion, hvor der var 5 små vinduesåbninger, der kun lige tillod lyset at slippe ind. En del af »slaverne« var iøvrigt smedet i lænker og tillige 142 brændemærkede i panden. Slavestraffen afskaffedes 1.4.1851. - 21 Jægernes] 1814-48 var Kastellet hjemsted for Sjællandske og Jyske Jægerkorps, afløst i 1842 af 1. Jægerkorps, der var meget populært under navnet Kastelsjægerne. - 25Jægerhornets-] horn brugt af jægerkorpset til signaler og march.

✂

Paa den yderste Dag

✂ Paa den yderste Dag blev trykt første gang i H 1-52, der udkom 5.4.1852.

✂ Hvornår eventyret er skrevet er uvist, men efter at Der er Forskiel og Verdens deiligste Rose var udkommet i Dansk Folkekalender 1852 i november 1851, skriver A 18.12.1851 til veninden Henriette Wulff: »Jeg har ellers i Manuskript et Par endnu »Den gamle Ligsteen«, »Dommedag« og »Svanereden«« (BHW II 97). »Dommedag« må være Paa den yderste Dag, og den ændrede titel hænger måske sammen med eventyrets tematik, idet A ikke tænker på den kristne kollektive dommedag ved verdens ende, men en individuel dommedag i den enkeltes dødsøjeblik.

✂ 229.18den umaadelige Vei] sml. det kosmiske perspektiv i Fodreise: »Hvad er vel vort Verdenshav med alle sine Øer, mod Himlens store Ocean med alle sine svømmende Kloder? Ikke engang Saameget, som et lille Blækstænk imod hele det sorte Hav« (41). - 24din Villie skee med mig] central nytestamentlig tankegang, jvf. Matthæus 6.10, Lukas 10.21,22.42. A vendte gentagne gange tilbage til ideen, se n.t. I 237.40 og II 164.37-38. - 26-28han vidste ... han holdt] sml. Fodreise, angrebet på ortodoksien og selvtilstrækkeligheden hos ræven, der belærer sønnen om at begå sig i verden: »selv den, der mest krybende slaaer Øiet ned og synes den personificerede Beskedenhed, er forfængelig, ja, i det han dadler Andre, bruser Forfængeligheden igjennem hans egne Aarer, og det lille beskedne Hjerte siger, »jeg takker dig Gud, at jeg ikke er som andre Mennesker; jeg er dog en ganske anden Karl, er ikke saa uhyre forfængelig som disse« [...] husk paa, at Orthodoxie er det første Skridt til religiøs Overtro og hvor denne slipper ind i en Stad, er en god Grund lagt for Jesuiterne, til atter at indføre Middelalderens Barbarie. - Ja«, vedblev den gamle Ræv i Begeistring, »lyksalig det Land, hvor Orthodoxie frodigt kan udbrede sine Grene og afværge det klare Sol-Lys der aldrig kan være godt, da det faaer Smaakrattet til at løbe os op over Hovedet med deres Tænkefrihed« (33f).

✂ 230.10ff. Ligheden mellem dyret og mennesket og det dyriske i 143 mennesket hævdedes allerede af Aristoteles, men først med Lavaters (1741-1801) Physiognomische Fragmente (1775-78) vandt tanken udbredelse og var på højeste mode omkring 1830-60, hvor ideen bl.a. findes i Ingemanns Huldregaverne eller Ole Navnløses Eventyr (1831.32f), Blichers Himmelbjerget (1833; SS XVIII 1927.171) og fru Heibergs Abekatten (1849; jvf. Et Liv gjenoplevet i Erindringen4 II.1944.107). A selv giver udtryk for ideen i KES, hvor den dæmoniske gudfader siger: »Vilddyret sidder inden i ethvert Menneske, hos En er det en glubende Ulv, hos en Anden en Slange, der veed at krybe paa Bugen og slikke Støv. Dyret er os givet; det kommer nu an paa, om det eller vi fik den stærkeste Kraft, og Kraften har Ingen fra sig selv« (64). A havde desuden i 1842 truffet maleren Sophus Schack (1811-64) på Bregentved (Dagbøger II 279ff), som udgav Physiognomiske Studier (1858) og Portraitparalleller til Beviis for Ligheden mellem Mennesket og Dyret (1859). Jvf. iøvrigt Vanddraaben (II 151f). - 27-28Paafuglens Fødder] kendt for deres hæslighed (»Paafuglen vel har smukke Fjere, dens Ben af Saar dog fulde ere« (J.R.Thieles ABC 1770 og senere utallige udgaver)). Påfuglen er ofte blevet opfattet som billede på hovmod og forfængelighed, ligesom den er berygtet pga. sit stridbare væsen. A kendte sammenligningen med påfuglen af personlig erfaring fra Hauchs nærgående karikatur af ham i Slottet ved Rhinen (1845) som den egocentrerede Eginhard, der tages i skole af dr. Wagner: »I skulde engang see at faae fat paa Eders Paafugl, Forfængeligheden, der saa tidt har blandet sit hæslige Skrig med Eders bedste Sange« (Samlede Romaner og Fortællinger. IV.1874.171). - 36I vort Kjød ... intet Godt] jvf. Romerbrevet 7.18.

✂ 231.8Dømmer ikke ...] jvf. Lukas 6.27. - 12jeg er ikke, som de Andre] jvf. farisæernes bøn i Lukas 18.11. - 20Mahomed] Muhammed (ca.570-632), arabisk religionsstifter, havde gjort kampen for Islam, djihâd, til en pligt for alle troende; dommedagsforestillingen spiller en central rolle i hans forkyndelse. - 22-23Hvo, som griber til Sværdet ...] Matthæus 26.52. - 24Øie for Øie og Tand for Tand] 2.Mos. 21.24. - 39-40Hvad godt ...] sml. Romerbrevet 7.19.

✂ 232.5Naaden] se n.t. II 90.12.

✂

Det er ganske vist!

✂ Ved en beklagelig fejl har kommentaren til dette eventyr måttet henvises til side 388.

✂

Svanereden

✂ Svanereden tryktes første gang i Berlingske Tidende 28.1.1852.

✂ Eventyret er sandsynligvis skrevet i efteråret 1851, idet A 18.12.1851 skriver til Henriette Wulff, at han udover Der er Forskiel og Verdens deiligste Rose, som netop var blevet trykt i Folkekalender for Danmark 1852, stadig havde manuskript til tre eventyr, heriblandt Svanereden, »dette sidstnævnte er en lille Danmarks Historie, Danmark er Svanereden og De kan vel tænke hvilke Svaner der fløi der fra for Verdens Øine ikke at tale om de store Flokke der kaldtes Longobarder, Væringer og Normanner« (BHW II 97f).

✂ A havde tidligere beskæftiget sig med Danmarks historie i Holger Danske (II 98f), men umiddelbart bag Svanereden mærkes Danmark, mit Fædreland (I Danmark er jeg født) (Fædrelandet 5.3.1850; SS XII 337), skrevet under indflydelse af Treårskrigen 1848-50:

✂ Engang Du Herre var i hele Norden,
Bød over England - nu Du kaldes svag,
Et lille Land, - og dog saa vidt om Jorden
End høres Danskens Sang og Meiselslag [...]
Du danske friske Strand Med vilde Svaners Rede.

✂ 236.5-17 Sml. HCAOptegnelsesbog nr. 1 (efteråret 1851): »Jeg flyver ud som mine Forfædre! De efter Rov og Bytte, jeg efter Aandens Guld, Friskhed i Sindet. Ned i Lombardiet paa deres Skjolde glede de til Sejr, til Constantinopel gik Væringerne, hædret og stolte, i Normandiet klinge Fædrenes Navne og i England herskede Danmarks Konge, vaiede Danmarks Banner« (1f). - 6Maj-Landets grønne Sletter] Lombardiet med hovedstaden Milano (ty. Mailand). - 7Longobarder] germansk folkestamme, efter egen overlevering fra Skandinavien; drog under folkevandringerne ned i Italien og grundlagde 568 e.Kr. kongeriget Lombardiet. - 11Væringer] græsk-arabisk betegnelse for de nordboer, der fra ca. 1000 e.Kr. tjente den gr.-romerske kejser i Constantinopel som livvagt. - 14Normanner] det kristne Europas betegnelse for de vikinger, der i 9.årh. hærgede specielt i Frankrig. - 16Svane ... Konge-Krone] Knud d. Store (ca. 995-1035), erobrede 1017 kongemagten i England, blev konge af Danmark 1018, af Norge 1028. - 18Pommerns Kyster] medens det egentlige Pommern blev kristnet ved indflydelse sydfra, blev Rügen i Østersøen med hovedbyen Arkona, hovedsæde for Svantevit-dyrkelsen, erobret 1169 af Valdemar d. Store (1131-82). - 19Korsets Flag] Dannebrog, efter sagnet dalet ned fra himlen under slaget ved Lyndanise i Estland 15.6.1219.

145

✂ 237.4Tycho Brahe] astronom (1546-1601). - 6-7Een lod sin Vinge ... Strænge] digteren Adam Oehlenschläger (1779-1850). - 11en Svane ... Marmor-Fjeldet] billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844). - 15en tredie Svane] fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851), opdagede elektromagnetismen 1820, en forudsætning for elektrotelegrafien. - 19mægtige Fugle] tyskerne. - 20Det skal ei skee] nemlig Slesvigs deling; citat fra H.P.Holsts (1811-93) sang Vel mødt igjen, Kong Frederik, ved Hæren! skrevet til en tropperevy afholdt på Lerbæk Mark ved Vejle 18.9.1848 under overværelse af Frederik VII. Efter slutordene »Det skal ej skee! vi sværge her som Mænd!«, i protest mod delingstanken, rejste kongen sig og gentog til forsamlingens begejstring »Det skal ej skee! Det lover jeg!« jvf. J.P. Trap: Fra fire Kongers Tid II. 1966.72f. - 20-21de duunløse Unger ... seet] de da. landsoldater under Treårskrigen. A tænker måske på en speciel situation under kampene om Frederiksstad 7.8.1850, jvf. Dagbøger 11.2.1851: »Idag kom Kjæmperne for Frederiksstad [...] Een fortalte at ved Frederiksstad blev et Skandsehjørne især beskudt, det stod belyst af den brændende Stad og alle de Soldater som stege derop faldt strax, men saa holdt de sidste deres Tornystre for og skjød ud mellem disse« (IV 10f).

✂

Et godt Humeur

✂ Et godt Humeur blev trykt første gang i H 1-52, der udkom 5.4.1852.

✂ Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt, men Topsøe-Jensen mener, at det rimeligvis er skrevet først på året 1852, måske som det sidste af hæftets eventyr, fordi det ellers ville have været for tyndt (Buket 141), en datering som også bygger på, at de optegnelser, der ligger til grund for flere af historiens episoder, må være nedskrevet efter 14.1.1852 (jvf. FoF IX 154f).

✂ A havde tidligere berørt motivet med fornøjelsen ved kirkegårdsbesøg i forbindelse med Elisabeths og Keikes vandring på kirkegården på Oland i DtB (137f).

✂ 238.10Rakker] person der bragte selvdøde dyr o.l. udenfor byen til rakkerkulen; fungerede tillige ofte som bøddelens medhjælper. - Skarpretter] bøddel. - 16Dødens Omnibus] jvf. Dødens store Extra-Post i Fodreise (89f). - 18side] vide. - 23Kirkegaarden] Assistens kirkegård, anlagt 1760, på Nørrebro udenfor Københavns volde. A skildrede den iøvrigt senere i At være som »det deiligste Sted i Verden« (25) og er selv begravet der. - 24 Adresseavisen] egl. Kjøbenhavns 146 Adressecomptoirs Efterretninger, grundlagt af J.F.v.d.Osten 1706, ophørt 1908. A havde et godt øje til Adresseavisen, der var en ren annonceavis, jvf. O.T., hvor fætteren har samlet et bind med de mest originale Adresseavisbekendtgørelser (124) samt DtB: »Her sad et skikkeligt Par af Embedsklassen, hvis æsthetiske Sands begrændsedes af Adresseavisen og Corsaren« (225).

✂ 239.7-8uskyldige Vers] Adresseavisen var ikke mindst kendt for sine gravvers af vekslende kvalitet, jvf. Fodreise: »min Mund strømmede over med Elegier endnu værre end Adresseavisen« (67). En del af disse gravvers samlede hofboghandler J.L.Beeken i Gravblomster I-V. 1825-27 (jvf. 1.24: »min Gravbog«), hvortil også A bidrog med et ligvers over Madam Spendrup (IV. 1827.176). Iøvrigt parodierede han genren i Tanker ved en ituslagen Jydepotte med fodnoten: »Maa gjerne optages i Gravblomsterne« (Kjøbenhavns flyvende Post 12.10.1827 nr.82). - 8-9Stævnemøder ... sig paa] jvf. J.L.Heibergs Et Eventyr i Rosenborg Have (1827). - 14Høvlspaaner] alm. underlag for liget i kisten. - 29-30Eviggrønt] singrønt, Vinca minor. - 32-240.7 Sml. optegnelse fra vinteren 1851-52: »Nr.33. I den frie Naturs Skueplads har man ingen Ærgrelse over Scene-Arangementet, som paa den danske Skueplads; der træner man ikke Palmetræer paa Amager, Kaktus i Tyrol, eller Maane med et Lys i hver Kjæve, Bøgetræer høit oppe i Norge. Vor Herre og Gynter [: Det kgl. Teaters maskinmester], ja det er som Afstanden mellem Naturen og den danske Skueplads« (Buket 142), jvf. også Udsigt fra mit Vindue i Kjøbenhavn (1842; A-iana 2 rk. IV 220-23). - 36Kjæbe] jvf. brev til Heinrich Zeise 18.5.1853: »Kjæbe er det samme som Kind« (A-iana 2 rk. V 287). - 37Luft-Soffiten] teaterdekoration som danner loft og hænger ned som loft, himmel, grene o.l.

✂ 240.2-3klappede ... for lidt] sml. HCAOptegnelsesbog nr.7: »Publicum, denne hr. Massen [...] Han leer galt, klapper galt, og fordærver Talentet« (6) og O.T.: »»Jeg ærgrer mig tidt over Publicum!« sagde Otto. »Det klapper paa gale Steder! viser imellem saadan en underlig Uskyldighed« (131). Jvf. også Marionetspilleren (V 16) og At være (207). - 15Substitut] stedfortræder. - 19-30 Sml. HCAOptegnelsesbog »Nr.14. Et sørgeligt Eventyr men lille. Der var en Mand, som i syvogtredsinstyve Aar havde tænkt paa at faae et godt Indfald, han levede alene for at faae et godt Indfald, og saa fik han eet, men han døde i det, døde af Glæde over at have faaet det, og Ingen nød Gavn deraf, Ingen hørte det gode Indfald. Det var et Indfald, der maatte siges til Frokosten, dér passede det, og nu kom han ved at døe ind i Spøgelsesverdenen, og sammen med Spøgelser, det var de eneste han havde Klokken tolv, deres Kommerstid, thi Vægteren sov; han sagde sit Indfald, og de loe ikke, det passede ikke til Tiden, og saa gik han i Graven igjen med sit 147 gode Indfald, som ingen kjender og vi altsaa heller ikke, og derfor er det et sørgeligt Eventyr, men lille!-« (9f, her cit. efter Buket 143). - 31-33 Sml. HCAOptegnelsesbog »Nr.48 (= 107). Der fortælles om S. i Odense, at han er saa gjærrig, at han staaer op om Natten og gøer for at Folk skal troe, at han holder Hund. Naboens Hane lukker han ind til sine Høns hver Morgen; men naar de skulle have Æde, jager han først Hanen bort« (30, jvf. Dagbøger 1.6.1847). I k indføres optegnelsen omtrent ordret, men vel af frygt for genkendelse af S., F.A.Schønheyder (1801-72), by- og rådstueskriver i Odense, ændres til madammen i A. - 35lade sin Sangstemme høre] damesang var en af A.s idiosynkrasier, se fx Fodreise 19. - 35-36mi manca la voce] ital.: jeg mangler stemmen. - 37-39Naar Hjertets Kanarifugl ... Ørene] sml. brev til Henriette Wulff 7.7.1832 ang. et besøg i Sorø: »Lotte [: Charlotte Oehlenschläger] kom mig imøde udenfor Porten, rød og hvid, trind og feed som en Engel; hun var meget ulykkelig. »Ak, tænkte jeg, »naar Hjertets Kanariefugl begynder at skrige op, saa putter Fornuften Fingrene i Øret!« (BHW I 78, jvf. BJC I 84). Udtrykket går igen i lystspillet Hr.Rasmussen I 8 (1846; udg. 1913.31) og i HCAOptegnelsesbog nr.41 (25f). - 40 Hverdagshistorie] om A.s kritiske holdning til Hverdagshistorierne se n.t. I 156,38-157.14, 184.35, 217.34, II 47.17.

✂ 241.1-2Svanesang ... i Hjertet] sml. HCAOptegnelsesbog nr.45 (= 104): »Ordsprog fra Saxos Tid. Han har Svanesang i Munden, men Uglegalde i Hjertet« (28). Et ordsprog fra denne tid kendes ikke, og A.s kilde har ikke kunnet stedfæstes. - 3Politivennen] Politievennen. Et ugentligt Almuesblad. 1798-1811, 1816-45 påpegede mangler ved Københavns orden og renovation og var især kendt for sine smålige klager over defekte eller manglende rendestensbrædder, nedløbsrør o.l. - 13Goethe ... kan fortsættes] den sidste af Goethe selv besørgede udgave af Faust I (Werke. Vollständige Ausgabe letzter Hand. XII.1828.313) sluttede med ordene: »(Ist fortzusetzen).« A ejede denne udgave, og først 1856 læste han hele den i 1833 posthumt udgivne Faust (se Fra Boghylde 36f), sml. KES 263. - 24med. paaholdt Pen] med ført pen. A bidrog flere gange i andres navn med ligvers til Adresseavisen (jvf. ovf. samt BFN 253, 316).

✂

Hjertesorg

✂ Hjertesorg blev trykt første gang i H 2-53, der udkom 30.11.1852.

✂ Sandsynligvis er eventyret skrevet i oktober 1852, idet det trods sin korthed må være blandt de fire, A uden navns nævnelse skriver om i et brev til sin tyske forlægger Carl B.Lorck 4.11.1852: »Jeg har [...] den sidste Maaned været meget riig i min lille Digterverden, jeg har nemlig skrevet [...] hele fire, ikke saa korte Historier, der høre til mine Bedste« (BLorck 272f).

✂ Motivet til historiens første del findes i Dagbøger 26.5.1847 under et ophold på Glorup: »Drak Kaffe hos Jomfru Ibsen, da kom en Madam fra Nyborg hun vilde tale ene med mig, jeg lod hende komme op paa mit Værelse, det var om at tage Actier i hendes Garverie, jeg lod hende slaa Convelut om Ansøgningen og skrive uden paa til Excellensen [: grev Gebhard Moltke], »Ridder af Elephanten, Storkors af Danebrogen &c« sagde jeg; det var hende svært at skrive det første, jeg er kun et Fruentimmer! [sa]gde hun, men da hun kom til etcetera, standsede hun - sukkede og skrev »extra!«« (III 185f, jvf. HCAOptegnelsesbog 29).

✂ Hvad angår historiens anden del, moppens begravelse, havde A tidligere behandlet motivet i Den lille Idas Blomster (II 49), O.T. (57) og Gaaseurten (II 120), der måske alle kan føres tilbage til en episode fra skoletiden i Slagelse hos Meislings: »Eengang var der en lystig Begravelse; Svinet var dødt [...] Der blev gravet en Grav i Haven, hvori strøedes Sand og Blomster. Svinet blev jordet, vi fulgte alle og Fruen sang en Bravou[r]-Arie over det« (Levnedsbogen 134). Sml. også I Sverrig (68).

✂ 245.8Moppe] sml. DtB: »Ragazo, den gamle Hund, [var] saa feed og doven, saa uskikket til at lege med, at han lagde sig til Ro selv naar Sabelen var bundet ham om Livet, og han, Caroline og den Lille skulde lege Røverbande« (98). - 11Generalkrigskommissæer] øverste embedsmand for udskrivningsvæsenet, se også n.t. II 93.11-12. - 22Lem] medlem.

149

✂ 246.7barkede] garvede. - 15allegorisk] sindbilledligt, dvs. at ølflasken var tegn på drikkeri. - 34-37Det var Hjertesorg ... lee af dem] allerede i Fodreise behandlede A sorgens relativitet, men i større perspektiv, idet han forestiller sig de døde som tilskuere til livet hernede: »Da vil vi vist betragte Alt med ganske andre Øine, end nu, vi staae paa Bræderne. Mange Sorger og Taarer blive os da, hvad nu Barnets Graad over det sønderbrudte Legetøi er for den Ældre. Da ville vi vist erindre Jordlivets Sorger, saaledes, som vi nu huske vor Barndoms; det Smertelige er glemt« (20). Jvf. også KES: »En Barnesjæls dybe Sorg er stor som den største, den Voxne kjender; Barnet har i sin Smerte intet Haab, Fornuften rækker ei sin støttende Haand til Barnet, det har i Øieblikket Intet uden sin Sorg at klynge sig til« (103).

✂

»Alt paa sin rette Plads!«

✂ »Alt paa sin rette Plads!« blev trykt første gang i H 2-53, der udkom 30.11.1852.

✂ Om inspirationen til eventyret skriver A i Bemærkninger: »»Skriv«, sagde Digteren Thiele, »et Eventyr om en Fløite, der blæser Alt paa sin rette Plads!« i disse Ord laae allerede en heel Idee og det nævnte Eventyr sprang frem« (10). Sandsynligvis er det skrevet i oktober 1852, som det indirekte fremgår af et brev til Carl B. Lorck 4.11.1852 (se ovf. s. 148).

✂ Udover den inspiration A har faet fra forfatteren, kunsthistorikeren og folkemindeforskeren J.M.Thiele (1795-1874), har motivet med den magiske fløjte, der vender op og ned på alting, ikke ligget A fjernt. Under sin store udenlandsrejse 1833-34 så han 30.9.1833 i Genua Gaetano Gioias ballet II flauto magico, »hvor de alle kom til at dandse ved Fløiten og da Spillemanden kom for Retten, maatte selv Raadet og de gamle Billeder paa Vægen dandse« (Dagbøger I 193). A huskede denne ballet, og i 1850 tog han ideen op og indlagde den i eventyrkomedien Ole Lukøie II 11 (SS XI 48ff, jvf. MLE I 150).

✂ Motivet med husmandsdatteren, der bliver herremandsfrue uden at svigte sine forudsætninger, havde A beskrevet i den gamle baronesses skikkelse i DtB, hvor han også giver udtryk for, at den sande og højeste adel er åndens adel (251, 265, 275), en tankegang som er gennemgående i hele forfatterskabet og koncist udtales af Otto Thostrup, A.s selvportræt, i O.T.: »Ingen kan mindre end jeg tage Hensyn til en Adel, som kun Fødselen giver; den er Intet, og der vil komme en Tid, at en saadan slet ikke vurderes, at Aand ens Adel er den eneste« (140).

150

✂ 247.3-4gammel Herregaard] Lykkesholm i Ellested sogn, Østfyn, hvor A kom i 1830'erne; sml. O.T. 49. Historiens personer har ingen lighed med Lykkesholms daværende ejerslægt. - 10gesvindt] hurtigt. - 21Rige Fugl ...] gl. dansk børneremse: »Den rige Fugl kommer susende, / kommer brusende / alt over Mark og Enge [...] / Den fattige Fugl kommer hinkende / kommer linkende / alt over Mark og Enge.« (Sv. Grundtvig: Gamle danske Minder i Folkemunde. Ny Samling. 1857.145). Et af A.s yndlingscitater, jvf. Fragmenter af en ufuldført historisk Roman (1824-25; A-iana III 29), breve til Ingemann 8.6.1826 (BfA I 11) og efteråret 1826 (ib. I 19) samt Gudfaders Billedbog (V 57).

✂ 248.5Hosekræmmer] omvandrende sælger af hoser, strømper og andre uldvarer samt kommissionær for binderne, fåreavlerne og de store handelshuse (i Kbh. og Hamborg). - 11-12skjær dem en god Fløite] nar dem; her tillige ordspil på den konkrete anvendelse af piletræet til fløjter. - 13Spidsrods-Marsch] march der spilledes for at overdøve klageråbene, når en soldat som straf for en forseelse løb spidsrod, dvs. blev slået med kæppe ved at løbe med blottet ryg gennem to rækker soldater. - 14Høisalen] riddersalen. - 15Borgstuen] tjenestefolkenes opholdsstue. - 19Liv-Hundene] yndlingshundene. - 26Drift] flokke. - 29Sodoma og Gomorra] egl. de to byer i Palæstina, der iflg. 1.Mos. 19 blev ødelagt af Gud pga. indbyggernes moralske fordærvelse.

✂ 249.2Triller] egl. rundstok, afsavet stykke af træstamme, der kan trille. - 10-13slem Læsning ... Kortens pillet] muligvis A.s eget billede, men almuens opfattelse af kortspil som ugudeligt har givet sig udtryk i den beslægtede forestilling af spillekort som Fandens salmebog. - 28Justitsraaden] titel i rangklasse 5.

✂ 250.4-9Det var jo ... Fuglegræs] sml. Boghveden (I 187.9-13) og DtB 272. - 13Hovmarken] herregårdsmark, hvorpå der udføres hoveriarbejde. - 20-21kostelige] kostbare. - 22der næsten kunde gaae paa deres egne Been] fordi de var forsynet med hjul, en opfindelse den fremskridtsvenlige A var betaget af, jvf. DtB 87, Ole Lukøie (1850; SS XI 7). - 23Safian] fint tyndt gede- eller fåreskind. - 31det andet en Dame] se n.t. II 145.26.

✂ 252.3Adel betyder ædel] jvf. Th.Thaarups Høstgildet (1790): »Den som ædelt giør, kun han er Adel« (Efterladte Skrifter. 1822.6). - 12-20 Sml. optegnelse fra ca. 1850: »Et lille, men betegnende Træk om den ædle, kjærlige Natur hos min faderlige Ven Collin, Excellensen maa jeg her opbevare. En Dag han stod i sin Stue i Amaliegaden, første Sal, Ingen var hos ham uden Præsten Poulsens Frue [: Ingeborg Dorthea P. (1798-1854)], som boede der i Besøg, og som har fortalt mig det. Der kom fra Gaden over mod Gaarden en gammel fattig Kone paa Krykker! - Collin saa det; »ak det er den Stakkels Gamle!« sagde han, 151 »jeg vil gaae ned til hende, hun har saa svært ved at gaae op ad Trappen!« og han Excellensen, den halvfjerdsindstyveaarige Mand gik ned i Porten for at bringe den fattige Kone Almissen -« (FoF IX 164). - 21Enkens Skjæerv] en beskeden gave, der for giveren er et stort offer; jvf. Markus 12.42. - 27her har været Folk fra Gaden] jvf. Holbergs Barselstuen III l. - 29Tespis] grundlægger af den gr. tragedie i 6.årh. f. Kr. Skuespillerne bar maske i de oldgræske dramaer.

✂ 253.1-2Der var Musik ...] sml. MLE: »Enhver Herre eller Dame, der kan klimpre paa Claveer eller synge nogle Sange, tør nok i hver Kreds, de komme, føre deres Noder med og sætte sig til Claveret - derover gjøres sjelden Bemærkninger« (I 114), jvf. også Et godt Humeur (II 240). - 5sidder paa høire Side] se n.t. II 207.20-21.

✂ 254.2at stikke Piben ind] gl. dansk ordsprog (Mau 7445); blive forsigtigere, mere tilbageholdende i sin optræden.

✂

Nissen hos Spekhøkeren

✂ Nissen hos Spekhøkeren blev trykt første gang i H 2-53, der udkom 30.11.1852.

✂ Eventyrets tilblivelseshistorie er ukendt, men det er sandsynligvis skrevet i oktober 1852, som det indirekte fremgår af et brev til Carl B. Lorck 4.11.1852 (se ovf. s. 148).

✂ A havde tidligere arbejdet flygtigt med nissefiguren i Dødningen (I 193) og Reisekammeraten (I 69.7 m. note), og nisserne er på listen over gæsterne, der skal inviteres i Elverhøi (II 80), men først i eventyrkomedien Lykkens Blomst (1845) spiller den en vigtig rolle som formidler mellem den naturlige og overnaturlige verden. Det samme er tilfældet i Meer end Perler og Guld (1849), der vidner om at nissen, der oprindelig hører til på landet, men her kaldes husnisse og bor på Vesterbro i København, endnu var en ret ukendt skikkelse i byerne. A lader den således præsentere sig selv ved ordret at citere Thieles Danmarks Folkesagn (SS X 417).

✂ 255.3Spekhøker] Viktualiehandler. - 5Juleaften ... Smør] iflg. folketroen beskyttede nissen hus og hjem, og som tegn på det gode forhold mellem husbond og nisse sattes risengrød frem til nissen juleaften. - 14-16Papir ... Poesi] egentligt indpakningspapir brugtes endnu ikke, jvf. Hørren (II 212). A brugte iøvrigt senere motivet med studenten og den gamle bog i Tante Tandpine (V 213f). - 24Bøtte] skraldebøtte.

✂ 256.4Mundlæder] egl. om munden som taleredskab; snakketøj. - 15213-14det er saadant noget ... klippes ud] aviserne bragte dagligt en fortsat roman, føljetonen, som altid var anbragt nederst på siden; den kunne afklippes, falses og indbindes. - 18Smørfjerdingen] bøtte med 1/4 tøønde smør. - 22Qvisten] iflg. Olrik 103 et minde om den unge A.s hybel i Vingårdsstræde. - 26-31en Stamme ... vidunderligt deiligt] sml. Gozzis trylletræ i Fodreise (60); jvf. iøvrigt frugterne på kundskabens træ i Paradisets Have (I 152) og de lysende blomster i Skyggen (II 130). - 33 fornummet] fornemmet.

✂ 257.10-11Tidende] sandsynligvis en hentydning til Berlingske Tidende. - 36Silkemantille] sjalslignende klædestykke til udendørs brug.

✂

Om Aartusinder

✂ Om Aartusinder blev trykt første gang i Fædrelandet 26.1.1852 Nr.21.

✂ Eventyrets umiddelbare inspiration kan være kommet fra en tegning til artiklen L'Aérostatonomie af L.D. (Louis Desnoyers) i Almanach pour rire 1851 s.37. Tegningen påvirkede i hvert fald Vilh. Pedersens illustration af de tre herrer hængende i hver sin ballon i HP-55. Desuden var emnet - omend sørgeligt - aktuelt og meget omtalt pga. luftskipperen Tardinis to ballonopstigninger fra Tivoli og Christiansborg Ridebane 15.8. og 14.9.1851. Den sidste endte med at ballonen styrtede i Kallebodstrand og Tardini druknede.

✂ A.s interesse for luftfart var af ældre dato. Motivet er således foregrebet i Fodreise 23 f, hvor digteren i fantasien rykkes frem til år 2129 og ser et luftdampskib flyve forbi udspyende sort røg. Et nedkastet brev giver en lignende oversigt over Europas udseende som i eventyret, og brevet slutter med en profeti om, at amerikanerne vil komme på pilgrimsfærd til Europa. Dampballonen nævnes desuden flygtigt i en sammenligning med et stjerneskud i KES 218, hvorimod A i Den onde Fyrste (1840, IV 13ff) er opmærksom på flyvemaskinen som militært våben.

✂ 259.11-12Meelhandler] Michael Drewsen (1804-74) grundlagde Silkeborg 1845 og byggede foruden en papirfabrik bl.a. bageri og melmølle i 1850, da A var gæst hos Drewsens. I Drewsens have var netop en gravhøj, jvf. rejseskildringen Silkeborg (1854): »Søen skvulper mellem Rørene hen over de røde Steenbrokker, Resterne af Borgen; kun en enkelt stor udhugget Gravsteen, vistnok en Slags Portgesims ligger her paa Steendyssen« (SS VI 280). - 18-19Traad under Verdenshavet] det første længere søkabel blev nedlagt 1850 mellem Dover og 153 Galais, og efter flere forsøg 1857-65 etableredes forbindelse over Atlanten 1866, jvf. Den store Søslange (V 161ff) og Svanereden (II 235.15-17). - 22Shakspeares] eng. digter (1564-1616).

✂ 260.1En heel Dag] sml. den engelske turist i Imp (157f). - 3Canal-Tunnelen] 1802 forelå første gang planer om en tunnel under Kanalen. - 3Carl den Store] fr. konge og rom. kejser (ca.742-814). - 4Napoleons] fr. kejser (1769-1821). - Moliére] fr. dramatiker (1622-73). - 8Columbus] (1451-1506) opdagede Amerika 1492.-9 Cortez] sp. hærfører og opdager (1485-1547). - Calderon] sp. dramatiker (1600-81). - 11Cid] Cid Campeador, opr. Rodrigo Diaz de Bevar (ca. 1040-99), sp. adelsmand; hovedperson i det folkelige sp. helteepos Poema del Cid (ca.1140). - 12Alhambra] slot i Granada. - 14Campagnen] landskab omkring Rom. - 18Olympen] bjergmassiv i Thessalien; i gr. mytologi bolig for guderne. - 20Byzans] indtil 330 navn på det senere Constantinopel, nu Istanbul. - 28Luther] ty. kirkereformator (1483-1546). - Göthe] ty. digter (1749-1832). - Mozart] østrigsk komponist (1756-91). - 31Ørsteds] H.C.Ørsted (1777-1851), da. fysiker. - Linné] sv. botaniker (1707-78). - 32de unge Nordmænds] nationalromantikerne i 1840'erne med skikkelser som fx P.Chr. Asbjørnsen (1812-85), Jørgen Moe (1813-82) og Andreas Munch (1811-84). - 33Geyser] hed springkilde på Sydisland; Geysirs udbrud fandt tidligere sted regelmæssigt 3 gange dagligt, men den sprang efterhånden i 1800-tallet meget uregelmæssigt. - Hekla] vulkan på Sydisland.

✂

Under Piletræet

✂ Under Piletræet tryktes første gang i H 2-53, der udkom 30.11.1852.

✂ Eventyret er skrevet i efteråret 1852, idet A i et brev til sin ven og forlægger i Tyskland Carl B.Lorck 4.11.1852 skriver: »Jeg har [...] den sidste Maaned været meget riig i min lille Digterverden, jeg har nemlig skrevet, siden De sidst hørte fra mig, hele fire, ikke saa korte Historier, der høre til mine Bedste, den længste af dem: »Spørg Pilen, spørg den blomstrende Hyld«, er ganske en lille andersensk-dickensk: »Christmas Book«, men da den i hele sin Længde dog ikke er mere en halvandet trykt Ark, saa kan den slet ikke gaae alene, men med de andre, og med dem der rimeligviis endnu ville komme, og danne næste Bind« (BLorck 272f). Denne titel, et citat fra eventyret, jvf. s. 269.37-38, der iøvrigt blot var én af flere (se s. 261 fodnote), ændredes i r til den endelige titel.

✂ I Bemærkninger m skriver A: »»Under Piletræet«. Heri 154 ligger et Par Blade af mit eget Livs Historie« (10), jvf. brev til Ingemann 14.12.1852: »Der er i den lille Fortælling et heelt Stykke af mit eget Hjerte; gid det hvile »under Piletræet« i Fred og ikke spøge ved Nattetid!« (BfA II 287). Hermed sigter A til sin forelskelse i den svenske sangerinde Jenny Lind (1820-87), som han havde truffet første gang i 1840, og til hvem han havde friet forgæves i 1843. 5.2.1852 ægtede hun sin akkompagnatør, den ty. komponist og pianist Otto Goldschmidt (1829-1907).

✂ Imidlertid har også A.s sommerrejse 1852 været en inspirationskilde. I MLE hedder det: »Nürnberg laae foran, jeg har i een af mine Historier: »Under Piletræet«, givet en Afspeiling af den gamle prægtige Stad, ligesom ogsaa Reisen giennem Schweiz og over Alperne har laant mig Baggrunden til denne Digtning« (II 140).

✂ Motivet med den modfaldne frier er hyppigt i A.s digtning og ses bl.a. i Agnete og Havmanden i Hemmings romance om møllersvenden, der elsker møllerens datter men aldrig erklærer sig: Bag Ellekrattet nede, hvor Møllehjulet gaaer (1833; SS XI 476). Endvidere kan nævnes Christian og Naomis historie i KES samt kammerråden i DtB (jvf. også Ib og lille Christine (II 297) og Hvad gamle Johanne fortalte (V 180f)).

✂ 261.1Egnen ... Kjøge] sml. Dagbøger 1.6.1836: »Egnen mager og ludslidt« (II l). - 9den lille Aa] Køge Å. - 17 for] overfor, i forhold til. - 18i Stranden] i vandet.

✂ 262.12-13Dunsten ... Honningkager] jvf. skildringen af Skt.Knuds marked i Odense i O.T. (222). - 25Bog-Guld] bladguld. - 28-29Mandfolket ... hans Hjerte] sml. amagerkonen i Fodreise: »Paa Armen bar hun en Kurv med Frugt og dejlige Honningkage-Jomfruer, hvilke Bageren, nok saa satirisk, havde givet en Bittermandel istedetfor et Hjerte« (9). - 36glubende] ubehersket, glubsk.

✂ 263.4mærkelige] bemærkelsesværdige. - 4-5den stumme Kjærlighed] måske en hentydning til og opposition mod Musäus' eventyr Den stumme Kiærlighed, oversat i Oehl. Eventyr, der ender lykkeligt i modsætning til Under Piletræet og A.s egen kærlighedshistorie med Jenny Lind. At A har kendt og udnyttet Musäus' eventyr, vidner folkekomedien Paa Langebro (1864) om.

✂ 264.8ved Comedien, den de sang i] ved teatret (Det kgl. Teater) på operaen. - 19Rispen] beget skomagertråd. - 20Spanderemmen] rem til at holde læsten med skoen fast til knæet. - 38svindel] svimmel.

✂ 265.2vildsomme] let at fare vild i. - 37Hyldemoer] se indledn. til Hyldemoer (s.130). - Pilefaer] A.s egen idé uden rødder i folketroen.

✂ 266.22Fri-Mester] stod udenfor lauget og måtte ikke bruge faglig medhjælp (jvf. A.s fader).

155

✂ 267.27Barn] sml. Jenny Linds bemærkning, da A 1.juledag 1845 i Berlin betroede hende, at han havde afslået alle indbydelser til juleaften for at være sammen med hende: »»Kind!« sagde hun smilende [...] »det faldt mig aldrig ind, jeg var desuden buden ud, men nu maae vi gjøre Juleaften om, nu skal jeg lade Træet tænde for Barnet!« (MLE I 341). - 38Broder] sml. Alm 21.10.1845, dagen før Jenny Linds afrejse fra København: »Middag hos Jenny i Hotel royal fra 5 til 12; hun drak min Skaal som hendes Broder« (jvf. MLE I 300 og DtB 270f).

✂ 268.3grubliserede] grublede. - 25Bisselæderet kom ham af Skoene] han fik ro på sig. - 26-31 Sml. Dagbøger 14.6.1852, Nürnberg: »Gik med Viggo [Drewsen] om i denne underlige gamle By, hvor hver Gade, ja hvert Huus er som et snirklet Billed i en gammel Billedbibel. - Gaderne ligge som de selv ville, Husene holde ikke af at staae i Række, Karnapper springe frem med Snirkler og udskaarne Billeder, med spidse Tage og smaa Taarne og ud af Vinduet mellem friskt Grønt og Blomster titter et ungt deiligt Pige Hoved, selv en Blomst mellem Blomsterne. - Tagrender der løbe ud formede som Drager og Uhyrer, spænde halv over Gaden« (IV 93). - 31langlivede] med langstrakt krop. - 33de gamle Springvande] sml. Dagbøger 13.11.1840, Nürnberg: »Dr Friedrich Campe (Boghandleren) [...] laante mig, til Gjennemlæsning en Bog: Eine Woche in Nürnberg, ein Wegveiser für Fremde von Mainberger 1837 [...] Springvandet paa Torvet var i gamle Dage malet og forgyldt. 16 Figurer 4 Fod høie omgive de 8 Piller i nederste Afdeling og forestiller de 7 Churførster, og Gottfried von Bouillon; Chlodevig von Frankreig und Carl den Grossen; Judas Maccabæus, Josua og David, Julius Cäsar, Alexander og Hector. Den anden Afdeling forestiller Moses og Profeterne.« 14.11.: »Saae Springvandet med disse nævnte Figurer« (II 54f). - 35-38En smuk Tjenestepige ... et godt Varsel] jvf. Jakobs møde med Rakel ved brønden i 1.Mos. 29.

✂ 269.2Dom] domkirke. - 7-12De gamle Grave...] sml. Dagbøger 14.6.1852, Nürnberg: »rundt om Cyclopisk lagte Mure, med et Drapperi af Grønt, rige smaae Kjøkkenhaver hvor før det mudrede Grav Vand stod og i Muren selv Taarne i Form som opreiste Kanoner, sande Fjeldblokke og dog i Skjønheds Form, Hyldetræet hænger sine blomstrende Grene hen over Revnerne og Rebslager snoer sit Reb deroppe paa det gamle bjælketunge Galleri« (IV 94). - 20-24Det var Ut ... ned i Vandet] sml. Dagbøger 14.6.1852, Nürnberg: »gamle murede Broer med brusende lave Vandmøller og Canaler der indeklemmes af Huse, der synes at ville ryste deres gamle Træ-Altaner ud i Vandet« (IV 93f). - 33-34] Citat fra Johanne Luise Heiberg: En Søndag paa Amager 16.sc. (jvf. MLE II 102,121).

✂ 270.9-14Alperne ... klare Straaler] sml. Dagbøger 14.9.1833, rejsen fra 156 Le Lode til Neuchâtel: »Nu syntes Alperne mig som Jordens sammenlagte Vinger, hvad om den opløftede dem, udbredte de store Fjer med de brogede Billeder af sorte Skove, vilde Fosser Gletsser og Skyer; hvilket Billede; paa Dommedag løfter den vel de store Vinger, flyver mod Gud og brister som Boble i hans Sollys« (I 175; jvf BHW I 132). 16-20Stille ... Kjøgebugt] sml. Dagbøger 29.6.1852, fra Lindau til Rohrsach: »Søen ganske grøn [...] mod Høire var Breden ganske dansk [...] Vi kjørte rask, som gjennem en stor Frugthave [...] Piger sad og broderede ved de aabne Vinduer [...] Piger nikkede fra Trægallerierne, Bjergtoppene glødede i den nedgaaende Sol« (IV 106f). - 22Rhinen ... Regnbuen] sml. Dagbøger 10.7.1852, vandfaldet i Schaffhausen: »det er som een lang Bølge væltede frem og forvandlede sig i hvirvlende, sneehvide, klare Skymasser. - Det er Skyernes Skabelse! [...] Det brusende Fald selv er som en Gletse der opløste sig i straalende Damp, og foran spænder sig Regnbuen, der her ogsaa har faaet Bevægelse, det er som var den halv løst fra Grunden og flagrede i Vinden« (IV 119). - 27den stille Rhinby] Schaffhausen? - 31-34Skyerne ... Maismarker] sml. Dagbøger 1.7.1852, vejen over Splügen-passet: »Skymasserne glede hen ad Bjergsiderne og fyldte Dalene [...] nu gik det opad, i Zicksak op til hvor Sneen laae, Alperoserne blomstrede, underlige store Tidsler stod der [...] Nu blev Egnen med Kastannietræer, en brusende Flod, Luften varmere. Folk talte italiensk« (IV 109). 3.7.1852 fra Como til Milano: »Viinen hang i Guirlander [...] gjennem frugtbart Landskab; Maisfrugt« (ib. 111).

✂ 271.3Hans bedste Lyst] sml. Dagbøger 3.7.1852, Milano: »Da jeg kom hjem gik jeg med Viggo til Domkirken, der som skaaret af Snee løfter sine Taarne og Statuer i den blaa Luft« (IV 111). 4.7.: »vi gik til Kirken og steeg op paa den [...] Det er som et Phantasieslot, skabt af Snee, formet i Billeder. Basrelief, gothiske Taarne, Statuer, Blomster og Frugter springe frem overalt paa denne uhyre Bygning; ikke er det for at gjøre en Virkning paa Beskuerne nede, men det overvælder Een i det man vandrer om deroppe i disse aabne Marmorhaller, gjennem Døre, og Buer, med den blaa Luft under sig; neden under ligger Byen som en stor udbredt Dynge af røde Tagsteen Brokker, rundt om det frodige grønne Land til Apeninerne der løfte sig i Dunst og mod Nord de høie Alper med evig Snee [,] tydeligst Monte Rosa, da Mont Denis, Wetterhorn og Simplon, men kun som en bleeg Sky det fjernere Montblank« (IV 112, jvf. Imp 308). - 15Arena, for at see Kunstberiderne] sml. Dagbøger 4.7.1852: »til Arena, efter Løben frem og Tilbage fik vi Billet paa den fornemste Plads [...] og havde nu skuet over den opfyldte Arena, hvor der blev givet Berider-Hesteløb, Herrer og Damer. Auriga. En Mand der løb paa en Kugle op og ned af en skraa Plan« (IV 113, jvf. BfA II 281). - 15den store Opera] sml. Dagbøger

157

✂ 21.9.1833, Milano: »Gik om Aftenen i Teatro alla Scala [...] Theatret selv har 6 Etager Loger, med blaae Silkegardiner og en stor Lysekrone« (I 184f). - 23ff. Sml. Antonios første gensyn med Annunziatai Imp (94-96).

✂ 272.24Liremand] lirekassemand. - 33-35Du er ikke rigtig Dansk ... fremmed Land] sml. HCAOptegnelsesbog nr. 1: »Man bebreider mig min Reiselyst, siger at jeg ikke viser mig dansk i at holde af Hjemmet. Hvor lidt forstaae de mig dog« (1); jvf. også O.T. 131, DtB 248 samt Ole Lukøie (I 174.35-36) og Hurtigløberne (III 95.21). - 36ff. Sml. KES 19 og Den lille Pige med Svovlstikkerne (II 153ff).

✂

»Der er Forskjel«

✂ »Der er Forskjel« tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1852, der udkom november 1851.

✂ Eventyret er skrevet i forbindelse med et besøg hos Henrik Stampe (1821-92) og hans hustru Jonna f. Drewsen (1827-78) på herregården Christinelund ved Præstø 24.5.-2.6.1851, jvf. MLE: »Ved Christinelund havde [...] Foraaret selv sat sin Vignet: en blomstrende Æblegreen, den groede paa en Markgrøft: den var Foraaret selv i sin deiligste Aabenbarelse! ved Synet af den fremsprang den lille Historie: der er Forskjel!« (II 130; jvf. også Bemærkninger 11).

✂ 277.21-22eftersom de gjaldt for] efter deres sociale status. - 22Somme] nogle.

✂ 278.15-16Fandens Melkebøtter] Taraxacum vulgare; navnet kendes tidligst fra 1805 i Oehlenschlägers Aladdin (Oehl I 109), men blev først almindeligt omkring 1835, hvorefter det anvendtes sidestillet med løvetand.

✂ 279.10fnugartede] fnugagtige. - 12-14de holdt den ... Aaret var omme] jvf. Thiele2 III 47: »Den, som med eet Pust kan afblæse en afblomstret »Fandens Kiernemælk« [: Fandens mælkebøtte], vil faae en ny Kiole.« - 25til Lægedom] fra ca. 1800 blev anvendelsen af pæleroden, ristet og pulveriseret, almindelig blandt fattigfolk som kaffesurrogat, medens såvel roden som den øvrige del af planten i 1772 anføres i farmakopeen (jvf. Folk og Flora IV 227f).

✂

Fem fra en Ærtebælg

✂ Fem fra en Ærtebalg tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1853, der udkom december 1852.

159

✂ Om historiens tilblivelse vides intet udover at ideen må stamme fra senest 1840, idet den er blandt de tre, som Hjalmar beder Ole Lukøie fortælle (jvf. Ole Lukøie I 176).

✂ Historien bygger på mindet om moderens lille »køkkenhave« i tagrenden i A.s barndomshjem i Munkemøllestræde: »»Fem fra en Ærtebalg« har sin Rod i Erindring fra Barndomshjemmet, hvor en lille Trækasse, fyldt med Jord, hvori var plantet Purløg og en enkelt Ært, var min egen blomstrende Have« (Bemærkninger 11; jvf. MLE I 28, Sneedronningen II 50). Udover det biografiske kan som påpeget af Rubow 147 nævnes, at Fem fra en Ærtebalg ligefrem er konstrueret efter et nytestamentligt forbillede: lignelsen om sædemanden (Markus 4.1-9). Endelig er der slægtskab med rosentræet og den syge dreng i Engelen (II 15f), forsåvidt angår historien om den syge pige og ærteblomsten.

✂ 281.24 ordenlige] velegnede, rigtige. - 24-25 Hyldebøsse] legetøj af udhulet hyldegren, som lades med fx ærter, der med en pind drives ud med et knald.

✂ 282.28at fortjene Noget] at tjene penge.

✂ 283.32Jonas i Hvalfisken] jvf. Jonas 2. - 36bovnede] svulmede op.

✂ 284.2mærkeligste] mest bemærkelsesværdige.

✂

Et Blad fra Himlen

✂ Et Blad fra Himlen blev trykt første gang i en engelsk oversættelse i A-udvalget A Poet's Day Dreams, der udkom februar 1853 (jvf. s. 166). På dansk forelå historien første gang i HP-55, der udkom 30.4.1855.

✂ 24.9.1852 hedder det i et brev fra A til Carl B.Lorck: »En lille Historie har jeg dog fundet til Dem og den har aldrig været trykt; jeg skrev den i dette Foraar og lagde den hen, men jeg troer den er ikke saa ilde« (BLorck 272). H.Topsøe-Jensen identificerer historien som Et Blad fra Himlen.

✂ Kimen til historien findes i Skyggebilleder, hvor A ved synet af skyerne en nattetime på Brocken tænker, at »der i den vide Omkreds voxer Trylleblomsten, Harzbeboernes »Wunderbluhme«, som mangt et barnligt Hjerte endnu, i from Eenfoldighed, søger. Kun Een havde fundet den, men han kjendte den ikke selv, før den var tabt« (53f). I 1839 tog A ideen op i et senere udskudt afsnit i Paradisets Have (se Vintergrønt 69), men benyttede det i 1844 i dramatisk form i 160 eventyrkomedien Lykkens Blomst, hvorom han skriver i et brev til teaterchefen kammerherre Levetzau 16.5.1844: »Ideen hertil opstod hos mig ved Sagnet om Hyrden, der havde fundet Lykkens Blomst, men ikke vidste det, før Blomsten var tabt, en Historie, der saa ofte gjentager sig i Hverdagslivet« (A&C 358).

✂ Medens ideen bag eventyrkomedien er den samme som i Grantræet (II 41f) og udtryk for A.s erkendelse af sin manglende evne til at værdsætte lykken i nuet, er perspektivet tilsyneladende forrykket i Et Blad fra Himlen. I et brev til Georg Brandes 21.7.1869, hvor A fortæller, at han har prøvet at finde de eventyr, hvor han har skrevet imod den ubillige kritik og forfølgelse, han følte sig udsat for, hedder det: »I Eventyret »Et Blad fra Himlen«, ligesom i »Den grimme Ælling«, er [der] en Afspeiling af mit eget Liv« (BfA II 600). En yderligere inspirationskilde er måske P.L. Møllers anmeldelse af NE 3-45, hvori det hedder: »Da Poesien hos Andersen, meer end hos de fleste andre af vore Digtere, frembryder som umiddelbart Naturproduct, maa ethvert nyt Værk af ham helst betragtes for sig, og fra det Synspunkt, som dets særegne Charakter selv angiver; ligesom man, for at glæde sig over en smuk Blomst, gjør rettest i at see den som den er, uden ængstelig at bekymre sig om dens Forhold til diverse Exemplarer af andre Arter, eller om den Plads, den mulig indtager i det botaniske System« (Kritiske Skizzer v.H.Hertel. 1971.121; jvf. VI 156f).

✂ Endelig kan nævnes historiens slægtskab med Nattergalen (II 18f), hvor den fattige unge pige og videnskabssatiren genfindes, ligesom tilfældet er med helbredelsesmotivet, der også ses i Verdens deiligste Rose (II 225f) og i Dynd-Kongens Datter (II 63ff).

✂ 285.13løber ... avet om] bære sig dumt ad; vise en tåbelig, forvirret adfærd. - 19-20Skudsmaalsbog] egl. bog til kontrol af tjenestefolk, hvori indførtes oplysninger om navn, alder, tjenesteforhold samt udtalelse ang. tjenesten. Her i spøgende anv.: bevis. - 24Systemet] Linnés inddeling af planteriget.

✂ 286.8de tønkte ... det Bedre] 1.Mos. 50.20. - 11Fader ... de gjøre] Lukas 23.34. - 31-32alle Trækjugle ... især] reminiscens af Josefs drøm om brødrenes neg, der bøjer sig for hans eget neg i 1.Mos. 37.7. - 32 Svalen og Storken især] ansås iflg. folketroen for lykkebringere (jvf. Folk og Fauna III 32,242) samt De Vises Steen (IV 88) - 35Og de sorte Skovsnegle spyttede paa Træet] sml. De Vises Steen (IV 94) og Sneglen og Rosenhakken (IV 178).

✂

Den gamle Gravsteen

✂ Den gamle Gravsteen tryktes første gang under titlen Den gamle Ligsteen i Skolen og Hjemmet, red. og udg. af Jul.Chr. Gerson. 1852. nr. 7, der udkom februar 1852. Oplysningen i Bemærkninger 11 beror på en fejlhuskning (jvf. BLorck 279f).

✂ En præcis datering af historien er ikke mulig, men 18.12.1851 fortæller A i et brev til veninden Henriette Wulff, at han udover »Der er Forskjel« og Verdens deiligste Rose, der netop var offentliggjort i Dansk Folkekalender, havde manuskript liggende til bl.a. Den gamle Ligsteen (BHW II 97). Hvorvidt A egentlig har tænkt sig historien trykt i et tidsskrift er usikkert, idet han 15.1.1852 tilbød den sammen med Paa den yderste Dag og Svanereden til Carl B.Lorck med løfte om, at Reitzel ikke skulle få de tre historier, såfremt Lorck ikke lod hengå måneder, før de blev trykt (BLorck 253).

✂ I Bemærkninger oplyser A, at eventyret er bygget på en lang række forskellige erindringer (11), ligesom der muligvis indgår indtryk fra barndommens Odense (se ndf.).

✂ 288.12-13Klosterkirke] Gråbrødrekloster i Svendborg. Klosterkirken brugtes efter reformationen kun til bøn, uge- og fasteprædikener og blev efter længere tids forfald nedrevet 1828 (jvf. KES 41). - 17en Gravsteen] A tænker muligvis også på den i 1817-19 nedrevne Gråbrødrekirke i Odense, jvf. Brudstykker af en Udflugt i Sommeren 1829 - Odense og dens Omegn: »Monumenter og Liigsteene bleve solgte ved Auction, og kun om meget faa veed man i hvis Hænder de faldt« (A-iana VIII 20). Blandt køberne var iøvrigt A.s første beskytter bogtrykker Chr.Iversen (1748-1827) (BHH 154). Jvf. beskrivelsen af Hr. Knepus' gang og Christians tagkammer i KES (133 og 135).

✂ 289.10-11Bænken ... Steentrappe] sml. KES: »Svendborg eier endnu Præget af Smaabyerne i det forrige Aarhundrede [...] brede Forstuetrapper med Steen- eller Træbænke til at sidde ude paa« (24).

✂ 290.7Det Bindingsværks Huus] sml. Det gamle Huus (II 143f). - 15Den brolagte Gade] den nuværende Klosterplads. - 26havde Stenen inde] rummede stenen, kunne den fortælle om. - 38-39Det Gode og Skjønne ... Sagn og Sange] typisk romantisk tankegang, således som den specielt formuleredes af H. C. Ørsted, idet det sande, det gode og det skønne var udtryk for det evige, for Guds egenskaber, jvf. også O.T. omtalen af Lemvigbondens indsats under svenskekrigene; »Monumentet for den raske Lemvigerbonde staaer i Sagnet og i Digternes Sange, og det er de Monumenter, som holde sig længst« (106).

✂

Klods-Hans

✂ Klods-Hans blev trykt første gang i HP-55, der udkom 30.4.1855.

✂ Allerede i forbindelse med Grantræet havde A arbejdet med Klods- Hans-historien (se ovf. s.4f og 91), men først i Alm 30.11.1844 hedder det: »Skrevet Klokke-Hans«. Uvist hvorfor lagde A tilsyneladende eventyret væk og gennemskrev det påny, antagelig i efteråret 1853, idet han 26.10.1853 skriver til Carl B.Lorck: »Et Par ny Historier har jeg desuden til, som jeg, naar De lader mig vide at De vil have dem med, skal give Pedersen [: Vilh. Pedersen] i Manuskript« (BLorck 287). Da HP-55 af ikke tidligere trykte ting indeholder Klods-Hans og Ib og lille Christine, må det være disse to, han tænker på, jvf. BLorck 294. Iøvrigt trak Lorcks udgivelse så længe ud, at eventyret udkom først i Danmark.

✂ Historien tilhører gruppen af genfortællinger af folkeeventyr, jvf. undertitlen En gammel Historie fortalt igjen samt Bemærkninger 11f. Skønt A sidstnævnte sted taler om, at historien er »frit gjenfortalt«, følger han dog nøje folkeeventyret, som Georg Christensen 166 henfører til Grundtvigs eventyrregistrant nr. 22: Munden stoppet på prinsessen. De eneste tilføjelser er karakteristikken af de to brødre samt den detaljerede beskrivelse af sceneriet på slottet. Endvidere strammer A historien op ved kun at lade Klods-Hans finde tre ting - iøvrigt folketroens lykketal - medens folkeeventyret beretter om mange ting (se Ingvild Alnæs: H.C.Andersen og folkeeventyrene i A-iana 3 rk. H 114ff samt Else Marie Kofod 34f).

✂ I Jens Kamps samling findes en opskrift af folkeeventyret fra Køng sydvest for Odense med navnet Klotte-Hans, et navn A som nævnt benytter i almanakoptegnelsen (se også note til Grantræet II 45.5). I denne opskrift rider drengen også på en ged modsat normalt, hvor det drejer sig om en hest. Skønt denne optegnelse stammer fra slutningen af 1800-tallet, mener Georg Christensen at stå overfor den tradition, som A har hørt eventyret i, hvorved det hører til gruppen af eventyr, han har hørt som barn. Argumentet herfor er optegnelsens tydelige uafhængighed af litterære forbilleder og ikke-folkelige træk, et argument som afvises af Alnæs.

✂ Der henvises flygtigt til eventyret i KES 95.

✂ 291.12-13Laugs-Artiklerne] lavenes love; lavsskråer. - 13Oldermand] formand for et håndværkerlav.

✂ 292.2Hove] hoffet. - 3Trommen] officielle bekendtgørelser af almen interesse o.l. blev offentliggjort af trommeslagere.

163

✂ 293.24Tromlen] jernblikkasse anbragt på røret af ældre kakkelovne, og hvorigennem røgen blev ledet.

✂ 294.6Tinkrampe] blikstrimmel til forstærkning af træsko.

✂

Fra et Vindue i Vartou

✂ Fra et Vindue i Vartou tryktes første gang sammen med Et Billede fra Castelsvolden under titlen To Billeder fra Kjøbenhavn af H.C.Andersen i Gæa, æsthetisk Aarbog, udg. af P.L.Møller, 1847, der udkom december 1846.

✂ Historiens tilblivelse er ukendt, men A havde flere gange anslået motivet; således i Hjertesuk af en udtjent Damekjole (Repertorium for Moerskabslæsning Nr. 23. 21.10.1829. 368), medens livsbilledet genfindes i Skyggebilleder, hvor A i diligencen fra Hamborg til Lyneborg møder en anonym gammeljomfru: »i det mørke Øie laae der noget interessant, noget dybt veemodigt, selv naar hun smilede« (28). Ved afrejsen fra Lyneborg får A et sidste glimt af hende: »en Skygge gik over Gardinet, det var hende, der saae efter os ved Vinduet [...] Der ligger virkeligt noget Rørende i saadan en gammel Piges stille Klosterliv; hvem veed hvilken Orm der gnaver dette Hjerte; der ere Følelser og Tanker, vi ofte ikke kunne betroe vore kjæreste Venner« (29). Jvf. endvidere den gamle morlille og de unge piger, der danser udenfor en landsby (72f). Ligeledes kan nævnes et billede af en gammeljomfru i Aarets tolv Maaneder, October (1833; SS XII 153f) i et sceneri, hvori også ambratræet forekommer.

✂ 295.4Ambratræet] sandeltræ. - 5Vartou] stiftelse for ældre oprettet 1607 af Christian IV; havde 1666-1934 til huse på hjørnet af Farvergade og Vestervoldgade. - 13Sagnet] iflg. folketroen almindeligt at bygninger kunne stå til evig tid, når noget levende blev begravet derunder; jvf. Thiele2 I 147: »Da man engang for mange Tider siden satte Vold om Kiøbenhavn, sank den uden Ophør, og det var fast ikke muligt, at faae den til at staae fast. Da toge de et lidet, uskyldigt Pigebarn, satte hende paa en Stol ved et Bord og gave hende Legetøi og Mundgodt. Og medens hun sad der og giorde sig tilgode, opbyggede tolv Murere en Hvælving over hende, og, da den var fuldført, kastede de under Musik og klingende Spil Volden derover. Derfor skal den nu være uryggelig!« - 19-21Danmarks Konge ... Rede] Frederik III.s ord, da han blev rådet til at flygte til Norge eller Holland under svenskernes forberedelser til Københavns belejring 1658-59. 164 Vendingen stammer oprindelig fra Job 29.18. Jvf. iøvrigt A.s digt De Danske og deres Konge (1830; SS XII 332).

✂ 296.11Rosenborg] lystslot opført af Christian IV 1606-34.

✂

Ib og lille Christine

✂ Ib og lille Christine blev trykt første gang i HP-55, der udkom 30.4.1855.

✂ Pga. koleraepidemien i København tilbragte A det meste af sommeren 1853 hos Michael Drewsen (1804-74), ejer af Silkeborg Papirfabrik og grundlægger af Silkeborg. Herfra skriver A 16.8. til Edvard Collin: »Jeg skriver meest Breve, saa lidt paa Biographien, og nogle andre Smaastykker, f Ex [...] »Silkeborg«; - efter Bordet kjøre vi jevnligt! - jeg har iøvrigt klippet og klistret en ganske phantastisk Lyseskjærm til Fruen, imellem driver jeg ene om ad Heden til, eller fisker eller gaaer og optegner mine Naturstudier for tilkommende Digtninger« (BEC II 249f). Skønt den omtalte skildring af Silkeborg er dateret »Silkeborg den 5te August 1853« (O.Bisgaard: Fra Silkeborgs Nybyggertid. Silkeborg 1935.133) fremgår det såvel af et brev 8.8.1853 til Otto Delbanco (ib. 163), hvis Folkekalender skildringen var bestemt til, som af brevet til Collin, at der er tale om en antedatering, ligesom A jævnsides har arbejdet på en historie. Det fremgår af et brev til Carl B.Lorck 31.8.1853: »Naturen har vel her en Skjønhed, en Storhed, som i høi Grad tiltaler mig, men Sindet kan ikke løfte sig; jeg faaer heller ikke stort bestilt, en lille Fortælling har jeg skrevet, den er ikke ilde, men der er ikke Solstraale deri, thi jeg har selv ingen« (BLorck 283). Skønt A ikke nævner fortællingens navn, må det dreje sig om Ib og lille Christine, som iøvrigt hverken er omtalt i breve, dagbøger eller Alm. Imidlertid er der så mange verbale overensstemmelser mellem Silkeborg-skitsen og historien, at referencen må gælde Ib og lille Christine, som dog antagelig er det sidst afsluttede af de to arbejder.

✂ Historien er endnu en variation over motiverne med dreng og pige, der er barndomsvenner, og hvor drengen forbliver ugift af ulykkelig kærlighed, den modfaldne frier og Gud, der leder alt til det bedste, som A i 1852 havde behandlet i Under Piletræet (se ovf. s. 153f).

✂ 297.3 »Aasen»] sml. Silkeborg: »Vi tage gjennem Skoven op over Aasen, »Aa-Ringen«, kalder Bonden den [...] I lang Strækning og i Høide med de største Træer løfter sig Aasen, som var den en Vold, i cyclopiske Tider opkastet ved Menneskehænder« (Folkekalender for Danmark 1854; SS VI 274), jvf. også Dagbøger III 392. - 15Sløv] slev, 165 stor træske. - 21yndelig] yndig. - 22skaaret] tilskåret, tildannet. - 23født og baaret] skabt. - 24Seishede] sydøst for Silkeborg.

✂ 298.1Silkeborg Aaleværk] sml. Silkeborg: »Mod Nord slipper Skoven ved Langsø, som Gudenaa løber igjennem, og her ligger en gammel Avlsgaard og et lille Hus, der for Aaringer siden tjente til Aaleværk, idet Aalefangsten her var saa godt som Regjeringens hele Vinding af den fiskerige Aa« (SS VI 277). A hentyder til Silkeborg vandmølle, der hørte ind under Silkeborg hovedgård, som staten overtog 1823 (se O.Bisgaard: Af Silkeborg Hovedgaards Historie 1794-1846.1937.73ff). - Aaleværk] fangstredskaber som anbringes ved stemværker for at fange de ål, som følger med strømmen. - 7ved Fad] ved spisning. - 11-12prammet] sml. Alm 8.7.1853: »Pramtour«. - 20-25de gamle Træer ...] sml. Silkeborg: »Deiligt er det med Seilbaad eller Pram at glide hen under de hængende Birke og de gamle Elle, der enkelte Steder, løsrevne fra Bredden, groe i Strømmen, og helde sig over hele Øer af blomstrende Aakander« (SS VI 280), jvf. også Dagbøger III 394. - 28hverken Fabrik eller By] Silkeborg Papirfabrik blev grundlagt 1844 og byens anlæggelse påbegyndt året efter.

✂ 299.13-14De gik ... smaa Fødder] sml. Silkeborg: »Her er Strækninger som skaarne ud af det besjungne Schwarzwald. Tørre nedfaldne Grene knage i Lyng og Løv under Vognhjulet« (SS VI 275). - 16en Ørn] sml. Silkeborg: »Maaske høres Skriget af Kongeørnen, der bukker under i ulige Kamp« (SS VI 274). - 22til vort] hos os. - 24-25Stilhed ... Hornugle] sml. Silkeborg: »Her er Natten dyb og hemmelighedsfuld, man hører kun den store Hornugle skrige fra Skoven« (SS VI 274). - 34-35en klar, gjennemsigtig Sø ... Solstraalerne] sml. Silkeborg: »den store Almindsø [...] seet i Morgenbelysning blaa og stille har det meest smilende, venligt Indbydende [...] Vandet er saa klart, at man seer de store Fisk svømme i Sollyset« (SS VI 276f). - 35Stiim] stime. - 36-37Kløvser] fynsk: klaser (se n.t. II 222.8). - 38sætte sig] danne sig.

✂ 300.2Morian] neger. - 3Taterske] sml. Alm 13.7.1853: »Tour til Heden fata morgana Tatere.« - 4tre store Nødder] alm. eventyrtræk, se fx Prins Lindorm (Bødker 16ff) og Grimms De to kongebørn. Sml. også nissens ønskenødder i eventyrkomedien Meer end Perler og Guld (SS X 418).

✂ 301.24Træskosnider] træskomager; snider: skærer. - 27-28Aalebonde] omrejsende ålehandler, jvf. O.T. 89. - 35Leilighed] behørig lejlighed, - 36Them] landsby 10 km syd for Silkeborg; jvf. Dagbøger III 395.

✂ 303.6Førstningen] begyndelsen. - 31Funder] 3 km sydvest for Silkeborg.

✂ 304.3Det Allerbedste] sml. n.t. I 237.40, II 164.37-38; jvf. også brev til E.Collin 7.8.1853 (BEC II 247). - 25Arm-Ring af Guld] antagelig association til sagnet om jomfruen fra Bjærup mose, »som seilede over 166 dens aabne Vande, tabte sin Guldring der og lyste derfor Søen i Ban, da væltede fra Bunden det sorte Dynd, og i et Nu blev den fra Sø til Mose« (Silkeborg; SS VI 282). - Hedenold] oldtiden. - 29kostelige] kostbare. - 35Smakken] mindre skib, rigget som en jagt, til færgesejlads. - 39sex hundrede Rigsdaler] sml. løsesummen på 600 scudi i Imp (144) og arven i Hun duede ikke (II 316).

✂ 305.30vildsom] uligevægtig. - 32 flankeret] sviret, levet overdådigt. - 36Slotshaven] Frederiksberg Have.

✂ 306.21Klynetørvene] mosetørvene. - 27-28de Fattiges Kirkegaard] en afdeling af Assistens Kirkegård.

✂

Den sidste Perle

✂ Den sidste Perle tryktes første gang i en engelsk oversættelse i A-udvalget A Poet's Day Dreams, der udkom i februar 1853 (jvf. s. 159). På dansk forelå den i Almanak eller Huuskalender for 1854, udg. af og forlagt af A.C.F. Flinch 1854, der udkom november 1853.

✂ 26.10.1852 døde Frederikke Abrahams, f. Philipsen, gift med professor, senere notarius publicus N.C.L.Abrahams (1798-1870), som var blandt A.s tidligste venner i København. A satte stor pris på fru Abrahams og tog sig hendes død meget nær. Som et minde og en trøst skrev og sendte han historien til Abrahams (jvf. Arthur Abrahams: Minder fra mine Forældres Hus. 1894.11).

✂ Historien tilhører gruppen af A. s parabler (fx Verdens deiligste Rose og Et Blad fra Himlen) og er bygget over et klassisk eventyrmotiv kendt fra Tornerose, hvor lykkens og sorgens fe mødes ved det nyfødte barns vugge, et motiv A allerede havde benyttet i Lykkens Kalosker (se n.t. I 213.33). Jvf. endvidere Cecilies fortælling i Mulatten (1840) om feerne ved barnets vugge, af hvilke en god fe, religionens, mildner og forsoner den onde fes ulykker.

✂ 309.5side] vide. - 14-15Fuldendelsen] forestillingen om en kosmisk dannelsesrejse, jvf. Lykkens Kalosker (I 221.34-36 m. note). - 15 Psyche-Vingerne] se n.t. IV 175.35-36.

✂

»Hun duede ikke«

✂ »Hun duede ikke« tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1853, der udkom december 1852.

167

✂ Historien er skrevet i foråret 1852. I et brev dateret Weimar 26.5.1852 til A.s forlægger i Tyskland Carl B.Lorck hedder det: »Jeg skal i disse Dage sende Dem i Manuskript en ny »Historie«, der ikke er trykt, der som Manuskript kommer først til Dem, for at den med de andre Historier paa tydsk, kan see Lyset første Gang. Det er omtrent et trykt Ark tænker jeg og heder: »Hun duede ikke«« (BLorck 262). 30.5. hedder det atter fra Weimar: »Jeg reenskriver paa den utrykte Historie, som De faaer: »Hun duede ikke«« (ib. 264). Arbejdet kom imidlertid til at trække ud, og skønt A ville besøge Lorck i Leipzig 11.6. sendte han det i stedet 5.6. af frygt for, at det alligevel ville vare for længe, hvis han personligt skulle aflevere det til Lorck, og tilføjer så: »læs dog først selv den lille Historie: »Hun duede ikke«, den hører vist til mine bedste (og er endnu useet af Verden)« (ib. 265f). Da udgivelsen af Sämmtliche Werke imidlertid trak ud til foråret 1853, har A åbenbart valgt først at lade historien udgive på dansk.

✂ I Bemærkninger (12) beskriver A detaljeret den episode, der er historiens egentlige kærne, ligesom han nævner, at anledningen til at skrive historien var en - unævnt - begivenhed, der fik ham til at tænke på den menneskelige dømmesyge. Bemærkninger må imidlertid opfattes som en tilsløring af det selvbiografiske, idet A lader historien have sit udgangspunkt i en episode, han har overværet i forbindelse med en ham selv uvedkommende dreng og hans moder. Nicolai Bøgh fortæller imidlertid: »Hans Moder gaaer - efter hans eget Udsagn til mig - igen i hans Fortælling »Hun duede ikke«, hvor han undskylder hendes Lyst til stærke Drikke ved at henvise til, hvorledes hun maatte staa og vadske nede i Odense Aas kolde Vand, hvilken Situation ganske svarer til hans Skildring af Moderen i »Mit Livs Æventyr«« (Fra H.C.Andersens Barndoms- og Ungdomsliv. 1905.15).

✂ 310.2Byfogden] indtil 1919 underdommer og tillige politimester, byskriver og ofte også borgmester i købstad. - 16En halv Pægel] ca. 1/8 l.

✂ 311.2Toestolen] skammel eller bænk, hvorpå tøjet gnides under vaskningen. - 2-3Tærskelen] banketræet, et fladt brædt med skaft eller håndtag (sml. O.T. 240 f). - 21Sivmatten] sivmåtten. - 23-24 Jeg slider og slæber ...] formodentlig en af Anne-Marie Andersdatters replikker (sml. Christian den Andens Dverg (1831-32; A-iana III 65) og O.T. 241). - 26-31 Brix 47 mener med henvisning til udsagn i moderens breve, at A her har beskrevet Anne Marie Andersdatters ydre, ligesom det faktum, at Halte-Marens skavank ikke nævnes, skyldes A.s fortrolighed med modellen. Moderen led af stær! I Brix og Jensen III 416 rejses tvivl om denne tolkning, idet det hedder, at »maaske er Halte-Marens Udseende beskrevet efter Moderens«. - 38MiddagsCollats] middagsselskab; Collats: gilde, kalas.

168

✂ 312.9Skjepper] rummål = 17.391. - 11sagt af] aflyst. - 20-21det gaaer rundt med mig] det svimler for mig.

✂ 313.17-20et gammelt Gulvtæppe ... Strimler] en barndomserindring, jvf. Petits Lebensbild i: Abenteuer und Marchen einer Neujahrsnacht auf einer Fussreise nach Amach. Von H.C.Andersen. Hamburg 1846, hvor det om forældrenes sengetæppe hedder: »aus tausend bunten Tuchlappen mosaikartig zusammengenähten Harlekinsdecke« (4). - 27ff. Brix 49 ser her en inspiration fra en barndomsoplevelse, som A fortalte Nicolaj Bøgh: »Hans Moder vadskede Tøj for Embedsfolk i Odense, og en Dag havde hun bragt noget saadant til en højtstaaende Embedsmand, hvis Søn lige var vendt hjem, efter i Kjøbenhavn at have taget teologisk Embedsexamen. Marie Traes - som hun kaldtes - kom da styrtende hjem til sin Mand og fortalte, at denne Søn havde villet forføre hende og betale hende Penge. »Hvad gjorde Du da, Marie?« spurgte Manden, der midt ude paa Gulvet stod med knyttet Haand og truende Mine. »Jeg løb min Vej, alt hvad jeg kunde, det véd Vorherre Kristus, jeg gjorde,« sagde hun, »jeg løb lige hjem til Dig.« Lidt efter føjede hun til: »Skjøndt det var jo alligevel mange Penge!« Hendes Mand knyttede sin Haand op i Luften og raabte: »Og saadan En skal være Præst - Præst!« Hele denne Scene overværede Hans Christian, og den gav ham Meget at tænke over« (Fra H.C.Andersens Barndoms- og Ungdomsliv. 1905.8). Samtidig ser Brix 50 en mindelse om moderens kærlighedshistorie, der førte til fødslen af A.s ældre halvsøster Karen Marie 22.9.1799. - 27Kammerraadens] titel med rang i 7.rangklasse nr. 2. - 40klarede for mig] forklarede mig.

✂ 314.35Kyndelmisse] A.s forældre blev viet 2.2.1805, kyndelmisse.

✂ 315.6Procurator] sagfører. - 36Barbeer] indtil 1837, da den medicinsk-kirurgiske eksamen blev lovfæstet som betingelse for udøvelse af lægegerningen, praktiserede barberer i almindelighed som læger bl.a. gennem åreladning, et tidligere hyppigt middel i sygdomsbekæmpelse.

✂ 316.1600 Rdlr.] sml. Ib og lille Christine (II 304.39). - 5Mikmak] maskepi.

✂

To Jomfruer

✂ To Jomfruer er trykt første gang i Folkekalender for Danmark 1854, der udkom november 1853.

✂ Eventyret er skrevet i sommeren 1853. I et brev til Folkekalenderens udgiver Otto Delbanco fra Silkeborg 8.8.1853 skriver A: »Jeg sender Dem her en Historie om »to Jomfruer«, synes De godt om den, saa faae 169 Hr Pedersen til at give et Billede til den« (O.Bisgaard: Fra Silkeborgs Nybyggertid. Silkeborg 1935.163).

✂ 317.6Materialgaarden] bygning til opbevaring af redskaber og materialer. - 7 Favnemaal] måleredskab, som regel i passerlignende form, der måler 1 favn dvs. ca. 1.9 m. - Hjulbør] trillebør. - 9Stempel] i ODS XXI 1155 er dette det tidligste eksempel på brugen af stempel. - 12-13emanciperede Fruentimmer] en hentydning til den spirende kvindefrigørelse, som netop havde været aktuel i anledning af udgivelsen af Mathilde Fibigers Clara Raphael. Tolv Breve (1851), der havde udløst en fejde om kvindens stilling (se Dansk Litteraturhistorie 6. 1985.123ff). - 13 Institut-] skole-. 15Vaagekoner] kvinder, som regel uden egl. uddannelse, der vågede over fødende kvinder, syge osv.

✂ 318.6-7Jomfru] fra slutn. af 17. årh. til midten af 19. årh. standsbetegnelse og titulatur til ugifte kvinder af borgerstanden, derefter hovedsagelig om tjenestepige. - 8ved at føre det Navn ... Signeterne] ordspil på betydningen redskab til prægning, prægestempel. - 12-13den europæiske Nødvendighed] ministeriet Bluhmes slogan under valgkampen til rigsdagen 1853 som et krav om, at rigsdagen måtte opfylde de løfter, kongen og regeringen havde givet stormagterne i Aftalerne af 1851 og 1852 ang. helstatens forfatning, dvs. at det danske monarki udgjorde en tredelt helhed bestående af kongeriget Danmark, hertugdømmet Slesvig og hertugdømmet Holsten-Lauenburg.

✂

Ved det yderste Hav

✂ Ved det yderste Hav tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1855, der udkom december 1854.

✂ Historien er antagelig skrevet i foråret 1854, hvor A iflg. Alm 27.4. og 1.5. har sendt manuskripter til Vilh.Pedersen med henblik på illustrering. Ideen til eventyret kan være ældre. Allerede i Paradisets Have (I 141f) og BuB Niende Aften (11f) havde A med benyttelse af Keilhaus Reise i Øst- og Vest-Finmarken, samt til Beeren-Eiland og Spitsbergen (1831) arbejdet med motiver fra polaregnene. Det er imidlertid tvivlsomt om dette værk ligger til grund for Ved det yderste Hav. Sceneriet stammer derimod snarere fra Capitain Sir John Ross's anden Opdagelsesreise til de nordlige Polaregne og Ophold i Boothia felix Aarene 1829-33. Oversat fra Engelsk af Knud Kiær. 1837, som A iflg. Dagbøger 7.6. og 10.6.1851 læste på Glorup. Beretningen gjorde et dybt indtryk på digteren. 17.6.1851 hedder det: »Endt Ross's 170 Opdagelses Reise i Polaregnen; da han med Mandskab traf paa Skibe igjen og han var frelst, trængte Taarerne mig i Øinene« (Dagbøger IV 33).

✂ 319.3finde Landenes Grændser mod Havet] Nordvestpassagen opdagedes af Robert Mc Clure 1850, Nordøstpassagen af N.A.E.Nordenskiold 1878.

✂ 320.4-5deres Slæder ... Iisstykker] sml. Ross: »Deres Slæder vare særdeles kunstløse; Siderne bestode af Benstykker, der vare ombundne med og sammenholdtes af et Skind, og Tverstykkerne ovenpaa vare giorte af Forbeenene af et Dyr [...] Underneden var en Beklædning af lis fæstet til Skindet, hvilket gjorde dem meget lette« (175). - 18-20Vilde jeg tage ... holde mig fast] Salme 139.9.

✂

Pengegrisen

✂ Pengeprisen tryktes første gang i Folkekalender for Danmark 1855, der udkom december 1854.

✂ Om eventyrets tilblivelse vides intet. Motivet med tingene, der bliver levende, er hyppigt hos A.

✂ 323.9saae ned paa] ordspil på betydningen: foragte, ringeagte.

✂ 324.6-7Maanen ... fri Belysning] magistratsbelysning, dvs. når det iflg. kalenderen var fuldmåne blev gadelygterne ikke tændt (jvf. Den gamle Gadeløgte II 109). - 18Forstandsøvelse] selskabsleg, der også anvendtes i undervisningen af småbørn. Forstandsøvelse eller iagttagelsesundervisning tog udgangspunkt i, at eleven skulle eftergøre, hvad læreren udførte, ligesom læreren brugte ting og billeder for at anskueliggøre undervisningen. Endelig stræbte man efter at benytte materiale kendt fra elevens egen erfaringsverden, derfor legetøjet og tingene hos A som illustrationer i direkte og overført betydning. - 19 Training] træning.

✂ 325.2beslaaet] ordspil på betydningen: velhavende. - 13ikke paa Vrangen] ordspil på betydningen: ikke se ind i det indre, ikke se de mindre heldige sider. - 18aaben Begravelse] gravkapel hvor kisterne er tilgængelige.

✂ 326.5Bøtten] skraldebøtten.